0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jason Alami/DR
Foto: Jason Alami/DR

Søndagens femte afsnit af dramaserien 'Når støvet har lagt sig' vises 21.15 i stedet for 20.00 som normalt.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DR rykker sendetidspunkt på dramaserie: For voldsomt at vise terror kl. 20.00

Femte afsnit af søndagsdramaet ’Når støvet har lagt sig’ viser terrorangrebet, som seriens fire første afsnit har bygget op til. DR har valgt at udskyde det normale sendetidspunkt til klokken 21.15 på søndag.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DR’s søndagsdrama ’Når støvet har lagt sig’ følger i ti afsnit otte fremmede mennesker før og efter et terrorangreb. Sædvanligvis sendes serien klokken 20.00 søndag. Men det femte afsnit, hvor selve terroraktionen vises, sendes på søndag klokken 21.15, altså uden for bedste sendetid.

DR oplyser, at det kun er søndagens episode 5 som vil blive udskudt til 21.15, og de resterende fem epsioder bliver vist til normal tid. Christian Rank, der er dramachef på DR, forklarer, at man har valgt at gøre terroraktionen i episoden »mere realistisk end meget, man ellers ser på tv«, og at man derfor ikke har vurderet episoden som egnet til klokken 20 på fladen, ligesom speakeren før visningen kommer med en mundtlig advarsel.

»I søndagens afsnit ser vi det terrorangreb, som på mange måder er omdrejningspunktet for serien, og som sender samtlige karakterer i en ny retning. Det er en scene, der kan opleves voldsom, ikke nødvendigvis fordi man ser eksplicit vold, men fordi vi har valgt at fokusere på, hvordan det som almindeligt menneske opleves at blive fanget i et terrorangreb«, siger Christian Rank.

Hvor barsk skal en udsendelse være, før I vælger at udskyde den?

»Det skal være indhold, som overskrider, hvad vi tænker er normalt at vise i primetime, hvilket selvfølgelig altid er en vurderingssag. I det her tilfælde spiller det ind, at det er en længere realistisk scene, samtidig med at terrortruslen er en aktuel trussel, og at det derfor kan virke ekstra skræmmende for seerne«.

Dramachefen mindes ikke, at et søndagsdrama på kanalen før er blevet udskudt, og DR har også taget forbehold på streamingplatformen DRTV.

»DRTV adskiller sig jo naturligvis fra vores flow-kanaler i det, at man selv aktivt skal vælge, hvad man vil se og hvornår. Det sagt, så har vi valgt at markere afsnittet med et klart advarselsskilt, så folk er bevidst om indholdet, før de ser det«.

Seerinteressen for ’Når støvet lægger sig’ er efter første afsnit dalet, viser tal fra Kantar-Gallups seerundersøgelse.

Det første afsnit fra 2. februar havde 945.000 seere, det andet 802.000, og det fjerde afsnit trak 571.000 seere foran skærmen, mindre end det halve af, hvad TV 2’s sjette afsnit af mandagsserien ’Badehotellet’ præsterede.

Christian Rank afviser, at seertallene har noget med udskydelsen at gøre.

»Nej, det er udelukkende indholdets karakter, og hvordan det vil påvirke seerne, der ligger bag beslutningen, som er truffet lang tid før, vi kendte til seertal«.

Ingen actionvold

Den konceptuerende instruktør bag seriens afsnit 1, 2 og 5, 9 og 10, Milad Alami, forklarer, at søndagens femte episode er et kerneafsnit, som farver særligt de fire første episoder. Attentatet blev nødt til at fylde en del, men det var vigtigt for instruktøren, at gøre scenen så realistisk og autentisk som muligt.

»Det var vigtigt for os, at volden i episoden ikke skulle være et blodbad af actionvold. Det skulle være realistisk og tørt som i virkeligheden. Man ser ikke flere mennesker dø end i andre serier, men det opleves så meget mere realistisk«, siger han.

Annonce

Milad Alami mødtes med en krisepsykolog for at snakke om, hvordan folk reagerer i en terrorsituation. Erfaringer viser, at ofrene ofte reagerer irrationelt på terror.

»Når du ved, at noget skal ske, så reagerer du på én måde. Men når der kommer mennesker og skyder løs, så reagerer du på en anden måde. Nogle bliver så chokerede, at de bliver handlingslammede. Vi prøvede at instruere skuespillerne og statisterne til at reagere så realistisk som muligt«

Milad Amani mener, at attentatscenen i episode fem er blandt det mest ambitiøse, DR nogensinde har lavet i et studie. De mange statister, der løber rundt i kaosset og gemmer sig under bordene, samt brugen af effekter og våben kan opfattes som fuldstændig tilfældig, erkender direktøren. Men ligger en massiv koordinering bag.

»Hele sekvensen, hvor terroristerne ankommer, er ét langt onetake. Den øvede vi en gang om ugen i fem uger, inden vi skulle optage den, så vi kunne fange øjeblikket så præcist som muligt. Der lyttede jeg meget til det, krisepsykologen havde fortalt mig«, siger Milad Amani.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden