Den hyggelige stemning i Parken og foran de millioner af tv-skærme blev afløst af nærmest uhyggelig spænding, da danske Rollo og King straks, da afstemningen gik i gang, lagde sig helt fremme i førerfeltet. Midtvejs stod den danske gruppe til at vinde og dermed gentage succesen fra i fjor, hvor Brdr. Olsen sejrede med "Wings of Love". Men Estland åndede "hundehovederne" i nakken og blev vinder af Eurovision Song Contest 2001 med sangen "Everybody", fremført af Tanel Padar, Dave Benton & 2XL. Nummer tre blev Grækenlands Antique med sangen "Die for You". Estland og Danmark kæmpede til det sidste om de afgørende points, og Estlands sejr blev først en realitet, da Grækenland som det næstsidste land afgav sine stemmer og kun gav seks points til Danmark, mens Estland fik de maksimale 12 points. Eftersom Danmark var det sidste land, der skulle afgive points og ikke kunne belønne Rollo & King, var Estlands duo bestående af Tanel Badar og Dave Benton sikre på sejren. Esterne befippede Da Natasja Crone og Søren Pilmark havde sagt "Good night Europe" og tonerne af eurovisonen ebbede ud, gik det for alvor op for esterne, at der nu ligger en kæmpeopgave foran dem. Det nationale fjernsyn, ETV, sendte direkte fra København med to kommentatorer i Parken. Seerne sporede en blanding af glæde og bekymring hos de udsendte. Nok var de glade, men samtidig kunne man ane en snert af rådvildhed i deres stemmer. Og hjemme i det ydmyge tv studie i Tallinn sad en enlig tv værtinde og skulle følge op på sejren. Der var tydeligvis ingen fra ETV der havde forberedt sig på et sådant udfald. Den vagthavende studievært - der egentligt bare skulle have sagt godnat - forsøgte da også spontant at afvige fra manuskriptet og komme med superlativer. ETV - der studie- og udstyrsmæssigt minder om TV Danmark - skal næste år stå for festlighederne i Tallinn. Hornet i bund Mens tv-direktøren allerede tænkte på at søge regeringen om en ekstrabevilling, kørte bilerne rundt i hovedstadens gader med flag og tudende horn. Esterne er naturligvis stolte, og i nat er der samme stemning som i København, da Danmark vandt sidste år. På frihedspladsen i Tallinn blev enhver spontant omfavnet, også selv om man var dansker - og altså fra et land, der i GrandPrix'et kun gav 8 point til Estland, mens esterne omvendt gav 12 til Danmark. Ekspertens valg Estland har ellers valgt det konkurrencemæssige frem for det folkelige. I modsætning til Danmark, hvor det nationale Grand Prix afgøres ved telefonafstemning, har man i Estland bedt et udenlandsk ekspert panel finde frem til den kandidat, som menes at have bedst chance for en god placering i udlandet. I år faldt valget på Tanel Padar og Dave Benton. Sidsnævnte er født på Aruba i Caribien, og taler ikke spor estisk. Det har givet anledning til debat, og sangeren har på det seneste gang på gang måttet forsikre, at han vil give sig 100 % for sit nye land. Og det kom bag på alle at repræsentanterne for det nyligt selvstændige baltiske land med blot 1,5 millioner indbyggere røg til tops. Søndag skulle de to vindere efter planen hyldes på rådhuspladsen i Tallinn af stolte estere i titusindvis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








