P


Seks tidligere børneskuespillere fortalte i kapitel 1 og 2, at de stadig lever med konsekvenserne af de overgreb og krænkelser, de beskylder instruktør Lasse Nielsen for at have udsat dem for i 1970’erne i forbindelse med hans populære ungdomsfilm. Instruktøren bor i dag i Thailand og laver stadig film med børn, både der og i Danmark. Vi opsøger Lasse Nielsen i Thailand for at konfrontere ham med anklagerne fra fortiden. Instruktøren afviser at udtale sig konkret om sagen: »Jeg har ingen kommentarer, og jeg kan ikke huske særlig meget fra dengang. Hvorfor kommer det efter 50 år?«.

Læs tidligere kapitler her.


En eftermiddag i slutningen af januar 2017 har små klynger af teenagere og deres forældre taget plads i Cinematekets store sal. Bagerst i salen sidder en gruppe ældre mænd.

Ved lærredet står filminstruktør Lasse Nielsen og diskuterer med biografens tekniker.

»Når filmen er så kort, vil folk gerne se den to gange«, siger han.

Filminstruktøren er blevet gammel. Han er ikke længere den langhårede boheme, han var i 1970’erne. En ring af hvidt hår omkranser hans hoved, og den grå skjorte strammer over maven.

Lasse Nielsen begyndte at lave ungdomsfilm igen for omkring 8 år siden efter at have været væk fra filmbranchen i mere end 30 år.

Nu tager instruktøren opstilling foran lærredet og holder mikrofonen med begge hænder. Han fortæller, at ’Legen’, som skal vises lige om lidt, er hans korteste film til dato. Den varer 13 minutter. Han joker med, at hans næste film kun kommer til at vare 5.

De unge, der er til stede i biografsalen, er skuespillerne i filmen. Flere af deres forældre optager alt, hvad der bliver sagt, med deres mobiltelefoner.

Lasse Nielsen takker sexolog Bent Petersen for hjælpen med manuskriptet. Mændene skrev i fællesskab den kendte ungdomsfilm fra 1978 ’Du er ikke alene’. Sexologen har også været involveret i 3 af de 6 kortfilm med børn i rollerne, som Lasse Nielsen har instrueret siden 2010. Den ranglede ældre mand vinker til ham fra bagerste række.

Også filmproducenten Steen Herdel, som i 1970’erne stod bag Lasse Nielsens succesfilm, får en tak med på vejen. Han har stået for kontakten med forældrene og for logistikken under optagelserne til ’Legen’. Steen Herdel tog ellers i 2008 stærkt afstand fra filminstruktøren, da han blev spurgt, hvordan han havde det med, at tv-værten Anders Lund Madsen anklagede Lasse Nielsen for at have befamlet ham, da Anders Lund Madsen var 14 år gammel og havde medvirket i instruktørens biografhit ’Du er ikke alene’. Nu sidder filmproducenten i en af biografens bløde stole.

Til sidst udtrykker Lasse Nielsen en særlig tak til Gerry Herman – en amerikaner, man kan opfatte som filminstruktørens mæcen. Den adrætte ældre mand har finansieret og distribueret samtlige kortfilm, som Lasse Nielsen har instrueret de seneste 10 år. Amerikaneren har taget opstilling bagerst i salen for at filme fremvisningen. Han ser op fra kameraet og smiler.

Lasse Nielsen træder væk fra lærredet og lægger mikrofonen. Så begynder fremvisningen af hans seneste film, ’Legen’.

De nye film
For 39 år siden kunne Lasse Nielsens film lokke en hel ungdomsgeneration i biografen. Men siden ’Du er ikke alene’ tiltrak mere end 240.000 tilskuere, har der været stille om manden, der var med til at revolutionere dansk ungdomsfilm. Allerede året efter premieren på den populære film med Sebastians fængende titelsang afviste Det Danske Filminstitut gentagne gange at støtte Lasse Nielsens arbejde. Hvad der motiverede afslagene, fremgår ikke af filminstituttets arkiver.

De seneste 3 år har instruktøren lavet 3 kortfilm med danske børneskuespillere. Ligesom i ’Du er ikke alene’ er temaet i filmene unges spirende (homo)seksualitet og længslen efter den første seksuelle oplevelse.

I ’Legen’ møder man en gruppe teenagere, som er alene hjemme og leger ’den som flaskehalsen peger på’. I løbet af legen viser det sig, at den ene af drengene i virkelighed hellere vil være en pige. Filmen slutter, ligesom ’Du er ikke alene’, med et kys mellem de to unge hovedpersoner. Men modsat i 70’er-filmen bliver kysset i 2017 ikke vist. Rulleteksterne begynder i det øjeblik, drengenes hoveder ikke kan komme tættere på hinanden.

Én ting, Lasse Nielsens kortfilm har til fælles med biografsucceserne fra 1970’erne, er det usædvanligt store antal drenge i bar overkrop. I løbet af ’Legen’s 13 minutter ser man afklædte drenge, der ser sig i spejlet i drømmende scener med romantisk lyssætning. En dreng i et badekar. En tilbagevendende flaskeånd, spillet af en 11-årig dreng, er kun iført et håndklæde. Alle piger er til gengæld fuldt påklædt på alle tidspunkter.

