Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Dramachef: DR på vej mod katastrofen

DR's dramachef Ingolf Gabold er frustreret over forholdene i det økonomisk trængte DR. Han er allerede ved at blive sindssyg, når han hører radioavisen om morgenen.
DR's dramachef Ingolf Gabold er frustreret over forholdene i det økonomisk trængte DR. Han er allerede ved at blive sindssyg, når han hører radioavisen om morgenen.
Lyt til artiklen

Storebæltsbroen slutter ikke lige efter Sprogø, selv om broens budget ikke holdt. Håndværkerne skred heller ikke midt i tunnelbyggeriet, da man opførte Metroen, fordi der ikke var flere penge. Men det er en sådan situation, politikerne har efterladt DR i efter de kolossale budgetoverskridelser i byggeriet af DR Byen.

Og nu bør politikerne gribe ind – eksempelvis ved at købe DR’s Koncertsal i Ørestad og lade DR leje sig ind, mener dramachef Ingolf Gabold. For DR driver en virksomhed, der skaber sammenhængskraft i samfundet. Så når politikerne lader DR i stikken, lader de også befolkningen i stikken. DR gisper som en strandet hval
»Der er ikke andre, der har fået lov at lide den hungersnød, vi lider nu. DR ligger og gisper som en strandet hval. Og hvis der ikke snart kommer nogen med en stor kæde og en kran og trækker os ud på vandet igen, så bliver det en katastrofe for public service i Danmark. Seerne og lytterne kan ikke mærke besparelserne i DR massivt endnu. Men det kan jeg love dig, at de kan i løbet af foråret – i hele DR«, siger Ingolf Gabold, der mener, at DR’s image i forvejen er forfærdeligt: »Folk synes, vi er elendige, og at vi ikke duer til noget, og at være ansat i DR er ikke noget, man går og praler med«. 400 ansatte fyret
DR’s byggeri i Ørestad har overskredet budgettet voldsomt. Derfor har DR i år måttet fyre 400 medarbejdere og skal årligt spare 300 mio. kr. Det betyder nedlæggelser eller reduceringer i en stor del af DR’s programvirksomhed. »Der er ikke andre steder i vores samfund, hvor staten ikke griber ind, når det går galt i offentlige eller halvoffentlige institutioner. Men i DR er vi nogle klovnehoveder, det er vores egen skyld, og hvis vi havde haft orden i vores regnskaber, så var det her ikke sket«. Men er det ikke også rigtigt? »Jeg skal fandeme da ikke løbe fra, at vi har et projekt, der kostede 1,4 milliarder mere, end det burde. Men jeg er ikke i tvivl om, at DR i Ørestad var underbudgetteret fra starten. Og det er der da nogle politikere, der har vidst. Det er helt indlysende. Mange politikere syntes, at det var fedt, at DR var lokomotiv for byggeri i Ørestaden. Der er et politisk medansvar, man ikke bare kan løbe fra«. I hvert fald af hensyn til seerne og lytterne, der får et langt dårligere produkt i de kommende år: »Og det er sgu synd for dem. De får jo ikke nedsat deres licens, fordi vi bliver dårligere«, siger Gabold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her