0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den foruroligende mandsling

Marie Hermansons værk om sære Kwådd i familieidyllen er ubehageligt med stil.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hjemsøgt hedder det, når man bliver forfulgt af noget ubehageligt, noget plagende, der ikke lader en i fred, end ikke i ens eget hjem.

Det er lige præcis dét, familien Kreutz er i den svenske forfatter Marie Hermansons prisbelønnede roman ’Manden under trappen’, som i dag udkommer i dansk oversættelse. Hjemsøgt.

Sammen med sin smukke kone Paula og to små børn er hovedpersonen Fredrik flyttet ind i en Carl Larsson-agtig idyl på landet, et smukt træhus mellem mark og skov, i perfekt stand og alligevel købt for en slik. Paula er kunstner og har atelier i huset, og Fredrik sidder trygt i det som erhvervslivsfuldmægtig i Kungsvik Kommune i omegnen af Göteborg. Ægteskabet er i balance, familien er i trivsel. Det er næsten for godt til at være sandt. Jeg mener: Hvem tør tro på idyllen?

Fredrik vil gerne, men kan ikke – tro på det liv, han lever. Der er noget, der ikke stemmer. Som for eksempel, at hans kones kompositioner består af skønne malede idylmotiver, som hun klistrer over med obskøne udklip fra pornoblade, der blotter al den rå seksualitet, som biedermeierstilen ellers plejer at lade ude af syne. Det er da lidt besynderligt. Og så er det lige pludselig, at der dukker en mærkelig lille mand op, der kalder sig ’Kwådd’, og som påstår, at han bor i deres drømmehus – under trappen.

Gåsehudsromantisk klaviatur
Kwådd er en panagtig skikkelse, dyrisk, erotisk, usoigneret og ikke til at blive klog på: en hyggelig og hjælpsom husnisse eller en fæl og farlig dæmon? Dette spørgsmål deler ægtefællerne. Fredrik føler sig truet og går forgæves til kamp imod snyltegæsten, mens Paula maner til besindighed og prøver at dæmpe ham ned. Kan han ikke bare lade væsenet være eller i hvert fald lade være med at tale om det?

Men det kan Fredrik ikke. Langsomt går han op i limningen og bliver mere og mere besat af Kwådd, som trænger sig ind på hans domæne og erobrer både hans hjem og hans familie. For fremmedgørelsen mellem Fredrik og Paula og børnene tiltager, ligesom hans pligtforsømmelser og søvnforstyrrelser gør det. Gradvist glider han ind i en bevidsthedsmæssig mellemtilstand, hvor virkelighedsfornemmelsen forsvinder. Er det familien, der er hjemsøgt, eller er det kun Fredrik?

Denne psykologiske opløsningsproces er fantastisk godt skildret i Marie Hermansons fortælling, som overvejende er skildret ud fra Fredriks synspunkt, hvorfor tvivlen også kommer ham til gode. Samtidig med at usikkerheden og spændingsniveauet næres af alle de udlagte spor i fortællingen, der sår tvivl om hans virkelighedsforståelse. Hermanson mestrer både mellemtilstandene og skumringsstemningen på E.T.A. Hoffmannsk maner og spiller virtuost på hele det gåsehudsromantiske klaviatur. Det er udsøgt svensk uhygge, som man endelig bør lade sig hjemsøge af.