Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

"Juice". Den folkekære football-spiller, der blev anklaget for et grusomt mord, trækker komediefjæset og de blodplettede handsker fra gerningsstedet på under retssagen i 1994-1995.
Foto: Vince Bucci/AP

"Juice". Den folkekære football-spiller, der blev anklaget for et grusomt mord, trækker komediefjæset og de blodplettede handsker fra gerningsstedet på under retssagen i 1994-1995.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikens Poptillæg: Fra Lovelock til Litchfield

Podcast. O.J. Simpson sidder i fængsel netop nu for en underlig kidnapning, og racekonflikten tilspidser i sidste sæson af fængsels-serien Orange Is The New Black. Poptillæggets panel diskuterer repræsentation og populærkulturelle myter.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amerikansk populærkultur fra 1990’erne og op til i dag flyder over med O.J. Altså, O.J. Simpson – den legendariske afroamerikanske sportsstjerne og NFL-spiller, som trods inkriminerende beviser blev frifundet for det bestialske mord på hans ekskone Nicole i 1994. Hans retssag blev tv-transmitteret som et reality-show, rappere kaster med referencer til ham, der bliver lavet O.J.-jokes i komedierne, og han hang ud med Kardashian-familien, før de blev kendte. Men hvem var O.J. egentlig, og hvorfor findes der stadig dette særsprog omkring ham i populærkulturen?

Dette ser dokumentarserien "O.J.: Made In America" nærmere på i fem afsnit, der spejler manden og myten gennem racekonflikten i USA. Dokumentarserien er blevet vist på DR2 over sommeren og har grebet seernes interesse. Ugens Poptillæg tager på fængselstur fra Lovelock, hvor O.J. Simpson afsoner sin dom i dag, til fiktionens kvindefængsel Litchfield, som danner ramme for et lidt for virkelighedstro mord i sidste sæson af "Orange Is The New Black". Panelet kigger nærmere på O.J. som populærkulturelt fænomen, diskuterer dokumentarserien og drager paralleller til fiktionens skildring af Black Lives Matter-bevægelsens grundlag. Det skal handle om repræsentation, borgerrettighedsbevægelser, racekonflikter, store følelser og popkulturelle myter. Vanligvis fortæller panelet selvfølgelig, hvad for noget populærkultur de ellers har dyrket i denne uge.

Ugens panel: Nazila Kivi, redaktør på Friktion, anmelder og blogger på Politiken; Katrine Hornstrup Yde, film- og tv-anmelder; og Jakob Nielsen, redaktionschef og tidligere USA-korrespondent.

Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Katrine Hornstrup Yde, Silke Fensman og Astrid Skov.

Hør også Politikens Poptillæg som podcast på bl.a. iTunes, vores egen side og i Politikens app 'Politiken Podcast', der har fået en smuk version 2 og som kan hentes i app store. Og husk også at følge os på facebook, hvor vi lægger videoer, lister, debatemner og geniale gifs ud løbende.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden