0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Få kunne skildre miljøer så ægte og troværdigt som Carl Bloch

Carl Blochs maleri af et køkkenbord er også et maleri, der skildrer et møde. Nemlig mødet mellem et par børn og så nogle dyr fra den natur, der godt kan virke skræmmende

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
SMK
Foto: SMK

Når børn første gang ser en hummer, der kravler, eller en fisk, der spræller, sker det ikke altid i naturen. Det kan også være på et køkkenbord som her i Carl Blochs interiørmaleri.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Naturen holder aldrig op med at fascinere os. Men vi har det ikke altid godt med, at det, der findes, lever og kravler derude i denne natur. Noget kan virke skræmmende på os, for vi ved ikke altid, hvad vi står over for, og hvad det kan gøre ved os.

Børn kan f.eks. være bange for kryb. Det er emnet for Carl Blochs maleri ’Et køkkenbord’. Men billedet viser os ikke kun nogle børns delvis forskrækkede reaktion. Det præsenterer os også for den anretning, som er årsagen til reaktionen: de slimede skinnende fisk, som er døde, ålen, der måske spræller endnu, og ikke mindst den store hummer med de løftede klosakse, der nærmer sig vinduet.

I sikkerhed bag vinduesruden står to børn, begge med stråhat. Hvis de er brødre, er det kun lillebror, der er skræmt på grund af det, han ser. Storebror ved måske som den ældste af de to, at han ikke har noget at være bange for – og slet ikke der, hvor han står.

For med ruden har Bloch skilt mennesker og dyr fra hinanden. Han har anbragt menneskene ude i naturen, hvor dyrene ellers hører til, og så placeret dyrene inde i huset, der normalt er bolig for mennesker.

Går vi blot nogle år bagud i den danske kunsthistorie, til f.eks. Christen Dalsgaards genrebilleder fra 1850’erne, er menneskene for det meste skildret indendørs. Sådan bliver menneskene også skildret senere, hos L.A. Ring, når vi f.eks. når op i 1880’erne. Men her hos Carl Bloch er vi både ude og inde. På én gang.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere