0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsvar for religiøs minimalisme

Brødrene Rothstein kvalificerer den aktuelle debat om Muhammedtegningerne i ny bog, der både analyserer og perspektiverer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

SAMTALENS SVÆRE KUNST. Kunstneren HuskMitNavn har tegnet forsiden af 'Bomben i turbanen'. - Illustration fra bogen

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hurtighed er ikke nødvendigvis en dyd i forfatter- og forlagsvirksomhed, men når det som i dette tilfælde drejer sig om en bog, der ikke blot er et indlæg i den aktuelle debat, men også kvalificerer den, bliver man taknemmelig for, at moderne teknologi kan få en bog ud i løbet af et par måneder.

I dette tilfælde er det dog ikke alene teknologien der har gjort en så kort produktionstid mulig, det er også de to forfatteres paratviden, overblik og formidlingsevne.

Det er virkelig velgørende, at nogen for en gangs skyld ikke bare mener noget, men også ved noget.

Vi ved for lidt om islam
De to 'brothers in arms' står begge inde for det samlede produkt, men har fordelt opgaverne og kapitlerne mellem sig. Litteraturkritikeren og forfatteren Klaus Rothstein er generalisten, der ser på de sammenhænge, som sagen om karikaturtegningerne indgik og indgår i, leverer overblikket og samler op på debatten.

Hvis man har fulgt med i sagen (og hvem har kunnet undslå sig?), vil man opleve en del gentagelser i disse kapitler. Mikael Rothstein er fagmanden, religionshistorikeren, der ikke blot giver læseren en indføring i islam, muslimer, Muhammed og billedforbud, men i religiøs logik som sådan.

Mikael Rothsteins kapitler udgør kernen i bogen, det er dem, man bliver klogere af. Når man har læst bogen, kan man kun give ham ret i, at »Vi ved foruroligende lidt om islam, taget i betragtning hvor meget vi diskuterer emnet«.

For meget religion i det offentlige rum
Som en dygtig formidler tager Klaus Rothstein udgangspunkt i, hvordan vi normalt tilegner os viden, nemlig ved, når vi møder noget nyt, at søge efter paralleller til noget, vi kender. På forbilledlig vis drager han parallellerne, hvor de kan drages, og fortæller os, hvorfor de ikke kan drages, når det er tilfældet. Der er visse ting, man må acceptere blot at vide uden nødvendigvis at forstå. Det kan man godt, hvis man vil.

Kernen i sagen om karikaturtegningerne er, at provokationen var båret af negativ vilje, ligesom mange af reaktionerne afspejlede negativ vilje. Der er for mange »religiøse maximalister«, et begreb, som brødrene har lånt af den amerikanske religionshistoriker Bruce Lincoln, forstået som mennesker, der lader hele deres tilværelse styre af religion.

De er således enige med statsminister Anders Fogh Rasmussen om, at der er for meget religion i det offentlige rum, og nyder at byde statsministeren velkommen som den fremmeste »kulturradikale religionskritiker« og stiller spørgsmålet, hvordan dén position er forenelig med ikke kun samarbejdet med Dansk Folkepartis præster, men også det kristne projekt, som hans egen undervisningsminister er ved at indføre i folkeskolens religionsundervisning.

Måden at være religiøs på
Selv om Klaus og Mikael Rothstein ikke tør tro, at statsministeren nu vil stille sig i spidsen for sekularismens genkomst efter års fokus på nationalkristne kanoniserede værdier, er det der, de selv står.

Man er ikke er i tvivl om, at begge brødre er som snydt ud af den europæiske humanisme, og det centrale i deres forsvar for sekularismen er, at den »yder os alle sammen garantier, også religionerne. Ikke fordi de er religioner, men fordi de mennesker der bærer og udformer religionerne, har rettigheder, fordi de er borgere«.

For forfatterne er det ikke noget problem, at folk er religiøse, det er måden, de er det på. Der er behov for kritik af den religiøse fanatisme, inklusive islamismen. Men kritikken må udøves i respekt for modparten, ellers ender den, som vi har set, med at blive en konfrontation mellem yderfløjene.

Mikael Rothsteins tre afsnit er det hele værd
Løsningsmulighederne, som remses op til sidst i bogen, ender som et appendiks, der står og stritter, hvor der foreslås alt fra dronningens mellemkomst over dialoginitiativer til den allerede krævede undersøgelse af hele sagsforløbet.

Bogens styrke er analysen og perspektiveringen. Mikael Rothsteins tre sammenhængende kerneafsnit midt i bogen er det hele værd.

Sjældent at få noget sat i sammenhæng og perspektiv, mens det pågår.