Billedet er det samme i ’Happy Birthday’ fra 2014, hvis plot er bygget op omkring en kritik af den seksuelle lavalder. Filmens letpåklædte 14-årige hovedperson forsøger at lokke sin voksne nabo til sex – men han må vente, indtil han fylder 15, før han kan få sit store ønske opfyldt.

Og så er der ’Dragen’ fra 2016: en film om to unge mænd, der i flashbacks genoplever deres teenagekærlighed til hinanden.

Det var netop et foto fra ’Dragen’, der i 2016 fik Karl Wagner til at ringe til Politiken og fortælle, at Lasse Nielsen havde misbrugt ham seksuelt, dengang han som 15-årig spillede hovedrollen i Lasse Nielsens ’Måske ku’ vi’.

Drengen fra ’Dragen’ sidder på billedet i bar overkrop og kigger på den anden hovedrolleindehaver, der heller ikke har trøje på. Med sit krøllede rødbrune hår ligner den 14-årige børneskuespiller til forveksling Karl Wagner, dengang han var med i ’Måske ku’ vi’.

I de første kapitler af denne historie stod Karl Wagner frem og fortalte om det misbrug, han anklager instruktøren for at have udsat ham for i forbindelse med filmen. Yderligere 5 mænd har fortalt, at Lasse Nielsen også krænkede deres blufærdighed eller misbrugte dem seksuelt, da de var børn.

Mændene beretter om enslydende forløb, hvor instruktøren inviterede dem hjem, vandt deres tillid, stillede dem filmroller i udsigt og gradvist begyndte at overskride deres grænser. De var mellem 13 og 15 år gamle på det tidspunkt, hvor de fortæller, at Lasse Nielsen misbrugte dem.





Karl Wagner er i dag 56 år, en voksen mand med det samme rødbrune hår, han havde som ung.

»Jeg tror, at folk tit bagatelliserer seksuelle overgreb, fordi de ikke forstår skadens omfang«, siger Karl Wagner, der har levet i næsten 40 år med konsekvenserne af de gentagne seksuelle overgreb, han fortæller, at Lasse Nielsen udsatte ham.

»Den skade, der er sket, forsvinder ikke af sig selv med tiden og kan ikke medicineres væk. Den æder én op indefra, indtil man får sat ord på det, man er blevet udsat for, og placerer skylden der, hvor den hører til: hos krænkeren. Det handler ikke om at få hævn, for jeg tror ikke på, at hævn kan hele noget som helst. Det handler om at få fred med sig selv«, siger han i dag.

Da han kontaktede Politiken i 2016, var det, fordi han frygtede, at Lasse Nielsen fortsat forgreb sig på drenge i forbindelse med sine nye film.

Trygge forældre
Lasse Nielsen begyndte at instruere kortfilm med danske børn i 2014. Politiken har talt med de fleste forældre til de børn, der medvirker i filmene. Flere var bekendt med anklagerne mod instruktøren om seksuelle krænkelser, men hæftede sig ved, at Lasse Nielsen ikke er dømt for overgreb.

»Jeg havde godt hørt rygterne, og jeg tjekkede Lasse Nielsen rimelig grundigt, inden jeg gav min søn lov til at være med i ’Dragen’«, siger Marianne Brix, som er mor til den dreng, der i udseende ligner Karl Wagner som ung.

Hun læste blandt andet Anders Lund Madsens beskyldninger fra 2008. Og da hun opdagede, at sexologen Bent Petersen var til stede under filmoptagelserne, lavede hun også et baggrundstjek på ham. Bent Petersen har flere gange udtalt i medierne, at børn ikke tager skade af at have seksuelle forhold til voksne. En holdning, han også tidligere har fremsat, i bogen ’Forbrydelse uden offer: en bog om pædofili’.

»Jeg var da lidt bekymret over, hvad en person med hans ry – kombineret med Lasses ry – havde at gøre på settet«, siger Marianne Brix.

Det, der i sidste ende gjorde hende tryg, var, at den anerkendte filmproducent Steen Herdel var produktionsleder på ’Dragen’.

I 1970’erne producerede Herdel alle Lasse Nielsens film, og han blev siden en kendt figur i den danske filmbranche. Han stod blandt andet bag Bille Augusts prisvindende film ’Honningmåne’ og publikumshittet ’I Kina spiser de hunde’. Steen Herdel har ramt pensionsalderen, men er stadig et respekteret navn i film- og tv-branchen. Hvis han ville lægge ansigt til ’Dragen’, måtte det være en anstændig produktion, tænkte Marianne Brix. Alligevel havde hun sine tvivl om, hvorvidt hun ville overlade sin 14-årige søn til filmholdet. Blandt andet var det handlingsreferat, hun havde fået tilsendt, meget vagt og tvetydigt, når det kom til den spirende kærlighed mellem de to drenge.

Hun skrev derfor en mail til Steen Herdel, hvor hun på grund af sin søns unge alder bad ham forholde sig til en række konkrete spørgsmål:

»Forventes det, at min søn skal være nøgen i løbet af optagelserne? Er der tæt kropslig kontakt og/eller tydeligt udtrykt seksualitet i filmen mellem de to unge knægte? (...) På hvilken måde kommer det så til udtryk i filmen for de to unge – hvordan bliver det visualiseret?«, skrev hun blandt andet.

Steen Herdels svar kom prompte:

»Sikke en masse spørgsmål! (...) Jeg lover dig at passe på din dreng, som var han min egen søn. Jeg har arbejdet med børn i alle aldre hele mit professionelle liv og har kun det bedste ry herfor. Den sidste film, Lasse lavede, havde en medvirkende – en dreng på 15 år. Han skriver stadig med Lasse og takker ham for en fantastisk oplevelse. Jeg garanterer for, at det bliver en god og tryg oplevelse for din søn«.

Jørgen Niclasen er far til drengen, som Steen Herdel omtaler. Han bekræfter, at optagelserne var en god oplevelse for hans søn. Filmen, drengen medvirkede i, hedder ’Happy Birthday’ og handler om en teenager, der spændt venter på sin 15-års fødselsdag, så han kan have sex med sin voksne nabo. Filmen slutter med, at hovedkarakteren på sin fødselsdag åbner døren for naboen, udelukkende iført bukser og slips.

Efterfølgende fik Jørgen Niclasens søn tilbudt en rolle i en ny kortfilm, der var en fortsættelse af historien fra ’Happy Birthday’. Men Jørgen Niclasen besluttede, at hans søn ikke skulle medvirke i filmen.

»Manuskriptet var alt for intimt for en dreng på hans alder. Han skulle vågne op nøgen i en seng ved siden af en voksen mand. Det brød jeg mig ikke om. Der var også andre scener, som var alt for sexificerede. Det var over grænsen«.

Jørgen Niclasen fortæller, at hans søn i begyndelsen blev vred over forældrenes beslutning.

»Han mente, at det jo bare var skuespil, men jeg tror, at han efterfølgende godt kunne forstå vores argumentation«.

Faren oplevede filmholdet som forstående, da han sagde fra. Den nye film blev aldrig indspillet.

Marianne Brix besluttede efter flere telefonsamtaler med Steen Herdel, at hendes søn gerne måtte medvirke i ’Dragen’. Hun fandt Herdels svar grundige og betryggende. Desuden var hun selv til stede på settet under alle optagelserne for at passe på sin søn.

For drengen blev det en positiv oplevelse at medvirke i ’Dragen’. Det samme gør sig gældende for de unge, som er skuespillere i ’Legen’. Ifølge deres forældre har ingen af de unge oplevet nogen form for grænseoverskridende adfærd under optagelserne.

Flere forældre nævner, at det gjorde dem trygge, at Steen Herdel var involveret i produktionen og havde ansvaret for børnene.

»Jeg så ingen grund til bekymring, da Steen Herdel og flere andre, der er respekterede navne i branchen, var involveret i projektet«, siger Christine Svendsen, hvis datter spillede med i ’Legen’. Hun fortæller, at der blev gjort meget for, at børnene skulle føle sig trygge og have det hyggeligt.

»Desuden var det en kvindelig skuespiller, der stod for kontakten med børnene og var med ude på optagelserne, og vi blev budt på kaffe og en hyggesludder, når vi kom og hentede ungerne. Med andre ord, der var ikke noget som helst, der kunne vække mistanke«.

Anne Katrine Lindinger har svært ved at genkende billedet af Lasse Nielsen som potentiel krænker. Hendes søn har medvirket i Lasse Nielsens seneste 3 film, og både hun og drengen har gennem årene fået et venskabeligt forhold til instruktøren. De kender Lasse Nielsen som en venlig ældre mand med en stor passion for film, som er inspireret af hans egen opvækst som homoseksuel dreng i 1960’erne.

»Inden jeg gav min søn lov til at være med i filmene, sikrede jeg mig, at han blev godt og professionelt behandlet. Selvfølgelig gjorde det indtryk på mig at læse Anders Lund Madsens anklager på nettet. Men jeg ved også, at man ikke skal tage alt, som står i medierne, for gode varer. Jeg håber ikke, at denne sag bliver blæst ud af proportioner«, siger hun.

En far blev dog bekymret, da optagelserne var i hus. Hans barn havde medvirket i ’Legen’ og havde været glad for det. Faren vil ikke have sit navn i avisen, fordi han er nervøs for, at hans udtalelser kan skade barnets muligheder for at få roller i filmbranchen.

Han havde egentlig ikke noget at udsætte på selve ’Legen’.

»Men da jeg så plakaten til filmen, var der flere ting, som jeg syntes var mærkelige«, siger han.

På plakaten ser man en lyshåret 11-årig dreng i bar overkrop holde et billede af filmens øvrige medvirkende. Samtidig undrede faren sig over, at filmen var finansieret af en amerikansk producent med adresse i Asien – Gerry Herman.

»Hvad vil en producent som ham med en kortfilm fra Danmark? Det var også atypisk, at han havde finansieret det hele. Normalt er der støtte forskellige steder fra. Og det virkede ikke, som om filmen skulle sælges. Det kan godt være, at jeg er en forælder, der ser kriminalitet overalt. Men der foregår nogle ting derude, som man skal holde øje med. Denne film var måske lige på kanten. Jeg håber ikke, at den bliver solgt som softporn et sted ude på nettet«.

Opsøger medvirkende i Thailand
Tilbage i januar 2017 i Cinematekets forhal – efter at kortfilmen ’Legen’ er blevet vist de to gange, og Steen Herdel og Lasse Nielsen har uddelt rosende ord til de unge skuespillere – møder vi instruktøren.

Forinden har vi bedt Lasse Nielsen om et interview. I en indledende samtale over Skype siger instruktøren først, at han gerne vil stille op til et interview, på den betingelse at vi ikke stiller personlige spørgsmål eller spørger ind til de anklager, Anders Lund Madsen rejste mod ham i kronikken i 2008. Men senere trækker instruktøren også det tilbud tilbage. Til gengæld er vi velkomne til premieren på ’Legen’.

Efter visningen af filmen i Cinemateket understreger også den amerikanske pengemand og producent Gerry Herman, at Lasse Nielsen ikke vil udtale sig.

Amerikaneren siger, at Lasse Nielsen har været meget påvirket af Anders Lund Madsens anklager i 2008.

»Hele 30-års jubilæet for ’Du er ikke alene’ blev ødelagt, fordi folk ikke talte om andet end den kronik«.

Amerikaneren tilføjer, at han ikke kan forstå, hvorfor vi interesserer os for den gamle sag.

»Det var 70’erne. Lasse er en anden i dag«.







Steen Herdel fortæller, at amerikaneren for 10 år siden opsøgte Lasse Nielsen på hans bopæl og opfordrede ham til at begynde at lave film igen. Gerry Herman har siden 2010 finansieret Lasse Nielsens kortfilm.

Personligt har Herdel fået omkring 50.000 kroner for at være produktionsleder på filmen. På trods af de op mod 200.000 kroner, amerikaneren ifølge Steen Herdel har skudt i projektet, kan ’Legen’ ikke købes nogen steder og genererer derfor sandsynligvis ingen nævneværdig indtægt. Gerry Herman poster altså penge i projektet uden udsigt til at få meget igen.

Ud over de 3 danske kortfilm har Lasse Nielsen og Gerry Herman de seneste 8 år produceret 3 film i Thailand. Både skuespillere og fotograf på de thailandske film stammer fra den samme lille by. I stil med Lasse Nielsens danske kortfilm består hans thailandske film i vid udstrækning af billeder af drenge i bar overkrop.

Politiken har i knap 2 år samarbejdet med TV 2 om at afdække anklagerne mod Lasse Nielsen. Sidste år tog vi via en lokal thailandsk journalist kontakt med en mand, der på filmens rulletekster står som fotograf og medinstruktør:

Thailandske Bancha Khemngeun er i slutningen af 30’erne og ejer natklubben Slumboy Club Tattoo & Hiphop Music i en forstad til Pattaya. Han fortæller, at han mødte Lasse Nielsen for mere end 10 år siden, da han gjorde rent i hans lejlighed. Ifølge Bancha Khemngeun er næsten alle medvirkende i Lasse Nielsens thailandske kortfilm nogle af hans familiemedlemmer. Han afviser, at nogen skulle være blevet misbrugt.

Den thailandske journalist taler desuden i telefon med drengen, som spiller hovedrollen i Lasse Nielsens 3 thailandske film. Drengen, der nu er en ung mand i starten af 20’erne og har sin egen lille familie, havde ikke lyst til at mødes med journalisten og svarede, at han aldrig har haft dårlige oplevelser med Lasse Nielsen.

Herdels hemmelige lydoptagelse
Der kunne vores research egentlig være sluttet. Da vi i 2016 begyndte at afdække de anklager om krænkelser og seksuelle overgreb, børneskuespillerne uafhængigt af hinanden rejste mod Lasse Nielsen, gav flere af dem også udtryk for en bekymring om, hvorvidt instruktøren fortsat kunne finde på at udnytte børn og unge, der spiller med i hans film. Men både de danske og de thailandske unge skuespillere, vi har talt med, siger altså, at de har oplevet deres medvirken i Lasse Nielsens film som positiv.

En formiddag i september 2017, et par dage efter samtalen med den thailandske filmmand Bancha Khemngeun, dukker filmproducenten Steen Herdel imidlertid pludselig op på TV 2-produktionsselskabets kontor og insisterer på et møde. Han fortæller, at han har fået en mail fra Lasse Nielsen i Thailand:

»Han er ikke min ven, og jeg bryder mig faktisk ikke særlig meget om ham. Men jeg kan se, at der er sket nogle ting, og jeg føler, at jeg har en etisk forpligtelse til lige at vinke med flaget«, indleder Herdel.

Producenten, der i 2008 udtalte, at han var »vred« over det, Anders Lund Madsen fortalte, at Lasse Nielsen havde udsat ham for, siger nu:

»Lasse, han er bøsse, og han kan godt li’ små drenge, men han har aldrig, aldrig nogensinde udnyttet det, at han var instruktør, til at tage på drengene. Jeg fik en mail her til morgen, som jeg har taget med. Nu er jeg ikke ovre i trueafdelingen, men det her er noget, der kommer til at falde hårdt tilbage på jer«, siger Steen Herdel til tv-journalisterne.

Mailen, der har foranlediget Herdels besøg, er skrevet af Lasse Nielsens filmmæcen Gerry Herman, og i den anklager han TV 2 for at have bestukket den unge mand, der spiller hovedrollen i de thailandske film, til at sige, at Lasse Nielsen har forsøgt at forgribe sig på ham. Ifølge Gerry Herman eksisterer der en lydoptagelse af denne samtale, som den thailandske journalist angiveligt har haft med den unge mand fra filmen, mens hans kone og barn var til stede.

»I skal fandeme ikke komme der og ødelægge det for andre«, fortsætter Steen Herdel, der også understreger, at Lasse Nielsen har »en meget, meget høj etik«.

»Nu er jeg jo ikke selv jurist, men en god advokat kan altså lynhurtigt få jer i fedtefadet. Og det vil nok ikke være særlig rart«, siger han.

På trods af gentagne forespørgsler til Steen Herdel har det ikke været muligt at få tilsendt den omtalte optagelse, Lasse Nielsen og hans venner påstår at have.

Da vi stadig ikke har haft mulighed for at foreholde Lasse Nielsen anklagerne fra de 6 tidligere børneskuespillere, der medvirkede i hans film i 1970’erne, beslutter vi at opsøge ham – også for at undersøge, hvad Lasse Nielsen laver i dag, og hvad der tilsyneladende driver instruktøren, Gerry Herman og Steen Herdel til at forsøge at presse os til at standse vores research.






Da Lasse Nielsen i slutningen af 1970’erne fik gentagne afslag fra Det Danske Filminstitut, forsvandt han ret hurtigt fra den danske filmbranche og efterhånden tilsyneladende også fra Danmark. I begyndelsen af 80’erne opholdt han sig i længere perioder på Sri Lanka, og ifølge Steen Herdel har han i omkring 20 år boet i Thailand.

Officielt har instruktøren dog folkeregisteradresse hos sin tvillingebror og dennes familie i en forstad til København. Hans forholdsvis nylige kontakt med den thailandske Bancha Khemngeun peger dog på, at området omkring Pattaya kunne være et oplagt sted at lede efter Lasse Nielsen, der siden 1999 har levet under et nyt navn.

Der bor godt 300.000 mennesker i Pattaya, dertil kommer millioner af besøgende turister. Byen, hvor unge kvinder danser næsten nøgne i store vinduer på gågaden, huser også en del etablissementer, der appellerer til den såkaldte danskerkoloni: et par tusind danske statsborgere, der bor mere eller mindre permanent i Pattaya. Der er eksempelvis Hotel Danmark og Favoritten, der serverer smørrebrød og krebinetter, og Copenhagen Bar, en bar tæt på bøssekvarteret, der også lejer værelser ud. Men ingen af de lokale danskere, vi taler med i Pattaya, kender Lasse Nielsen.

Myndighederne kan heller ikke hjælpe med at finde Lasse Nielsen. Opholder man sig i Thailand i mere end 90 dage ad gangen, er man ellers forpligtet til at registrere sin adresse. Men Lasse Nielsens bopæl er ikke noteret nogen steder. Det ser derimod ud til, at han de sidste 3 år har forladt landet med jævne mellemrum. Det betyder også, at han ikke behøver oplyse sin adresse til myndighederne.






Et sted, hvor Lasse Nielsen til gengæld er nem at finde, er på nettet.

Instruktøren har de seneste år haft mindst 6 forskellige YouTube-kanaler og to facebookprofiler.

Men ud over hans synlige onlinetilstedeværelse er der tilsyneladende også aktivitet, han forsøger at skjule. Gennem flere uger fulgte vi Lasse Nielsens såkaldte IP-adresse for at få en indikation af, hvor instruktøren opholder sig. IP-adressen fortæller noget om, hvor i verden den respektive computer befinder sig. Den pegede ofte på Pattaya, men lige så tit på adskillige andre byer i Thailand. I enkelte tilfælde – en gang eller to om ugen, af og til flere gange samme dag – pegede IP-adressen på byer mange tusind kilometer fra Thailand. Pludselig blev Lasse Nielsens IP-adresse registreret i provinsbyen Red Deer i Alberta, Canada. En søndag fortalte den os, at Lasse Nielsen var i Sydney, og senere samme dag at han opholdt sig i London.

Det betyder ikke, at pensionisten lever et jetsetliv. Til gengæld tyder det på, at han et par gange om ugen går på nettet via en VPN eller en proxyserver. Begge dele er noget, man kan benytte sig af, hvis man vil sløre sine spor online.

Følger man filminstruktøren på YouTube, hvor han har flere profiler, støder man hurtigt på en underskov af kanaler, der har én ting til fælles: en seksuel interesse for helt unge drenge.

Lasse Nielsen bruger primært sine YouTube-kanaler til at eksponere trailere og ekstramateriale fra sine nye kortfilm og til at dele sammenklip af scener med drenge fra sine ungdomsfilm fra 70’erne.

Nogle af klippene fra de gamle film har en imponerende stor seerskare. Eksempelvis er en af videoerne med scener fra 70’er-filmene blevet set 307.000 gange de seneste 6 år, og en video med behind the scenes-optagelser fra en af Lasse Nielsens små nye kortfilm, hvor han instruerer drengene i hovedrollerne, har haft 216.000 visninger på 2 år. Det er mere end de mest sete videoer fra dette års ’X Factor’.

Instruktørens mest populære optagelse er dog en hjemmevideo af en badende lille dreng, instruktøren er i familie med: Drengen smiler til kameraet. Han har orange badeshorts på og er drivvåd, da han hiver sig op af bassinet. Videoen er set af 888.606 mennesker på YouTube.

Klippet med den badende dreng dukker også op mange andre steder på nettet, blandt andet på pornosiden see-xxx.me. Desuden er videoen blevet delt på det sociale medie Google+ af en tysker ved navn Dieter Gieseking. Han er grundlægger af Krumme 13, en hedengangen tysk forening for pædofile, der i dag lever videre som netavis med fokus på pædofiles rettigheder.

Hjemmevideoen med det badende barn har også været omtalt på www.krumme13.org, men i dag er linket ikke længere tilgængelig.

Selvfølgelig har Lasse Nielsen ikke noget direkte ansvar for, hvem der deler hans videoer fra YouTube. Men også instruktørens egen YouTube-kanal ser ud til at tiltrække en bestemt gruppe mænd.

For nogle måneder siden har instruktøren spærret kommentarfunktionen på mange af sine videoer og fjernet tidligere afgivne kommentarer. I kommentarsporet til ’Happy Birthday’, den første kortfilm, Lasse Nielsen og Gerry Herman lavede med danske skuespillere, kan man dog stadig læse seernes beskeder. For 2 år siden skrev brugeren S.Ü.:

»Jeg ser, at der kommer flere og flere boylovers (homoseksuelle pædofiles betegnelse for sig selv, red.) hver dag. Det er trist, at E. Brongersma (hollandsk advokat kendt for at forsvare pædofile, red.) ikke længere er i live og kan nyde denne nye æra«.

Flere af de mænd, der har kommenteret Lasse Nielsens videoer, har selv samlinger af klip med helt unge drenge. En bruger ved navn growingup har blandt andet samlet videoer i spillelister med navne som ’drenge i undertøj’, ’fysisk afstraffelse/slag med stok’ og ’kidnapping/gaffatape’, alle med optagelser af unge drenge.

I dag er profilen growingup dog lukket, ligesom mange af de andre brugerprofiler, Lasse Nielsen abonnerede på. Også 3 af instruktørens egne profiler er forsvundet.

I efteråret 2017 kom det frem i de amerikanske medier, at YouTube bliver benyttet af pædofile til at dele indhold, de finder seksuelt ophidsende. Siden da har Google, der ejer platformen, ifølge egne oplysninger lukket mange tusind profiler og fjernet mere end 150.000 videoer fra YouTube. Vi ved ikke, hvem der har lukket Lasse Nielsens profiler, eller hvorfor præcis disse er blevet fjernet.




I dag har Lasse Nielsen 3 YouTube-kanaler. 2 af dem er nye; de er oprettet i andet halvår af 2017. Den tredje har han haft i 7 år. Her følger han blandt andre Amos Yee, en ung mand fra Singapore, der deler videoer med titler som ’Hvorfor pædofili er i orden’, hvor han entusiastisk spørger, hvorvidt det er forkert at uploade eller se børneporno. Svaret giver Yee selv, nærmest forarget, et øjeblik senere: »Neeeeeeej!«.

Desuden er instruktøren aktiv på blogplatformen Tumblr, hvor han deler fotos fra sine film og følger sider med navne som ’Beauty of Boys’, ’Cute Boy’ og ’Smooth and Skinny’, som er samlinger med billeder af drenge på anslået 10-18 år, mange af dem halvnøgne.

Nogle af de sider, som Lasse Nielsen følger, bliver også fulgt af det tyske chatforum jungs.wtf, som er et mødested for pædofile. Ligesom på YouTube synes der at eksistere et netværk af mænd på blogplatformen, der interesserer sig for helt unge drenge.

Samtidig kan man indvende, at drengene på de fleste billeder, der bliver delt på Tumblr og YouTube, er iført tøj eller undertøj. Er de konti, hvor Lasse Nielsen og dem, han følger, deler fotos og videoer af drenge, bare grænseoverskridende, men i bund og grund uskyldige og lovlige?

»Der er helt klart tale om nogle mennesker med en interesse i små drenge – men det i sig selv er ikke ulovligt i straffelovens forstand«, siger politikommissær Flemming Kjærside, som er leder af sektionen for cyberrelaterede seksualforbrydelser i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) og til daglig efterforsker børnepornosager på nettet.

Han forklarer, at man, så længe man ikke handler på sine tilbøjeligheder og hverken ser eller deler børneporno, gerne må have en seksuel interesse for børn.

»Det kan godt lyde forkert, og man kan finde det moralsk anstødeligt, men at samle og dele den slags lovlige billeder af unge drenge svarer rent juridisk til at dele billeder af ringeklokker eller teknobiler«, siger politimanden.

Psykologen Kuno Sørensen arbejder for Red Barnet og deltager i det internationale samarbejde om at bekæmpe børnepornografi på nettet. Vi har sendt ham det, vi har fundet om Lasses Nielsens adfærd på internettet. Kuno Sørensen vurderer, at instruktørens netadfærd afspejler en voksen, som seksuelt interesser sig for drenge, særlig nogle, der netop er kommet i puberteten.

»Hans adfærd på nettet får advarselslamperne til at blinke hos mig. Hos en person, der seksuelt orienterer sig så stærkt mod drenge i den alder, er der altid en risiko for, at vedkommende også udlever sine fantasier i virkeligheden. Jeg siger ikke, at han gør det, men hvis jeg var stødt på disse profiler på nettet, havde jeg sendt dem videre til NC3«, siger psykologen.

Ifølge Lasse Nielsens mangeårige ven og samarbejdspartner, sexologen Bent Petersen er det, samfundet stempler som pædofili, ofte nærmere et udtryk for homofobi.

Bent Petersen er kendt for sine kontroversielle holdninger til seksuelle forhold mellem børn og voksne og har været med til at skrive manuskripterne til både ’Du er ikke alene’ og de nye danske kortfilm. Han ønsker ikke at udtale sig til Politiken, men på en af Lasse Nielsens blogs kalder han overgrebsanklagerne mod Lasse Nielsen en heksejagt. Desuden er det en privatsag mellem Lasse Nielsen og de mænd, der føler sig krænket af ham, skriver han i et længere indlæg:

»(...) Hvad rager det andre end dem, som eventuel har deltaget i løjerne? Hvorfor er vi så nyfigne efter at stikke næsen ned i en sexsump selv 40 år efter? Er det, fordi vi keder os, eller fordi det giver krydderi til et farveløst samliv?«.

Systematikken i de overgreb, Lasse Nielsen er anklaget for at have begået i 70’erne, var dog aldrig blevet tydelig, hvis ikke de tidligere børneskuespillere havde rejst deres anklager offentligt.




Efter at vi har ledt efter Lasse Nielsen i Pattaya i Thailand i flere dage, er det til sidst oplysninger fra en lokal, der fører os på sporet af instruktøren.

Mens Pattaya hovedsagelig er kendt som rejsemål for heteroseksuelle sexturister, findes der også områder, der tilbyder tilsvarende ydelser til homoseksuelle mænd. I Sunee Plaza-kvarteret er barer og stripklubber betjent af letpåklædte drenge og unge mænd nærmest stablet oven på hinanden. Mange af etablissementerne rummer desuden værelser, der er til leje på både på uge-, dags- og timebasis. Her kan man få massage med ’happy ending’ for omkring 300 kroner og op.

Det meste af dagen er Sunee Plaza stille og tomt, men mellem klokken 21 og midnat bliver området levende. Så sidder hvide mænd, de fleste gamle, hånd i hånd med en eller flere drenge eller unge mænd. Drengene kommer typisk fra det nordøstlige Thailand og fra de fattigere nabolande, fortæller en ung mand fra området. Ifølge ham er langtfra alle drengene selv homoseksuelle.

»Men det er nemme penge«, siger han og smiler.

Officielt er alle drenge over 18 år gamle. Men virkeligheden er ofte en anden, fortæller han. Og de fleste mænd spørger ikke.

For omkring 10 år siden var Sunee Plaza også kendt for at være det område i Pattaya, hvor børn blev solgt til sex. Men efter en indsats fra myndigheder og ngo’er har flere lokale indtryk af, at de pædofile er rykket videre.

5 minutters gang fra Sunee Plaza bor Lasse Nielsen, på et hotel, får vi at vide.

Vi opsøger Lasse Nielsen en eftermiddag i slutningen af november 2017. Han har netop forladt sit hotel, da vi henvender os til ham på gaden foran en 7-Eleven.

Instruktøren er overrasket et kort øjeblik. Så samler han sig.

(video herunder)






Inden Lasse Nielsen går, siger han dog, at han er villig til at stille op til et interview i Danmark nogle uger senere.

Så forsvinder instruktøren ned ad den befærdede gade.

Herdel: »Bare et overgreb«
Tilbage i København er producenten Steen Herdel modsat Lasse Nielsen imødekommende, da vi beder ham om et interview, nogle uger efter at han kom på besøg og forsøgte at presse os til at stoppe vores research i Thailand.

Vi spørger ham, hvorfor han producerer Lasse Nielsens film i dag, efter at han allerede i 2008 udtalte, at han var »rystet« over Anders Lund Madsens beskyldninger mod instruktøren.

»Jamen, jeg gør det for pengenes skyld. Jeg har ingen store moralske skrupler over det«, siger han.

Konfronteret med optagelserne af de 6 mænd, der har oplevet misbrug eller forsøg på overgreb fra Lasse Nielsens side, begynder filmmanden at klukke.

(video herunder)






Steen Herdel siger, at han ikke har planer om at lave yderligere film med Lasse Nielsen.

Lasse Nielsen tilbyder os en deal
En uge efter mødet med instruktøren i Pattaya sender vi ham en mail, hvor vi beder om det interview, han har stillet os i udsigt. Svaret kommer med det samme.

Lasse Nielsen skriver, at han lider af Parkinsons, og at han derfor ikke kan deltage i interviewet. I samme mail foreslår han os en »deal«. Præcis hvad han forestiller sig, fremgår ikke tydeligt, men han hævder, at to af hans venner fra 1970’erne har forgrebet sig på drenge. Den ene »havde et kønsligt forhold til en dreng på 14 år«, skriver Lasse Nielsen. »Jeg kan bevise det«.

Den anden, en offentligt kendt person, var ifølge instruktøren involveret i børneporno.

»Jeg kan bevise, at han ikke alene klippede filmene, men optog dem«. (Da Lasse Nielsen er ordblind, gengiver vi her indholdet i mailen med korrekt retskrivning, red.).

I samme mail nævner han også den påståede lydoptagelse, som amerikaneren Gerry Herman og Steen Herdel tidligere har forsøgt at intimidere os med.

Kort tid efter sender Lasse Nielsen en mail mere, hvor han truer med at fortælle andre medier om den historie, vi arbejder på.

»Ja, det er hårde metoder, men det elsker I jo«, slutter han.

Da vi beder ham uddybe grundigt, hvad han mener, sender han en tredje mail.

»Undskyld, men jeg er til undersøgelse på Bispebjerg«, står der i emnefeltet.

Han skriver, at han netop har fået at vide, at han har to år tilbage at leve i, og derfor ikke ønsker at tale med os. Han håber, at vi vil lade ham være i fred. Vi kan se, at mailen er sendt fra Thailand.

Ønsker seksuel lavalder på 12 år
To måneder senere bringer filmmagasinet Ekko en række artikler, hvori Lasse Nielsen får mulighed for at udtale sig stort set uden kritiske spørgsmål fra journalisterne. Om sit liv i Thailand beretter han blandt andet, at der i de første år, han tilbragte i landet, ikke var en seksuel lavalder for drenge.

»Man spurgte ikke en dreng om, hvor gammel han var. I det hele taget er hverdagen i Thailand så hård, at sex er en meget lille ting. De lever fra dag til dag, og hvis de kan få fornøjelse af, at nogen godt kan lide at lege med dem, så gør de det«, siger han til filmmagasinet.

Han nævner også, at han ville ønske, at den seksuelle lavalder i Danmark blev sat ned til 12 eller 13 år.

Lasse Nielsen fortæller desuden til Ekko, at han mener, der er betydelig forskel på at være pædagog – som han er af uddannelse – og instruktør, når det kommer til, hvordan man skal behandle de børn, man har ansvaret for:

»Jeg kan godt forstå, at man som pædagog har en vis forpligtelse til at være rimelig over for børnene. Man må ikke slå dem eller have sex med dem. Men når man laver film … jeg ved godt, at børnene ikke melder sig til at have sex med mig, men på ethvert tidspunkt kan de gå deres vej«.

Samtidig står Lasse Nielsen ved at have haft sex med drenge, som har medvirket i hans film – men han er af den opfattelse, at det har været med gensidigt samtykke. Det er ikke klart, hvilke drenge han mener.

»Jeg føler ikke, at jeg har misbrugt nogen børn, fordi jeg har haft en god fornemmelse for, om de havde lyst. Og der er jo heller ikke nogen børn, som har anmeldt mig eller klaget. Det har de først gjort, når de er blevet voksne«, siger han.

I Ekkos artikel bliver der ikke stillet opfølgende spørgsmål til den udtalelse.

Vi ville gerne have foreholdt Lasse Nielsen det faktum, at ofre for seksuelle overgreb ifølge eksperter ofte føler stor skyld og skam, og at det derfor kan tage mange år, før de er parat til at tale om et misbrug. Blandt andet derfor har et enigt Folketing i starten af året vedtaget, at forældelsesfristen for seksuelle overgreb begået i barndommen bliver afskaffet. Loven kommer dog ikke til at virke med tilbagevirkende kraft, men gælder kun fremtidige sager. Lasse Nielsen kan derfor ikke retsforfølges for de overgreb og krænkelser, de 6 mænd har fortalt om her.

Lasse Nielsens næste film hedder ’Tim og fløjtespilleren’ og udkommer ifølge instruktøren i 2018.

Lasse Nielsen er dog ikke den eneste filmmand fra 70’erne, der er anklaget for at forgribe sig på børneskuespillere.

Hans medinstruktør på filmene ’La’ os være’ og ’Du er ikke alene’ bor i dag også i Thailand. En kvindelig tidligere børneskuespiller har besluttet sig for at opsøge den forhenværende filminstruktør for at konfrontere ham med fortiden.

Sådan gjorde vi


Gennem knap to år har Politiken i samarbejde med TV2 undersøgt anklager fra tidligere børneskuespillere om seksuelt misbrug i forbindelse med optagelserne til Lasse Nielsens og Ernst Johansens populære ungdomsfilm fra 1970'erne.

Artikelserien bygger på interviews med knap 100 mennesker med relation til historien. Desuden har vi talt med fagfolk med viden om seksuelt misbrug.

Vi har også gjort brug af et stort skriftligt arkivmateriale, derunder artikler fra 1970’erne og Det Danske Filminstituts arkiver. I kapitel 4 er oplysningerne desuden baseret på retsbøger fra Ernst Johansens retssager.

Tip os
Politiken vil fortsat sætte fokus på seksuelt misbrug og overgreb i den danske kultur- og underholdningsbranche. Du kan kontakte journalisterne på overgreb@pol.dk.

Oplever du senfølger af seksuelle overgreb i barndommen, kan du kontakte Center for seksuelt misbrugte29 44 88 66.




Redaktion

Tekst: Sandra Brovall & Frauke Giebner
Videointerviews: Lasse Rahbek (Impact TV)
Visuel tilrettelægger & Video Artwork: Nima Hajarzadeh
Portrætfoto: Miriam Dalsgaard, Martin Lehman, Jacob Ehrbahn
Layout & collager: Rasmus Vendrup
Fotoresearch: Philip von Platen & Hanne Boock
Research i artikelarkiver m.m.: Politikens Bibliotek
Projektleder: Frauke Giebner
Redaktører: Mette Davidsen-Nielsen & Jens Lenler

Amalie Kønigsfeldt, Cecilie Frydenlund og Peter Vesterlund fra Impact TV har bidraget væsentligt til researchen.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce