0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelse: 'Siegfried' formår at forene voldsomme tableauer med stadig visuel fremdrift

Der er patos og vælde i en fransk graphic novel om Siegfried, frit efter Wagners operacyklus ’Nibelungens Ring’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mærkeligt nok, på et marked så mættet med fantasy, er det mig bekendt kun anden gang, at Wagners operacyklus om Nibelungens Ring bliver omsat til graphic novel. Mærkeligt, fordi stoffet har det hele: dværge og drager, sværd og ring, guld og grumme lidenskaber i en familiesaga, der slår de bedste soaps og ender som økologisk undergangsvision! Min tid, hvad vil du mer’?

Nå, helt så langt når vi jo ikke i første bind her, hvor alle ingredienserne til heksebrygget først skal frem og appetitten skærpes med teasere, uden at vi mættes for tidligt. Siegmund og Sieglindes søskendekærlighed er her kun nogle siders ordløs ’ouverture’ om et navnløst pars undergang, men måske skal dén historie gemmes? Deres spædbarn kommer dog også her i pleje hos smededværgen Mime, selv om knægten Siegfried som en anden Mowgli foretrækker at lege med ulveunger. Indtil han finder halvdelen af det brækkede sværd, hvis fæste sank til bunds under faderens endeligt.

Som i al romantisk fiktion spiller vejrliget både første violin og pauker i symfonien. Patos og vælde i streg – ligesom på operascenen

Sværdets hemmelighed får vi endnu ikke afsløret, men dog et glimt af Rhinguldet såvel som den til drage forvandlede Fafner. Det hele i en slags flashback, præsenteret som vølvens beretning til en af Odins døtre, de skinnede hvide valkyrier.

Og alt sammen jo til akkompagnement af lynnedslag og ildsvåde, snestorm og jordrystelser. Som i al romantisk fiktion spiller vejrliget både første violin og pauker i symfonien. Patos og vælde i streg – ligesom på operascenen. Men ved behændig variation af sidekompositionen lykkes det den 43-årige franske Alex Alice, der tidligere bl.a. har tegnet serieversioner af spiluniverset ’Tomb Raider’, at forene de voldsomme tableauer med stadig visuel fremdrift. Hvilket jo er lovende for hans igangværende forsøg på at omsætte det hele til en tegnefilm.

Wagners cyklusi fire dele sammentrænger Alex Alice til tre, hvoraf bind to bebudes på dansk til efteråret, bind tre til 2018. Det samme gjorde hans forgænger i forsøget, amerikanske P. Craig Russell, hvis trilogi vandt et par Will Eisner Awards i 2001. Rigeligt mange afgørende detaljer er endnu ubelyste efter dette første bind, men om det skyldes teaser-teknikken eller overkomprimering af et vældigt stof, må vi vente og se.

Men skæbnesvangert runger det, og mindst én ting har tegneserier og operaer da til fælles, ud over at være blandingskunstarter: De bedømmes ikke på deres sandsynlighed, men udelukkende på den enkelte scenes kunstneriske udførelse.

Læs mere:

Annonce