Tvivl. Jesus hænger på korset i kirker over hele verden. Men han kunne lige så godt hænge på en pæl, en stang eller for den sags skyld en træstamme, mener den svenske præst Gunnar Samuelsson.
Foto: NIALL CARSON/AP

Tvivl. Jesus hænger på korset i kirker over hele verden. Men han kunne lige så godt hænge på en pæl, en stang eller for den sags skyld en træstamme, mener den svenske præst Gunnar Samuelsson.

Kultur

Forsker: Blev Jesus overhovedet korsfæstet?

Svensk præst sætter spørgsmålstegn ved et af kristendommens mest centrale billeder.

Kultur

»Hvis jeg har ret, er det en enorm skandale«.

Ordene bliver hverken efterfulgt af dommedagstorden eller en hamrende knytnæve i bordpladen. Gunnar Samuelsson siger det nøgternt, afdæmpet, ja, nærmest forsigtigt, som om han samtidig smager på konsekvenserne af sine ord.

I snart 2.000 år har Jesus slæbt sit kors op til Golgata, han har været naglet til det for menneskenes skyld, kirkerne er fulde af kors og krucifikser, de dingler om halsen på hver anden konfirmand og er tatoveret ind i huden på de allermest hardcore.

Og så hænger han måske i virkeligheden bare på en pæl. En stang. Eller en helt almindelig træstamme.

Ingen tvivl om at Jesus døde
I ni år har Gunnar Samuelsson, en 44-årig svensk præst og lektor i teologi ved Göteborgs Universitet, siddet med næsen begravet i tusindvis af gamle bibelske og hedenske tekster på græsk, latin og hebraisk for at skrive sin doktordisputats.

Hans oprindelige sigte var at løfte hver en sten, hvert et ord, for at vide alt om korsfæstelsen som straffe- og henrettelsesmetode, men det, han nåede frem til, var af langt mere eksplosiv karakter:

Der er intet i de oprindelige tekster, heller ikke Det Nye Testamente, der påviser, at Jesus blev korsfæstet.

At han levede – og døde – er der ingen tvivl om, siger Gunnar Samuelsson.

Men hans tekststudier viser, at de ord, der er brugt om selve strafgerningen, og som hidtil er blevet oversat som ’kors’ og ’korsfæste’, derudover også kan betyde ’stang’, ’pæl’, ’træ’ eller i det hele taget noget, man kan hænge noget op på.

Teksten er ikke tydelig
»De nytestamentlige tekster er vældig knappe med at beskrive det; der står bare, at Jesus blev overgivet, og så står der et græsk ord, stauroun. Vi oversætter det til ’korsfæstet’, men det betyder ikke bare ’korsfæstet’, det betyder ’hænge’ på mange forskellige måder. Og så står der, at han bar sit stauros, som er det tilsvarende substantiv, men det betyder ikke bare kors, det betyder også ’pæl’, ’stav’, ’stang’, ganske mange varianter«, siger Gunnar Samuelsson.

»Nogle af de ikke-bibelske tekster, f.eks. af historieskriveren Josefus, fortæller, at der var en ganske stor variation i, hvordan man hængte dem op. Nogle gange hængte man døde op. Nogle gange hængte man levende op. Nogle gange spiddede man dem, nogle gange bandt man dem med reb, nogle gange hængte man dem med hovedet nedad – man gjorde, som man havde lyst til. Men der fandtes ikke en fast, veldefineret straf, som hed korsfæstelse i antikken«, siger Gunnar Samuelsson og tilføjer:

»I kirkens tradition har vi skabt et tydeligt billede af det hele. Du kan jo spørge, hvem du vil, hvad en korsfæstelse er. Der findes et meget tydeligt billede af, hvad der skete på Golgata. Problemet er bare, at teksten ikke er lige så tydelig. Hver påske, når vi læser teksten om Jesu korsfæstelse i kirken, sidder folk og lytter, og der spiller sig en hel film for deres øjne – ting, de har set i kirken eller på tv, masser af billeder og detaljer, men de findes ikke i de oprindelige tekster. Så jeg tror, man har lagt ting til, som ikke findes. Og så er det måske godt at fjerne dem igen«.

Tvivlen
Gunnar Samuelsson understreger, at han ikke siger, at Jesus ikke blev korsfæstet.

Men han sår tvivl om det, fordi det ifølge hans forskning er behæftet med så stor usikkerhed, om den person, der ca. år 33 blev taget til fange og udstillet til spot og spe på Golgata, rent faktisk hang på et korsformet stykke træ.
»Det kan jo være, at jeg tager fejl. Jeg kan være helt ude at cykle, som man siger på svensk. I morgen kan der være nogen, der skriver en bog, som påviser, at jeg har taget helt fejl. Det er det, som er forskningens væsen: Vi lægger hypoteser frem, og enten bekræftes de eller også afkræftes de. Men hidtil ser det altså ud til, at der ligger en hel del i det, jeg siger«.

Hvis Jesus ikke blev korsfæstet, er det jo en bombe under kristendommen. Så forsvinder korsets symbolværdi vel?

»Ja, så bliver der lidt tomt i kirkerne«, siger Gunnar Samuelsson og smiler lidt.

