0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Syndere i sommersol

Bibliopaten afslutter den erotiske rejse med manér og peger på, at det såkaldt 'syndige' ikke er at foragte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

SYNDIGT. Munken er simpelthen nødt til at give pigen en endefuld, så hun kan lære at tage Guds ord efterretteligt. - Bearbejdet foto: Pattypix

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hovedorganet prædiker multikultur, Bibliopaten lokker os i synd med metervis af anbefalinger af den mest perverse, slibrige, dekadente og syndige art.

Er der da ingen grænser eller rettere: Er det da den rene og skære grænseløshed, der præger denne avis? Svaret er kort: ja!

Men stop en halv. Lad os lige tage den med synden. Er der overhovedet noget, der er syndigt nu om dage?

Inden vi her på siden smækker garageporten i og sætter skiltet med 'Sommerpause' op, slipper vi ikke for at være os vort ansvar bevidst. Den sidste måneds erotiske botanisering bør slutte med manér.

Farer ved det erotiske bibliotek?
Som udholdende læsere vil vide, lykkedes det for et par uger siden at opliste, hvilke bøger der hører hjemme i et erotisk (hjemme)bibliotek. 62 titler blev det til. Både vældig god litteratur og lavtflyvende excentriciteter af den muntre, men kunstnerisk set ikke særlig vellykkede art. (Listen kan som tidligere Bibliopatklummer læses på www.pol.dk).

Når man sætter den slags i omløb, må man følge det til dørs. Risikerer vore læsere f.eks. at kaste sig ud i noget syndigt ved at gå i gang med Louise J. Kaplans 'Madame Bovarys fristelser', der på et psykoanalytisk grundlag beskæftiger sig med et mylder af kvindelige perversioner?

Inden vi svarer på det spørgsmål, skal vi dog lige have en reklame fra antikken: Det er nationens legendariske oversætter Otto Steen Due, der har sendt en kommentar til første titel på listen i vores erotiske kanon, som er Ovids 'Elskovsdigte':

»Kære Bibliopat, at Ovid hører hjemme i en erotikkanon, er jo klart nok. Men det er dog vel først og fremmest for 'Elskovskunsten'. Du anfører Axel Juels udvalg af 'Elskovsdigte' fra 1942. Men en komplet oversættelse af disse udkom faktisk sidste år under titlen 'Ovids eskapader'. Og til efteråret udkommer hans 'Elskovskunst' (eller 'Håndbog i hor') til erstatning for Walt Rosenbergs gamle oversættelse fra 1917«.

Tak til Otto Steen Due - både for præciseringen og for hans bedrifter inden for oversættelsen af antikkens store litteratur i det hele taget.

Synd forudsætter gudstro
Og så tilbage til synden. Til beroligelse for vore læsere bør det indledningsvis slås fast, at synden naturligvis kun eksisterer for den troende. Synd forudsætter simpelthen gudstro. Hvis ikke man tror på Gud, kan man med andre ord ikke synde. En ateist kan godt opføre sig skidt eller umoralsk, men logisk set ikke syndigt, selv om denne verdens Søren Krarup'er hårdnakket vil hævde, at ethvert menneske er syndigt, fra det trækker sit allerførste åndedrag.

Historisk er syndsbegrebet blevet brugt af diverse religiøse og kirkelige magthavere - og deres allierede censorer ikke mindst - til at slå almindelige mennesker oven i hovedet med. Også, og ikke mindst, i relation til de kødelige lyster, der jo optager en af pladserne i det slemme katalog over dødssynderne. Der er som bekendt syv: hovmod, griskhed, misundelse, fråseri, vrede, dovenskab - og nydelsessygen.

Mon ikke de fleste må vedkende sig et par stykker af dem? Sikkert, men det ændrer ikke ved, at de uden tvivl og til alle tider har haft bedst vilkår i toppen af de tunge samfundsmæssige hierarkier. Listen over nydelsessyge paver og konger er lang. Vel kun overgået af listen over hovmodige, griske, fråsende, vrede, dovne og misundelige ditto.

Syndens positive virkning
Ser man på de syv dødssynder med verdslige øjne, er der blot tale om karaktertræk, personlige egenskaber af den slags som dr. Freuds disciple - herunder ovennævnte L.J. Kaplan - med garanti vil påtage sig at rokke lidt ved, hvis man bare vil lægge sig på divanen og tale ud. (Kaplan tolker i øvrigt perversionen som en ubevidst psykisk strategi - og bogen er ikke farlig. Heller ikke for mænd).

Der er også en anden metode, hvis man vil bearbejde sine psykologiske laster og skavanker, og det er læsning! Verdenslitteraturen er i vid udstrækning skabt for at bearbejde menneskets forhold til alt det, kirken kalder synd. Uanset hvilken ældre eller nyere roman man læser, vil den i en eller anden grad forholde sig til 'dødssynderne'.

Det er måske syndens største fortjeneste, at den gennem historien har produceret så mange forfattere - og i nyere tid: filmskabere. Fra Dantes 'Den guddommelige komedie' til spillefilmen 'Se7en' med Brad Pitt i rollen som politimand, er der