0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

New York Times skamroser Kgl. Opera

»En brillant bedrift«. Anmelderen på den amerikanske avis New York Times har tilbragt en forlænget weekend i København for at høre opera. Han blev ikke skuffet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stormly Hansen Jespe
Foto: Stormly Hansen Jespe
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Dette eventyrlystne operakompagni lægger billet ind på at slutte sig til de førende operahuse i verden«, skriver New York Times' Anthony Tommasini i en opsigtsvækkende artikel, der var på forsiden af den amerikanske avis i går.

Tommasini har tilbragt en forlænget weekend i Danmark, hvor han så nogle af de fem forestillinger, der p.t. vises på tre københavnske operascener under Det Kgl. Teater, nemlig Operaen, Takkelloftet og Gamle Scene.

»Händel, Strauss, Piazzolla og Ruders over en periode på to dage, hvor mange operakompagnier kan tilbyde sådan en bredde?«, spørger han.

'Brilliant bedrift
Tommasini mener at vide det, som i hvert fald ingen danske journalister i sin tid kunne få bekræftet, at det var bygherren, skibsreder Mærsk McKinney-Møller, der bestilte 'Aida' til at åbne det nye operahus, »et konventionelt valg«, skriver Tommasini.

Den virkelige åbning af Operaen, skriver han, og er dermed helt på linje med de danske kommentatorer, var i virkeligheden urpremieren på Poul Ruders' 'Proces Kafka' lørdag:

»en brillant bedrift, et grotesk komisk, bittert satirisk og i sidste ende dybt bevægende værk, der holder én tryllebunden gennem to timer uden pause«. Videre skriver han om Ruders' »overvældende partitur«, at det stilistisk er »stærkt varieret som altid«, og at atonaliteten mødes med minimalismen med reverens til Prokofjev.

Francisco Negrins iscenesættelse kalder han »fængslende« og unge Thomas Søndergårds direktion for »dynamisk« og »brillant«, og lad så gå, at Tommasini også tror, at det var Søndergård, der dirigerede 'Elektra' så »rapsodisk, plastisk og engagerende«, når det faktisk var Michael Schønwandt.

Anthony Tommasini så også Peter Konwitschnys 'Elektra' på Operaen, som han elskede, og opførelsen af Astor Piazzollas tango-operita 'Maria de Buenos Aires'.