Selv synes han ikke, der er grund til at begynde at pille alle kors og krucifikser ned. Faktisk har han besluttet, at han fortsat vil tro på, at Jesus blev korsfæstet. Ved siden af opslagstavlen på hans kontor hænger såmænd også et lille trækors med en Kristusfigur i sølv.

»Ja, det er nu mest til, når jeg laver interview og sidder og taler. Så peger jeg op på det«, siger han.

Men du siger, at du stadig tror, at han blev korsfæstet. Det er vel præsten, der taler dér, og ikke videnskabsmanden?

»Jeg tror på det, der skete, men jeg er absolut ikke sikker på, at det så ud på den måde. Jeg siger ikke, at teksten modsiger det traditionelle billede, men den støtter det heller ikke. Så det traditionelle billede er betydeligt svagere, end vi troede. Men så længe det er et pædagogisk billede, som hjælper folk til at tænke på det, som Jesus har gjort, og blive taknemmelige over det, så må det gerne hænge, så behøver de ikke tage det ned. Men vi skal være bevidste om, at der findes en mulighed for, at det slet ikke ser ud på den måde«.

»Da man begyndte at anvende korssymbolet – og det lader til at være sket ret tidligt – fandtes der jo mennesker, hvis farfar var med, da Jesus blev korsfæstet. Og han berettede, hvordan det så ud. Havde det været helt galt, havde de jo sagt: Nej, nej, nej, sådan gik det slet ikke til. Så jeg tror, der findes en vis kontinuitet; at folk beretter, hvordan det gik til, så sandsynligheden for, at det var et kors, er ganske god. Men min pointe er, at den viden kan vi ikke finde i teksterne«.

En meget vigtig bog
Ud over sit virke på Göteborgs Universitet er Gunnar Samuelsson præst i Svenska Missionskyrkan.

Han er far til fem, heraf et sæt trillinger. Han elsker finsk og tysk hårdrock og betegner sig selv som en stædig rad, der elsker udfordringer og ikke giver op, før tingene er gjort ordentligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og så er han udmærket klar over, at han med sin doktordisputats ’Crucifixion in Antiquity: An Inquiery into the Background of the New Testament Terminology of Crucifixion’ har bevæget sig ind i særdeles hajfyldte vande.

»Det var ganske tidligt i begyndelsen af min forskning, for 7-8 år siden, at jeg opdagede det her. De, der var omkring mig, min vejleder og mine kolleger, indså hurtigere end jeg, at det her var sprængstof, som kunne blive meget kontroversielt, så de rådede mig til at gå stille med dørene. Har du ret i det her, bliver det temmelig stort, sagde de. Der var dog ingen af os, der troede, at det ville nå hele verden rundt. Ham, der var opponent på min disputats, sagde endda, at det er en meget vigtig bog«.

Hademails fra USA Det har da heller ikke skortet på reaktioner på Gunnar Samuelssons disputats.

Der har været nyhedsindslag i såvel CNN som Pravda, og både hans mailboks og internetside er svømmet over med mere eller mindre pæne hilsener fra hele verden.

»Jeg har fået hade- og trusselsbreve fra især USA, og på min blog er der folk, der har skrevet, at jeg er dum i hovedet, ondskabsfuld, Antikrist, kristendommens fjende og sådan noget. Flere præster er blevet arrige og undrer sig over, hvad jeg har gang i. Mange tror, at det her er en ny Dan Brown, og så bliver de bange og tænker: Nej, nu skal vi til det igen«.

Ja, folk ser vel for sig, at Jesus bare hang på en pæl. Hvis alle de, der går rundt med et kors om halsen, skulle til at gå rundt med en pæl i stedet ...

»Ja, eller et træ. Selvfølgelig er det et letantændeligt og kontroversielt spørgsmål. Så det er klart, at folk reagerer stærkt. Hvis jeg har ret, er det jo en skandale, eftersom det er et så centralt symbol«.

Disse tekster er jo formentlig de mest tolkede i hele verden. Hvorfor er det lige dig, der finder ud af det her?

»Jeg stiller mig det samme spørgsmål – og det samme spørger min vejleder og min opponent og de andre, som har læst min disputats, om. Hvorfor er der ingen, der har set det her før? Men naturligvis er der mange forskere, som har set dele af det, men har undladt at drage konsekvenser af det«.

Læs den ordentligt

Hvis Gunnar Samuelsson viser sig at have ret i sin hypotese, at Jesus ikke nødvendigvis blev korsfæstet – hvis det ellers nogensinde lader sig bevise – er en af konsekvenserne blandt andet, at alle de værker, der i dag skriver, at han døde på et kors, må skrives om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det gælder ordbøger, men det gælder også oversættelserne af Det Nye Testamente.

»Pointen for kirken er jo ikke, at Jesus døde på et kors. Det vigtige er, at han døde. Det, jeg siger, er, at vi skal læse det, der står i teksterne, ikke det, som vi tror, der står i teksterne. Hvis jeg havde bedt folk om at rive sider ud af Bibelen, havde det været en anden sag, men det har jeg ikke gjort. Jeg siger bare: Læs teksten, som den står«.

Så næste gang du skal stå og prædike, vil du så sige: ’Jesus døde på korset for din skyld’, eller vil du sige: ’Jesus døde for din skyld’?

»Jesus døde for din skyld«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce