Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JOEL RYAN (ARKIV)/AP
Foto: JOEL RYAN (ARKIV)/AP

Musiker. Selvfølgelig har han skrevet nogle af den moderne folk-rockhistories bedste tekster. Men det er først og fremmest sange.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommentar: Åh, nej, ikke også nobelprisen

Det giver ikke mening at give Nobelprisen i Litteratur til en, der i så høj grad er sangskriver og musiker som Bob Dylan. Og hvis det endelig skulle være, kommer prisen 10-20 år for sent.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke kedeligt at have Bob Dylan som hobby. I modsætning til, hvad mange tror, sidder vi midaldrende, hvide, halvstuderede mænd (som de fleste af os jo er, indrømmet, tilstået, sorry), ikke og snurrer de samme gamle dylanvinyler igen og igen.

Det gør vi selvfølgelig også. Men grunden til, at vi er en del, der har Bob Dylan på paletten dagligt, er ganske enkelt, at der hele tiden sker noget for eller omkring den 75-årige amerikanske folkesanger, vi nu engang er faldet i hak med. I forrige uge kunne vi undrende studere liner-noternetil Columbia Records’ ’The 1966 Live Recordings’ – et bokssæt bestående af 36 cd’er fra Bob Dylan & The Hawks’ verdensturné i 1966, der udkommer i næste måned. I sidste uge kunne vi glæde os over, at Bob Dylan på den meget omtalte rigmandsfestival Desert Tripi Californien, endelig, efter at han i nogle år har turneret med stort set udelukkende gamle jazz- og swingstandards fra The Great American Songbook, har taget sine egne klassikere tilbage på sætlisten.

I går skete så dette. Ikke, at det var stor en overraskelse, snarere ’Historien om et bebudet mord’, for nu lige at droppe en titel af en tidligere nobelprismodtager i litteratur. Og måske også for at understrege, at jeg ikke har det mindste imod litteratur, finlitterære priser eller Nobelkomiteen i Stockholm. Jeg elsker litteratur lige så meget, som jeg elsker musik, min moders minde og (de fleste af) Bob Dylans 36 album. Bare så det er på plads, når jeg nu fyrer følgende svada af:

Først og fremmest sange

Der er ingen mening i at give Bob Dylan Nobelprisen i Litteratur. For det første fordi han ikke laver litteratur. Selvfølgelig har han skrevet nogle af den moderne folk-rockhistories bedste tekster. Men det er først og fremmest sange. Forskellen på sange og digte er, at den sidstnævnte kategori kan stå alene, det andet skal have musikken, melodien, med for at give mening.

Selvfølgelig har Dylan læst og ladet sig inspirere af litteratur. Dylan ville ikke have skrevet de sange uden William Shakespeare, Arthur Rimbaud, T.S. Elliot, Walt Whitman, Bertolt Brecht, Allen Ginsberg, Henry Timrod, som han har tyvstjålet fra. Men først og fremmest ville han ikke have skrevet sine sange uden det seksdobbelte lp-album ’Anthology of American Folk Music’, et værk med 120 amerikanske folkesange, der blev udsendt sidst i 1950’erne, lige i det år, Bob Dylan lærte at spille guitar, ikke uden Leadbelly, Woody Guthrie, Hank Williams, Elvis Presley, Little Richard, Odetta.

Forskellen på sange og digte er, at den sidstnævnte kategori kan stå alene, det andet skal have musikken, melodien, med

Det er da også dem, Dylan selv taler om, når han fortæller om sine inspiratorer og helte. Hans selvbiografi, ’Krøniker’, er sprængfyldt af små portrætter af musikere, han mødte og beundrede undervejs. Han henviser ikke til nogen inspirerende overbygningskurser i litteratur. Som han selv sagde, da han for hundrede år siden blev spurgt, om han anså sig selv for at være poet eller sanger: »I consider myself a song and dance man«.

Altså en gøgler, en cirkusartist.

Sange skal spilles mere, end de skal indbindes

Bob Dylan har fået mange priser gennem karrieren. Så vidt jeg ved ikke en cirkus-pris – men det ville give nogenlunde lige så meget mening som at give ham en pris for at skrive litteratur. Han har fået rigtig mange priser, det er den anden grund til, at Nobelskomiteens udmelding ikke giver mening. Det kunne det måske have gjort for 10 eller 20 år siden, men allerede dengang havde akademikerne længe været i gang med at overdænge ham med priser, laurbær og myrra skær:

Bob Dylan er æresdoktor i musik ved Princeton og Sct. Andrews. I Frankrig har han titlen af Commandeur des Arts et des Lettres. I USA har han modtaget 11 Grammyer og en Oscar og er indlemmet i Songwriters Hall of Fame, Grammy Hall of Fame, Rock and Roll Hall of Fame. Tidligere i år blev der holdt en storprisfest i Los Angeles, da Dylan var årets MusiCares Person of the Year. Han er Kennedy Center Honors-modtager. I 2000 modtog han den svenske Polar Music Price, i 2008 blev han hædret med den litterære amerikanske Pulitzer Price Special Citations and Awards, og for fire år siden udstyrede Obama ham med The Presidential Medal of Freedom.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Utroligt, manden kan få vejret og luft til at synge de mellem 80 og 100 koncerter, han siden slutningen af 1980’erne har leveret. Igen noget af en indikator på, at Dylan hører til dem, der mener, sange skal spilles mere, end de skal indbindes.

Herregud, Bob Dylan er en mand på 75, hans bedste værker ligger langt tilbage. Når det kommer til tekster har han aldrig skrevet svagere og stjålet mere med arme og ben end i de seneste ti år. Også her er nobelprisen altså bagefter. Hvis man virkelig skal anstrenge sig for at få det til at give mening: Nobelprisen får måske et løft. At Dylan får den, vil give komiteen mere omtale end i mange år.

O.K., jeg er da sikker på, at Bob Dylan er glad. Han skal også ud at spille i ørkenen i aften.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden