0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

4 hjerter til vigtig roman: Den danske frues begær efter lækre små grønlænderbørn

Med solidaritet og indlevelse fortæller Iben Mondrup historien om et grønlandsk søskendepar, der bliver omplantet fra Upernavik til Humlebæk og gjort til brikker i deres danske adoptivforældres ægteskabelige magtspil. Det er en vigtig historie, som er godt og nænsomt fortalt.

Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er heldigt, at vi inden for de senere år har fået et par dansksprogede forfattere med kendskab og kærlighed til Grønland og evnen til at udforske det dansk-grønlandske forhold i litteraturens sprog. Iben Mondrup er en af dem, fra hun var tre år opvokset i Grønland som barn af danske forældre. Hendes nye (og syvende) roman hedder ’Tabita’ og handler om den grønlandske pige Tabita, der i 1966 (sted og dato angives med jævne mellemrum som kapiteloverskrifter) bliver ført til Danmark sammen med sin lillebror. Han er baby, hun er fire.​

Vi får først lov til at følge Tabitas perspektiv i romanens fjerde del, hvor hun er i den tidlige pubertet. Indtil da bæres romanens synsvinkel af tre andre kvinder: I romanens første, korte del af Tabitas mormor Rosine (som våger over sin døende fanger-mand Vitus), i anden del af hendes mor Abelone (som føder en ny lille Vitus på gulvet hos handelsbestyreren, hvor hun er hushjælp) og i tredje del af hendes adoptivmor Eva (handelsbestyrerens hustru). Gennemgående fortælles der i tredje person nutid og med lange passager af dialog.

Vi starter i Upernavik i 1965. Tabitas familie bor tre generationer i et lille hus ved havet, tæt på det store hus, hvor Tabitas mor, Abelone, er hushjælp hos det barnløse ægtepar Berthel og Eva. Fra Abelones perspektiv oplever vi den danske husfrues humørsvingninger – ofte har hun det dårligt og bliver oppe i sin seng, men Abelones børn kan live hende op. Særligt nyder hun den lille nyfødte Vitus og ynder at lade sin lillefinger afløse Abelones brystvorte, når han har diet sig mæt. Også Evas mand Berthel oplever vi fra Abelones perspektiv (som en flink mand); hun begærer hans blik.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce