Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jane Russell i filmen 'The Outlaw'.
Foto: Fra filmen

Jane Russell i filmen 'The Outlaw'.

Erotik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Censuren sagde nej igen og igen: Historien om Jane Russells bryster viser et andet billede af sex i Hollywood

Censuren var hård i det gamle Hollywood, men måske gjorde den alligevel mere godt, end vi husker den for?

Erotik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Og så var der den med Jane Russells bryster.

I 40’erne havde alle hørt om Jane Russells bryster, og da jeg begyndte at interessere mig for film dengang i 70’erne og 80’erne, var Jane Russells bryster stadig et fikspunkt, som de var det for filmproduceren og multimilliardæren Howard Hughes, der lavede en overordentlig middelmådig film, ’Vestens udstødte’ (’The Outlaw’) i 1941. Plakaten var berømt og berygtet for at vise Russell med et suggestivt strå i munden og en dekolletage, der truede med at sprænge syningerne.

Censuren nægtede igen og igen at tillade filmen at blive vist. År efter år! Og hver gang det blev til en ny skandalehistorie i pressen, vidste Hughes, at filmen ville blive en kommerciel sensation, også selv om han artigt fulgte censuren. Publikum var gejlet op til lir. Hughes ligefrem opfordrede konservative meningsdannere til at modsætte sig filmens premiere.

Jane Russell forførende tilbagelænet i 'The Outlaw'. Hendes barm var hele filmens salgsargument, og kontroverserne, der varede i årevis, skadede ikke ligefrem filmens salgbarhed, da den endelig kom ud. På nogle af de færdige farveplakater havde de forsynet Russell med et strå, hun kunne tygge suggestivt på.
Foto: doctormacro.com

Jane Russell forførende tilbagelænet i 'The Outlaw'. Hendes barm var hele filmens salgsargument, og kontroverserne, der varede i årevis, skadede ikke ligefrem filmens salgbarhed, da den endelig kom ud. På nogle af de færdige farveplakater havde de forsynet Russell med et strå, hun kunne tygge suggestivt på.

Historien om Hollywood-studiernes egen production code – den censur, Hollywood pålagde sig selv i begyndelsen af 1930’erne for at slippe for politisk og moralsk indgriben udefra – har altid været dobbeltbundet. Der er dem, der mener, at al censur er rædsom, at det eneste gyldige udtryk er det autentiske, lige på og hårdt. Der er også dem, der ser udsøgte raffinementer i den måde, de mest sofistikerede af instruktørerne alligevel fik fortalt deres historier om sex og vold og anderledes måder at leve livet på. Grundlæggende: Vores fantasi til at forestille os, hvad der foregår bag en lukket dør, kan så langt overgå ethvert billede, en instruktør kunne finde på.

Det er Tim Stanley i History Today, der har skrevet – indsigtsfuldt – om filmcensuren og om, både hvordan man elegant omgår den, og hvordan den i masser af tilfælde føjede noget nyt og spændende til filmkunsten.

Som Stanley skriver: »Tanken om, at sex og vold som temaer for film blev knust af censuren er ønsketænkning; censuren ændrede det bare fra at være noget, der blev konstateret, til noget, der var underforstået, ofte på overordentligt kreative måder«.

Det er også Tim Stanley, der husker os på, at Jane Russells barm igen i 1954 blev midtpunkt for en stor strid om sex i kunsten. Plakaten for hendes film ’The French Line’ reklamerede for, at den var i 3D, og kostumerne var syet og udstafferet sådan, at Russells bryster fik en særlig dybdeeffekt, der gør sig i tre dimensioner.

På plakaten stod der enten »De kommer til at stikke øjnene ud på dig!« eller »JR i 3D: Behøver vi sige mere?«.

Dét gjorde de ikke.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden