Kulturminister Carina Cristensen (K) vil give de statslige licensinspektører mulighed for at tvangstilmelde folk til medielicensen, bare inspektørerne gennem et vindue kan se et fjernsyn eller en computer i stuen eller gennem døren kan høre, at der kører et apparat. De udvidede beføjelser indgår i et forslag til ændring af Radio- og Fjernsynsloven, som netop er blevet fremsat i Folketinget.
Ekspert: Opkræv licens over elregningen
Men det demonstrerer i virkeligheden bare, at medielicensen er umulig at administrere, mener afdelingsforstander i mediejura Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han foreslår i stedet, at man helt dropper medieafgiften og erstatter den med en afgift, der opkræves over el-regningen. »Det er bemærkelsesværdigt, synes jeg, at et lovforslag lægger op til statsautoriseret vindueskiggeri«, siger Oluf Jørgensen, der frygter, at den nye, mere aggressive fremfærd fra licensinspektørerne vil gå ud over Danmarks Radios omdømme i befolkningen.







