0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lad os blive bedre til at hade: Det tager kun 280 tegn, og man har hamret twitternæven hårdt i et ekkokammer

Had skal ikke dyrkes, men had kan heller ikke fordrives, for vi hader alle sammen. Og så er det måske ikke så dumt at distribuere det som diamanter, sådan som Ursula Andkjær Olsen gør i sin nye digtsamling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Ursula Andkjær Olsen, digter, aktuel med digtsamlingen 'Mit smykkeskrin'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad stiller man op med alt sit had? Hvor går man hen med det? Hvad er det egentlig, vi gør, når vi hader? Og kan man vinde ved at hade? Lofty matters, men også – ikke for noget – til overvejelse i vores helt nære litterære debatkultur. For det ska’ åbenbart ud, ska’ hadet … det tager 280 tegn, og man har hamret twitternæven hårdt i et ekkokammer. Det tager en emoji og en kæk sætning i en kommentarstreng, så er der en mening. Men måske er spørgsmålet snarere, hvordan vi modtager hadet? Det må være derfra, vi begynder at forstå, hvad der er på færde.​​​​

Der er et digt i Ursula Andkjær Olsens nye digtsamling, ’Mit smykkeskrin’, som greb mig, men som jeg alligevel veg uden om i min anmeldelse af samlingen. Måske var der ikke plads, måske havde jeg ikke helt forstået det. Digtet handler om hadet, der slippes løs og sendes af sted dosis for dosis i digtet, der lyder:

»distribuere små doser had for at træne systemet// når næste dosis kommer/ som en diamant/ udefra/ fra uventet kant/ så er man klar// indfatningen er der/ klar til at tage imod og// jeg distribuerer små diamanter/ i dine kanaler// for at træne/ for at finde indfatningerne// osv.«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce