Visionerne var store og armbevægelserne det samme, da byggeriet af Den Sorte Diamant og tilbygningen Fisken begyndte i 1996. Men allerede året efter opdagede Arkitekterne Schmidt, Hammer & Lassen, at drømmen nogle steder bristede. »Vi fandt ud af det på samme måde som alle andre: ved at stenene begyndte at ligne en skimmelost«, fortæller arkitekt Bjarne Hammer fra Schmidt, Hammer & Lassen, der står bag Det Kgl. Biblioteks imponerende tilbygning. Udskiftede sten Sandstenene kaldet 'Blue Oyster' beklæder facaden på Fisken og det øverste af fundamentet på selve Diamanten. Og da Schmidt, Hammer & Lassen opdagede, at stenene smuldrede allerede under byggeriet i 1997, registrerede de fejlene. Men byggeriet af det 465 mio. kroner dyre projekt fortsatte. »Vi konstaterede ikke problemer i det samme omfang, som vi ser i dag. Og dengang valgte vi at skifte de ødelagte sten ud med nye«, fortæller Bjarne Hammer, der ikke husker, om beslutningen var arkitektfirmaets alene, eller om den blev drøftet med andre af byggeriets parter. Venter på kammeradvokat De smukke natursten viste sig at være af så skrøbelig karakter, at det kun to et halvt år gamle byggeri allerede i dag trænger til en renovering. Og problematikken er da heller ikke nogen nyhed for Kulturministeriet, der formelt er bygherre af Den Sorte Diamant og Fisken. I halvandet år har Kammeradvokaten nemlig kørt en syns- og skønssag, der skal afgøre, om problemerne skyldes fejl i stenene. »Vi afventer som så mange andre, hvad Kammeradvokaten melder ud«, siger arkitekt Bjarne Hammer og fastslår, at han principielt ikke vil udtale sig om placeringen af ansvaret for den dyre fejltagelse, før syns- og skønssagen er afgjort. »Men jeg mener bestemt ikke, at Schmidt, Hammer & Lassen bærer ansvaret. Det ligger i sagens natur, at den arkitektur, der er udtrykt, ikke har til sigte at skulle ligne en skimmelost. Den er langt mere klar, entydig og stoflig i sin karakter. Sagt med andre ord: Det er drønærgerligt«, lyder det fra arkitekten.