0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efter stormvejr: Kunstfotograf bliver ny leder på skandaleramt fotoskole

Fotografen Fryd Frydendahl bliver konstitueret leder af fotoskolen Fatamorgana.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For to uger siden fik fotoskolen Fatamorgana en ny ledelse, der indvarslede nye tider på den københavnske fotoskole, som i forsommeren sagde farvel til skolens leder gennem 30 år efter en sag om chikane.

Nu er bestyrelsen klar med en foreløbig ny leder af skolen, kunstfotograf Fryd Frydendahl. Hun skal samtidig være hovedlærer på fotodelen af Fatamorganas uddannelsesforløb, mens kunstnerisk konsulent Karin Worsøe, der tidligere arbejdede på Den Danske Filmskole, skal stå for filmdelen som hovedlærer.

Det nye lederpar er klar til at tage imod efterårsholdet 28. september.

Den 30 år gamle fotoskole var ude i et stormvejr i juni, da 32 elever klagede til bestyrelsen over skolelederen og hovedlæreren gennem alle årene, Morten Bo, som ifølge dem havde udsat elever for »ubehagelige, nedværdigende, diskriminerende og grænseoverskridende« oplevelser, ligesom han havde ignoreret elever, der var kommet på tværs af ham. I protest over Morten Bos adfærd forlod tre elever skolen i forårssemestret.

Kritikken mødte bred opbakning i det danske fotografmiljø, og både Morten Bo og den daværende bestyrelse trak sig. Morten Bo skrev til Politiken, at han tog kritikken alvorligt, men han ville ikke kommentere de konkrete anklager.

Nu skal Fryd Frydendahl overtage opgaven med at drive fotoskolen i Nordvest-kvarteret videre. Hun er selv tidligere elev og lærer på skolen. På Facebook skriver hun om sin nye titel:

»Nu har et af de steder, som jeg betragter som hjem, været på en følelsesmæssig ‘tvangsauktion’. Det er med blandede følelser, at jeg har sagt ja til at indtræde som skoleleder af Fatamorgana det næste år, jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få skolen videre, hele sår og bygge videre på den skole, som Morten Bo har skabt, og som jeg elsker«.

På en generalforsamling 11. august valgte tidligere Fatamorgana-elever en ny bestyrelse med fotograf Katinka Klinge i front. Det er den bestyrelse, der skal beslutte, hvordan skolen drives videre.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts