0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Allerede i 1897 udkom en bog, der undersøgte kysset og dets kulturhistorie. En erkendelse af, at kysset er et menneskeligt urtidssprog og et erotisk grundstof.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kys hinanden: Freud kaldte det en pervers akt, men kysset er som et 11. bud

Kysset er et erotisk grundstof. Et urtidssprog. Et ældgammelt tegn i menneskelivets sære grammatik, skriver Christian Graugaard i denne uges sexklumme, der er en hyldest til kysset.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bum. Så lå den pludselig dér. Solbrun og blød som en barnenumse. Med smuk gotisk ornamentik og guldbogstaver præget dybt i det tykke fløjlsskind.

’Kysset og dets Kulturhistorie’ hedder bogen. Den udkom i 1897, og nu står den i en bogkasse i Aalborg til en flad halvtredser inklusive bærepose.

Den er naturligvis trykt på Thieles legendariske bogtrykkeri, som lagde valser og cylindre til H.C. Andersens eventyr og i årtier trykte kongerigets frimærker og penge. Kunst, kommunikation og kommers. Et passende udgangspunkt for et kys.

Forfatteren er selveste Kristoffer Nyrop (1858-1931), myreflittig professor i filologi og søn af Camillo, kontinentets dygtigste instrumentmager. Mon nogen husker sønnikes franske grammatikhistorie i fire bind? Eller disputatsen om ’Adjektivernes Kønsbøjning i de romanske Sprog’?

I ’Kysset og dets Kulturhistorie’ går professoren systematisk til værks, og efter de indledende terminologiske overvejelser – »kysset frembringes ved en art sugende muskelbevægelse af læberne, der ledsages af en svagere eller stærkere lyd« – går vi direkte videre til de forskellige arter og klasser af kys: elskovskysset, kærlighedskysset, fredskysset (den slags, som uddeles af statsmænd, admiraler og paver), ærbødighedskysset, venskabskysset og de blandede kys.

Lad os koncentrere os om det første og vigtigste kys: det lidenskabelige.

»I elskovens begejstring søger mund mund«, anfører Nyrop så smukt og fortsætter:

»Det forjættelsesfulde elskovskys skænker en berusende følelse af uendelig lykke«, som overgår »al anden jordisk fryd i herlighed«.

Halleluja.

Kysset er et menneskeligt urtidssprog, der tales med luft, læber, mundvand og tunge, og som i sig rummer noget kært og gedigent skandaløst.

Der er noget unyttigt og livsbekræftende griset ved at kysse dybt og uanstændigt, og gamle Freud kaldte spøgefuldt kysset for »en pervers akt«, fordi det lader hånt om forplantningens diktat og tilmed foregår i den ene ende af en kanal, som har røvhullet i den anden.

Gamle Freud kaldte spøgefuldt kysset for »en pervers akt«, fordi det lader hånt om forplantningens diktat og tilmed foregår i den ene ende af en kanal, som har røvhullet i den anden

»Først gennem kysset fornemmer man livet og lykken«, fremturer Nyrup.

»Og alle trænger vi til et kys!«.

Eller måske man bare kan nøjes med den overstadige slager ’Kys hinanden’ fra 1954. Her indfører en forårskulret Ewald Epe slet og ret et 11. bud: Kys hinanden!/ Så sti’r barometerstanden.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?