0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Journalist' fra fupmedie fik Brostrøm op i det røde felt på pressemøde

På tirsdagens coronapressemøde fremtvang en spørger fra et fiktivt medie panderynker hos Kåre Mølbak og Søren Brostrøm, da han udtrykte skepsis for virussens eksistens. Men hvordan skal man forholde sig til disse teorier?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm var ikke tilfreds med Kristofer Krarups spørgsmål, hvor han tvivlede på coronavirussens eksistens.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der har efterhånden været flere episoder på de mange coronapressemøder, hvor personer blandt de fremmødte journalister har vakt opsigt.

Først var det, da Rasmus Paludan stod i spejlsalen i Statsministeriet, og derefter fik Knud Meldgaard fra mediet Transeuropa stor opmærksomhed for sin spørgeteknik og i særdeleshed for sin påklædning.

På tirsdagens pressemøde var det så Kristofer Krarup fra det fiktive medie Midtsjællands Medier, der løb med overskrifterne efter pressemødet.

Her betvivlede Kristofer Krarup coronavirussens eksistens og stillede sig kritisk over for myndighedernes restriktioner til irritation for både faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

»At komme her med nogle myter om, at vi ikke har set virus, at vi ikke har bevist virus, eller at virus ikke er årsag til sygdom, det har ingen steder hjemme. Danmarks befolkning skal overhovedet ikke være i tvivl. Den her virus er her, virus er årsag til sygdommen. Det er hævet over enhver tvivl«, svarede sidstnævnte på Krarups spørgsmål.

Politisk modstand

Kristofer Krarup har fortalt til TV 2, at han er medlem af partiet JFK21 – Jorden Frihed Kundskab. Partiet har været arrangør af flere forskellige demonstrationer foran Christiansborg, hvor op mod 1.000 mennesker blandt meget andet har protesteret mod mobilnetværket 5G, coronavirus og brugen af mundbind.

Partiet har endda uddelt flyers med skræmmebilleder og opremsning af bivirkninger ved at bruge mundbind. På sedlerne havde partiet printet Sundhedsstyrelsens logo. Styrelsen politianmeldte efterfølgende partiet.

Kristofer Krarup og JFK21 har ikke tillid til myndighederne og mener, at medierne er mikrofonholdere, der ikke stiller kritiske spørgsmål.

Men hvordan skal myndigheder og medier forholde sig til, at disse teorier, som først florerede på internettet og siden fandt vej til demonstrationer, nu bliver eksponeret på pressemøder, der bliver tv-transmitteret ud i stuerne?

»Jeg tror ikke, at der findes nogen endegyldig måde at håndtere det på. Der vil altid være en pluralitet af virkeligheder, og man kan ikke få alle til at tro på det samme på samme tid. Men man kan se nuanceret på, hvem ’de’ er. Vi taler meget om ’dem’ (konspirationsteoretikerne, red.), og der har vi rent analytisk gjort os selv til en del af problemet, fordi vi ikke skelner mellem de forskellige teorier«, siger adfærdspsykolog og forfatter Anders Colding-Jørgensen.

Transparens er kuren

Hans kollega Michael Bang Petersen står i spidsen for projektet Hope, hvor man forsker i borgernes adfærd og konsekvenserne for coronaepidemiens udvikling. Han siger, at deres data viser, at der generelt er stor opbakning til den førte politik, og at den danske befolkning tager virussen alvorligt.

Han skelner mellem de folk, der tror på konspirationsteorierne, og dem, der spreder teorier og misinformation. Og det bedste våben mod konspirationsteoriernes fremdrift er gennemsigtighed fra myndighedernes side.

»Det, som driver konspirationsteorier, er oplevelsen af, at der holdes noget skjult. Derfor er maksimal transparens det bedste middel, og det bliver ret afgørende i nogle af de næste faser, vi står overfor med coronakrisen, eksempelvis vacciner, fordi vi ved, at der er sprængfarligt potentiale omkring de her vacciner«, siger han og tilføjer, at det er information om bivirkninger, godkendelsesprocedurer og testning, der skal lægges frem, så folk ikke får mistanke om, at der holdes noget skjult.

Han mener, at man bør tage konspirationsteoretikerne alvorligt. Mange af teorierne skal ses som symptomer på problemer snarere end problemer i sig selv.

»Man bliver nødt til at finde ud af, hvilke underliggende frustrationer der driver det her mindset. Derfor er det svært at komme spredningen af misinformation til livs. Det har rod i dybereliggende frustrationer, som kan handle om øget ulighed i samfundet og marginalisering«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts