0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Genial eller knald i hatten

Lene Andersen uddeler begavede hug til højre og venstre – nok mest højre – i en fuld- stændig rablende bog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fra Lene Andersen alias Jesper Knallhatt foreligger nu tredje bind af fem bebudede i hendes mammut-værk ’Baade Og’.

Titlen er jo en ’omvendt Kierkegaard’ – og i mesterens ånd udgives værket ’posthumt’ år 2037 af en tilbørligt benovet forsker, hvis danske skriftsprog er stærkt anglificeret og forsimplet i forhold til det gamle dansk fra år 2008, hvor Jesper Knallhatt skrev.

For at det ikke skal være løgn, starter andet bind med en parodi på Kierkegaards lovprisning af Mozarts ’Don Juan’, dvs. en hybridtekst, hvor en del af nævnte skrift frækt splejses ind i en kongenial hyldest til – James Bond!

Parodien er så gennemført, at Kierkegaard ikke kunne have gjort det bedre.

Derefter kommer så hovedværket, som består af Jesper Knallhatts fiktive dialog mellem en genial forhenværende tv-producent, nu indespærret på den lukkede afdeling – og en kvindelig journalist, der udspørger ham om alt lige fra universets opståen til vor civilisations fremtid.

Verdens udvikling de næste årtier
Det foreliggende bind 3 handler om verdens udvikling de næste årtier, og det er både dyster og inspirerende læsning.

Videnskaben, religionen og forretningslivet kører hver deres smalle spor uden nogen sammenholdende ramme – selv om de kan indgå uhellige alliancer parvis, som når al-Qaeda betjener sig af den ypperste informationsteknologi, og når man kommercielt patenterer gener.

Globaliseringen splitter verden op, og det samme skel ser man i de enkelte lande mellem en overarbejdende og statusfikseret overklasse på speed og en voksende underklasse af både indvandrede og indfødte, som hægtes fra og derfor søger status, forløsning og orden i religiøse, sekteriske og politiske bevægelser.

’Ny’ visdom stykkes samme af elementer fra de store gamle religioner efter de forhåndenværende søms princip – snart af karismatiske guruer, snart af kommercielle stjerner såsom Knallhatts prügelknabe:

Det moderne virksomhedslivs coacher med deres personlighedsmodeller, som nu også jobcentrene har taget til sig. Men ingen er lykkelige, for den moderne globale vinderklasse frygter konstant at blive hægtet af og sluset over i tabernes verden uden firehjulstrækkere og samtalekøkkener.

Alle har de knald i hatten
Og alle har de knald i hatten i deres indbyrdes forhold samt i forholdet til deres grænsesøgende teenagerbørn med disses mangel på respekt for det samfund, der jo snart heller ikke mere findes.

Her uddeles hug til tidens ortodokse liberalisme og privatisering af infrastrukturen og omsorgen, som ellers var statens rygmarv.

Vi har kun det samme sæt togskinner mellem København og Roskilde – hvad mening er der så for samfundet i at privatisere dette monopol?

Det samme gælder vandforsyningen, postvæsenet og elforsyningen. Privatisering af postvæsenet går snart ud over urentable ’eneboere’, og det samme sker ved privatiseret omsorg og sygepleje.

Hvis vi ikke bliver bedre
Friskoler kan være gode, men også her advares mod tabet af sammenhængskraften.

Jo mere vi afskærmer os fra ’de andre’, dvs. fra hinanden, desto mindre forstår vi hinanden, og jo mere disintegreret bliver samfundet.

Hvis vi ikke bliver bedre til ’både og’, kan det gå helt galt med skolemassakrer, ’privat’ og politisk terrorisme, mod ’onde regimer’, økologiske katastrofer og kaotiske økonomiske turbulenser med udsigt til panikkrige, der kan blive verdenskrige.

Skal skuden vendes, må det ske det kommende tiår, og den indespærrede vismand sætter her sit håb til den velkendte historiske svingning mellem modsatte strømninger:

Vi må simpelt hen prøve at blive voksne
Liberalismen har vist sig lige så tosset som fordums marxisme, og de økologiske trusler kan ingen længere negligere.

Vi må simpelt hen prøve at blive voksne, for vi er selvcentrerede teenagere, der vil have det hele og giver fanden i konsekvenserne – men med stor appetit på belejlige syndebukke.

Og jo mere de forskellige livsformer maler sig op i hver deres hjørne, jo større indbyrdes foragt avler det.

Men vi bør bevare både den globale variation og variationen i de enkelte lande – for specialisering gør os sårbare.

Desuden kan ikke alle være computerfolk og livsstilskribenter, og ikke kun tabere bør beskæftige sig m