Tina er grim.
Det er ikke særlig pænt at skrive, det ved jeg godt, men det er sandheden. Hendes træk er grove, hendes åbentstående mund afslører et dårligt tandsæt, og der er halvmåner af skidt for enden af hendes gulnede negle.
Tina er hovedpersonen i den svenske, i Danmark bosiddende instruktør Ali Abbasis film ’Grænse’. Hun arbejder som tolder og er dygtig til sit job, fordi hun er i stand til at lugte, om de folk, der stiger af færgen, har noget med i tasken, de ikke må have med. For det meste er det sprut og cigaretter. På et tidspunkt fanger hun også en mand, der har gemt et hukommelseskort med børneporno. Tinas næse og mund begynder at dirre som en hunds, hvis der er skam og dårlig samvittighed i luften.
Tinas grimhed gør dog også, at hun ikke rigtigt føler sig til rette i verden. Hun er misformet, mener hun selv. Hun bor i en beskidt hytte sammen med en uduelig mand, der skulle forestille at være hendes kæreste, men som egentlig kun interesserer sig for sine aggressive rottweilere. Det ligner en omgang trist socialrealisme.
Men så er det, at Tina møder Vore, der er som en mandlig version af hende selv. Han har samme bastante ansigtsform og såmænd også det samme mærkværdige ar ved halebenet. Og Vore kan fortælle hende, hvad hun er. Hun er trold. Det er derfor, hun har en særlig kontakt med dyrene, derfor sidder hun og stikker til sin spaghetti, men må til gengæld slikke sig om munden ved synet af små insekter, derfor hører hun ikke hjemme i menneskenes verden.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
