Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Bøger

Høje mænd har det nemmere

Størrelsen tæller faktisk. Høje mænd får mere respekt, tjener flere penge, scorer flere damer og får mere end lave mænd for deres donationer i sædbanken. En undermåler undersøger hvorfor.

Bøger

Af alle  USA’s 43 præsidenter har kun 3 været under 1,70 meter høje.

Og af 2 præsidentkandidater vinder den højeste næsten altid valget.

Det gør han, fordi vi lever i, hvad Stephen S. Hall i ’Size Matters’ kalder et højdekrati: et samfund, hvor høje mænd betragtes som samfundets naturlige ledere og de små som nogle, der bare bør følge trop.

Høje mænds priviligerede status Sådan har det altid været i den vestlige verden. I antikken skrev den romerske historiker Tacitus, at kroppens højde var lige proportional med en mands moralske støbning, ligesom man i romantikken betragtede højde som symbolet på »sjælens ædelhed«. Og selv om vi i dag måske godt kan ryste på hovedet ad den slags platoniske slutninger mellem krop og sjæl, så kan vi ikke se bort fra den kendsgerning, at høje mænd også nyder privilegeret status i vores moderne samfund.

Nye undersøgelser viser nemlig, at høje mænd virker mere intelligente, kompetente og pålidelige på folk, end små mænd gør det, og så tjener de, der er over middelhøjde – som i USA er 1,75 m – årlig 795 dollar mere end dem, der er mindre. Det følger logisk, at høje mænd har nemmere ved at score damer, ligesom de får flere dollar for deres donationer hos sædbanken.

Uretfærdigt for undermålere
Og det er ikke kun en mands højde, der tæller. Hvad der betyder mindst lige så meget for hans økonomiske fremtid er, hvornår han begynder at vokse, viser ’Size Matters’ med reference til en undersøgelse fra University of Pennsylvania.

Den viser, at drenge, der skyder i vejret tidligt i puberteten – omkring 11-års alderen – har større sandsynlighed for arbejdsmæssig succes senere i livet end dem, der først begynder at vokse, efter at de er fyldt 15.

At det er uretfærdigt, er Stephen Hall den første til at erkende. Han er nemlig en af de kun 10 procent af den amerikanske mandlige befolkning, der er under 1,65.

Hans videnskabelige og historiske undersøgelser i ’Size Matters’ er derfor også en undermålers bekendelser om, hvordan det er at blive undertrykt af de store hele vejen fra legepladsen til arbejdspladsen. Og selv om det ikke er en sjov historie, så har den dog en lykkelig ende, som Hall bruger den sidste tredjedel af bogen til at teoretisere over.

Den lave højde erbegyndelsen til al civilisation

Sin højde til trods er Stephen Hall i dag nemlig en glad mand med et godt arbejde, en dejlig kone og to raske børn. Den hårde barndom, ungdom og manddom under de højes herredømme har lært ham indfølingsevne og medlidenhed med andre svage i samfundet, forklarer han, og det er civiliserede dyder, som ’de stærke’ sjældent får at føle. Her holder Darwin med ham, for ifølge hans teori om »de bedst tilpassedes overlevelse« udviklede mennesket sin overlegne intelligens blandt pattedyrene, fordi han var den mindste af dem og for at overleve blev nødt til at have mellem ørerne, hvad han ikke havde i staturen. På den måde var »den lave højde begyndelsen til al civilisation«, konkluderer Hall tilfreds. Så, kvinder, næste gang I går i byen, så styr uden om ham den høje, flotte fyr ved baren og gå direkte hen til undermåleren ved væggen. Selv om sandsynligheden for, at han bliver landets næste statsoverhoved er lille, så er chancen for, at han bliver en god ægtemand stor.



Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce