Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Martin Lehmann

Foto: Martin Lehmann

Bøger

Nu med Ø-mærke

Gennemgående gode digte om vejr og klimapolitiske vinde. Men vil de blive læst af andre end de i forvejen miljøbevidste humanister?

Bøger

Det var ved hjælp af en dokumentarfilm, at Al Gore for halvandet år siden satte den globale opvarmning på den politiske dagsorden.

Den indsats følger klima- og energiminister Connie Hedegaard nu op på med en digtantologi, ’Hallo jeg er vejret’, hvor hun har bedt 12 danske digtere gribe lyren i anledning af den klimapolitiske udfordring.

I modsætning til den græsrodsaktivistiske miljødigtning i 1970’erne er der altså her tale om et top-down-initiativ, taget af selveste ministeren, som måske kan indlede en ny bølge af økologisk litteratur – nu med Ø-mærke, der garanterer statskontrollen.

I 1970’ernes Danmark var det især Vagn Lundbye og Thorkild Bjørnvig, der bidrog til miljødigtningen. ’Harmdigte’ kaldte Bjørnvig selv sine miljøpolitiske digte, for deres brændstof var vaskeægte raseri over menneskets uansvarlighed over for naturen.

Det løste i øvrigt et særligt problem for hans forfatterskab, for miljøområdet blev et sted, hvor han kunne transportere al den lyriske patos over, som ellers var blevet umoderne og tilovers i 1960’erne i kraft af konfrontationsmodernismens stilistiske norm.

Det har jo først og fremmest noget med vejrforhold at gøre
Miljøspørgsmålet knyttede an til et kæmpestort og uigenkaldeligt undergangstema, hvor menneskeheden tilsyneladende var ved at gøre sig ansvarlig for livets udslettelse på jorden.

Det var et eskatologisk emne, som det var helt på sin plads at digte patetisk om. Alt det grinede man – eller rynkede på næsen – ad i de æstetiske og hedonistiske 1980’ere.

Men tænk nu, hvis dommedagsprofetierne holder stik – så vil Thorkild Bjørnvig jo komme til at fremstå som profetisk.

Hvis den ny bølge kommer til at hedde ’klimadigtning’, vil den være snævrere defineret end den første. Det har jo først og fremmest noget med vejrforhold at gøre, hvilket antologiens titel, ’Hallo jeg er vejret’, jo gør opmærksom på.

Sort, sort humor
Titlen siger også noget om de andre virkemidler, der her inddrages: humor ikke mindst. Sort, sort humor, som i Jens Blendstrups ’Dette er det oversvømmede digt’, der påpeger, at klimakatastrofen ikke kun er et spørgsmål om tragik, men også om idioti. Jo jo, ØK-digteren er blevet økologisk.

»Vi ændrer verden/ vi kan det hele/ undtagen standse/ hvad vi har ændret/ det løb er kørt«, lyder det i Peter Laugesens arie, der gør den uigenkaldelige globale opvarmning til tema for et oratorium.

Lars Bukdahl bidrager med et road-digt om den »forunder-/ ligt intakte / californiske / landskabelighed«, der skrøbeligt læner sig op ad Stillehavet.

Meditationsdigt
Mens Morten Søndergaard medvirker med et meditationsdigt, ’Bourdieu i køkkenhaven’, der smukt og enkelt forbinder det lokale og globale.

I antologien befinder de nævnte sig i selskab med Simon Grotrian, Lene Henningsen, Marianne Larsen, Thomas Krogsbøl, Martin Glaz Serup, Peter-Clement Woetmann, F.P. Jac og Erik Stinus, som har leveret en række gennemgående gode digte, der nok skal gøre indtryk på et par hundrede i forvejen miljøbevidste humanister.

Mens resten af det forbrugsfestende friværdi-Danmark – med alle dets gulplade-SUV’er, amerikanske køleskabe og kvartårlige interkontinentale charterture – flittigt arbejder videre på at opføre det globale drivhus.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce