0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sig mig lige - Shadi Angelina Bazeghi

Shadi Angelina Bazeghi, 32 år, er født i Iran og kom til Danmark som 12-årig. Elev på forfatterskolen. Vinder af Berlingske Tidende og Gyldendals litteraturkonkurrence 'Nye stemmer' for forfattere med anden etnisk baggrund end dansk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Du er vokset op med iransk poesi. Hvilken indflydelse har det på dine digte?
»Først og fremmest har det gjort, at jeg skriver i billeder. Næsten al persisk poesi er skrevet i billeder. Jeg husker ikke så meget fra min barndom, men det, jeg husker bedst, er fra, da jeg begyndte at læse litteratur. Jeg har også malet, og på en måde er det naturligt for mig at se det i billeder«.

Er der fordele ved det danske sprog?
»Dansk er det sprog, jeg er mest forankret i. Jeg kan godt lide, at det er råt. Rent lydmæssigt er persisk meget blødt og lyrisk, mens dansk er mere kantet. Det persiske sprog kan næsten blive for sødt. Råheden i dansk passer godt til mit temperament og til de ting, jeg skriver«.

Er det svært at gøre dansk sprog lyrisk?
»Udfordringen er, at billedsproget og besjælingen ikke er så integreret i dansk sprog længere. På persisk fungerer det f.eks. rigtig godt at besjæle et træ. På dansk kan det blive decideret plat. Men det er kendetegnende for persisk poesi, at vinden siger noget, eller at havet hvisker. Naturen bliver draget ind og har et direkte sprog«.

Du vil helst ikke karakteriseres som en andengenerationsstemme, hvorfor ikke?
»For det første er jeg ikke indvandrer til at begynde med, jeg er flygtning. For det andet giver det ingen mening at tale om andengenerationsindvandrere. Du kan være indvandrer eller barn af indvandrere, men ikke andengenerationsindvandrer, for det er to modsatte retninger. Det er klart, at jeg har nogle andre erfaringer end mine jævnaldrende, det opdagede jeg, da jeg startede i en dansk skole. Da var det naturligt for mig at snakke om døden, fordi jeg havde levet i et land, hvor der var krig. Jeg var nødt til at forholde mig til døden, fordi den var der hele tiden. Så jeg har nogle erfaringer, som ligger meget fjernt fra den danske virkelighed«.

Du har studeret matematik og fysik. Kan du bruge det, når du digter?
»Det er svært at bruge det direkte, for det er de færreste, der kan følge med. Så skulle jeg udgives på universitetets forlag. Men det er inspirerende. F.eks. gør jeg i det sidste digt, jeg har skrevet, brug af frihedsgrader, som man kender fra kvantefysik. Hydrogenatomet, som er en af de grundlæggende bestanddele i universet, har tre frihedsgrader. Det kan bevæge sig i tre retninger. Det gav mig lyst til at skrive et digt, der peger i tre forskellige retninger«.

»Jeg er meget inspireret af systemdigtningen og Inger Christensen. Sætningen ’vi stræber alle mod noget som allerede ejer os’ ramte mig som en lussing. I et af bogens digte tager jeg udgangspunkt i den sætning og bygger digtet op som et matematisk bevis: Jeg antager, at den er sand for at prøve at se, hvad det fører med sig«.