0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Ole Dreyer. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Corona koster musikere dyrt med lavere udbetalinger i 2020

I coronaåret 2020 faldt musikeres koncertindtægter fra Koda med 76 procent i forhold til 2019.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Lange/Per Lange
Foto: Per Lange/Per Lange

Det har været hårdt at være musiker under coronakrisen. Her ses bandet D-A-D i Tivolis Koncertsal i København (arkivfoto).

Kultur

Corona har sat en stopper for, at vi indtil videre kan mødes i tætte forsamlinger og skråle med på sangene fra vores yndlingskunstnere. Det har i den grad smittet af på danske kunstneres koncertindtægter.

Tal fra organisationen Kodas årsberetning for 2020 viser, at musikerne således fik udbetalt 76 procent mindre af Koda for koncerter i 2020 sammenlignet med året før.

I alt lød omsætningen på koncerter i 2020 på 46 millioner kroner, mens tallet i 2019 hed 91 millioner. For megakoncerter var tallene henholdsvis 3 og 14 millioner kroner.

Koncertudbydere betaler gennem Koda for den musik, kunsterne spiller. Derved bliver der årligt udbetalt penge til alle kunsterne, som står bag den musik, der bliver spillet.

Koda organiserer betalingen til danske musikere, som er medlemmer af organisationen. Derfor er tallet blot et udtryk for den del af branchen, som Koda organiserer, hvorfor det samlede tal kan se anderledes ud.

Enorm usikkerhed omkring fremtiden

Spørger man Kodas direktør Gorm Arildsen, er faldet på koncertområdet betydeligt.

»Coronapandemien var skyld i et betydeligt økonomisk tab for Koda i 2020, og det har været et år præget af en enorm usikkerhed omkring fremtiden«, siger han i en skriftlig kommentar.

Kodas største indtægt kommer fra betalingen af musik i radio og tv. Koncertindtægter tæller kun omkring ti procent af den samlede indtægt.

Anderledes ser det ud for musikerne, for hvem 60 procent af indtægterne stammer fra, at de kan komme ud og spille live for et betalende publikum. Det viser en branchestatistik af dansk musikomsætning lavet af Rambøll og Dansk erhverv.

Og det er derfor også dem, der er hårdest ramt af nedlukninger, fortæller Gorm Arildsen.

»Det er ingen tvivl om, at det har en stor betydning for de danske kunsterne, der får størstedelen af deres indtægter fra koncertområdet, når over halvdelens af deres indtægter er forsvundet«, siger han.

»Kulturlivet har været lukket det meste af året og er stadig helt eller delvist lukket ned. Det er endnu uvist, hvornår og i hvilket omfang koncertområdet kan vende tilbage til et oprindelige niveau, ligesom vores indtægtstab fra udlandsområdet først vil slå igennem i årets udbetalinger«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere