Det Danske Filminstitut tror så meget på en kommerciel succes for filmproducenten Regner Grastens filmatisering af forfatteren Chr. Kampmanns romaner om Familien Gregersen, at instituttet er gået ind med en statsstøtte på 8,5 mio. kr. Selv satser Regner Grasten det samlede overskud på 6,5 mio. kr. fra de tre 'Anja & Viktor'-film. Har tidligere pantsat hus og hjem »Jeg har tidligere pantsat mit hus og hjem for at få finansieret mine film. Det har ikke været nødvendigt denne gang, for 'Anja & Viktor'-filmene er jo gået fint publikumsmæssigt. Men der er under alle omstændigheder tale om en større satsning. Vi skaber en helaftensfilm på fire timer. Publikum kan se filmen i to dele på forskellige dage, men skal købe billet til hele filmen«, oplyser Regner Grasten, der har sat premieren til 17. december næste år. Med til at betale er også TV 2 med 5,5 mio. kr. og Disney-koncernen med 5 mio. kr., så det samlede budget er på 25,5 mio. kr. Det er under 60/40-ordningen, filminstituttet har bevilget de 8,5 mio. kr. I denne ordning bedømmes et filmprojekts kunstneriske kvaliteter ikke af en konsulent. Skal tiltrække større publikum Der ses primært på, om filmen har en chance for at tiltrække et større publikum. Regner Grasten har meget bevidst ikke søgt om konsulentstøtte til dette projekt. »Jeg har i fire år arbejdet med manuskriptet sammen med Ib Kastrup og har en meget klar idé om, hvordan disse romaner skal filmatiseres og har derfor ikke ønsket at gå i en evt. dialog med en konsulent. Der bliver tale om et seriøst drama, der bliver mere i stil med Ingmar Bergmans 'Fanny og Alexander', end med tv-serien 'Nikolaj og Julie'. Pointen er, at Chr. Kampmann med uhyggeligt klarsyn forudså, hvad der ville ske med det danske samfund op til i dag. Det kan nye generationer forhåbentligt tage ved lære af«, siger Regner Grasten. Baseret på flere romaner 'Familien Gregersen', baseret på romanerne 'Visse hensyn', 'Faste forhold', 'Rene linier' og 'Andre måder' fra starten af 1970'erne, skal instrueres af Charlotte Sachs Bostrup, der før hun blev instruktør af populære film som 'Anja & Viktor 1 og 2', 'Askepop' og en række afsnit af tv-landeplage-serien 'Nikolaj og Julie' arbejdede som skuespiller og instruktør i det lille eksperimenterende københavnske undergrundsteater Får 302. Alle skuespillerne - der bliver tale om 50-60 roller - er endnu ikke på plads, men der kan godt i en række roller blive tale om helt nye ansigter. Regner Grasten går ikke efter en stjernebesætning, men efter hvem, der bedst kan udfylde rollerne. »Der bliver kun én stjerne i denne film, og det bliver Chr. Kampmann. De fleste af dialogerne i filmen er hentet direkte fra romanerne«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








