0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Var von Trier for træt til Wagner?

Førende tysk dagblad formoder, at arbejdet med anden del af 'Dogville' kan have tappet ham for kræfter, hvorfor han meldte fra i Bayreuth. Nu leder festspillene efter en anden instruktør, der kan springe ind med kort varsel.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kan det tænkes, at Lars von Trier har opgivet sit store Wagnerprojekt, fordi arbejdet med anden del af filmen 'Dogville' har »drevet ham til kanten af udmattelse«, og at han stadig slås med sine »fantomer« (fantasiforestillinger) fra dén udfordring?

Denne formodning fremsættes af Süddeutsche Zeitung, et af Tysklands førende dagblade.

I en kommentar på forsiden af kultursektionen hedder det, at Lars von Triers opsætning af Richard Wagners 'Nibelungens Ring' skulle have været »trumfkortet« i Bayreuthfestspillene i 2006.

Alle måtte være spændt på at se, hvad der ville komme ud af mødet mellem Wagner og Lars von Trier - der »som ingen anden moderne filmskaber har gjort det til et princip altid at prøve noget nyt, at overskride grænser og bryde tabuer«.

For dristigt?
Men kunne alle disse forventninger overhovedet opfyldes? Var von Triers koncept for dristigt?, spørger Süddeutsche Zeitung.

Det eneste store dagblad, der hidtil har kommenteret den sensationelle melding om, at danskeren har meldt pas over for den opgave, han påtog sig i 2001.

De landsdækkende aviser i Tyskland har en meget tidlig trykstart, hvilket forklarer, at de knap har haft tid til at kommentere meddelelsen fra Bayreuth.

I første omgang har man kun meddelt læserne, at von Trier til almindelig forbløffelse er sprunget fra, og at han derved har bragt festspillene i en slem knibe. Men man kan være sikker på, at en livlig debat vil udvikle sig i løbet af de kommende døgn, for Wagnerfestspillene optager i den grad sindene i tysk kulturliv.

Jagt på ny iscenesætter
Wagnerfestspillene og Lars von Trier har gensidigt lovet hinanden ikke at kommentere aflysningen.

Men Nordbayerischer Kurier, der udkommer i Bayreuth, kan oplyse, at man i festspillenes direktion »leder på højtryk« efter en iscenesætter, der med kort varsel kan springe ind og erstatte den danske instruktør.

»To år til at udvikle et selvstændigt koncept for 'Ringen' er ikke lang tid«, siger talsmanden Peter Emmerich.

'Nibelungens ring' består af fire værker, og den samlede opførelse varer 16 timer.

Stjernedirigenten Christian Thielemann, der har et særlig inderligt forhold til Wagner, vil fortsat skulle dirigere opførelsen i 2006.

Overrumplende afbud
Thielemann har flere gange besøgt von Trier i Danmark for at drøfte iscenesættelsen, og for blot få uger siden var von Trier i Bayreuth for at afprøve nogle ideer om scenografi og lyssætning.

Ifølge festspillenes ledelse var danskerens arbejde så detaljeret og så fremskredet, at hans afbud kommer så meget desto mere overrumplende.

Det er tredje gang inden for ti år, at en iscenesætter springer fra i Bayreuth. I 1999 var det Willy Decker med 'Lohengrin' og i 1994 Martin Kusej med 'Parsifal'.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere