Mogens "Mugge" Hansen er død

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Journalisten og forfatteren Mogens "Mugge" Hansen er død. Han blev 67 år. Det oplyser Sky Radio. Gennem mere end en menneskealder var hele Danmark på hat med Mugge, der for alvor slog sit navn fast som hofreporter på Se og Hør, og som iført sin legendariske bowler dækkede begivenheder hos både høj og lav med en sand gentlemans elegance, skriver Ritzau. Begyndte på Demokraten Før Mogens Hansen kom til Se og Hør var han ansat som journalist på Berlingske Tidendes Århus-redaktion, Demokraten, og Ekstra Bladet. Han har skrevet i alt syv romaner og været medforfatter til en biografi af Thorvald Stauning, samt bidraget til antologierne "De lever af Gys". Mogens Hansen interesse for kongehuset er kommet til udtryk i en række bøger som for eksempel "I Frederik IXs Dage", "Kongekabale", "Frederik og Joachim" og "Dronningens Livretter". Efter 40 år hos Se og Hør gik Mogens Hansen forrige år på pension, men blev forinden dekoreret med fortjenstmedaljen med krone af dronning Margrethe. Han var endvidere dekoreret med "Den Nepalesiske Kronings-Orden" og det franske ridderkors "Chevalier de Merit A". Mogens Hansen nåede i sit korte otium at skrive endnu en bog, "Kongelige forlovelser gennem 100 år".

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her