0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sæt magt bag nødhjælpen

Hvis flere forskere skrev som Hjalte Tin, ville dansk udviklingsforskning sælge flere bøger end skønlitteraturen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Virker Nødhjælp? For nogle: Ja. For andre: Nej.

Hvem dømmer? Det gør Hjalte Tin, dansk udviklingsforsknings svar på Jacob Holdt. De rejser, de engagerer sig, de forsøger at forstå. Holdt fotograferer, Tin skriver sig ind i den tredje verden. Begge mageløst, begge med en betydelig vilje til overskride grænser, både andres og egne.

Nu har Hjalte Tin sammenskrevet sine oplevelser og sin fortolkning af vores verdens hjælp og indblanding i Kosova, i Somalia og i Afghanistan i et brag af en rejsebog om nødhjælp og krig.

Kosova finder han deprimerende for dets indgydelse af had mellem naboer. Krigsforbrydelser har han fundet i alle tre lande, men kun i Kosova finder han »den historieforpestede kortslutning mellem selvbestemmelse og had, mellem stat og individ«. I Somalia og Afghanistan møder han modsat en svag stat til gengæld for en »ganske pragmatisk og udemokratisk købslåen om, hvordan de skulle dele statsmagten«.

Men ja, nødhjælp har ifølge Hjalte Tin hjulpet hundrede tusinder af mennesker i akut nød.

Og alligevel: »Nej! Så snart vi løfter blikket fra de mennesker, som bliver reddet, springer al den nød i øjnene, som nødhjælpen ikke formår at udrydde. Millioner af nødlidende mennesker får ikke hjælp«.

Han tilbyder efter 268 siders fabelagtig indlevelse i de tre landes ulyksalige skæbne tre enkle forslag, som ikke vil falde bekvemt i ulandsorganisationernes miljø.


For det første: Han opfordrer til, at den professionelle nødhjælp langt hurtigere skal trække sig tilbage, inden hjælpen bliver negativ, fører til misbrug og korruption og undergraver modtagernes selvstændighed. Kort sagt, han vil have en udløbsdato for nødhjælp, et loft over acceptabel svindel, en sidste frist for udsættelse af landets egen fødevareproduktion.

For det andet: Hjalte Tin vil have mere nødhjælp i nødens nærområder end flygtningehjælp i Danmark. Bum, kalorius, mage til nedslag og risiko for at blive taget til indtægt af Dansk Folkeapati skal man lede længe efter. Men Tin er hudløs, han stiller ikke forslaget, fordi han tror, at Danmark kan undgå at tage sig af flygtninge hér, men fordi han tror, man kan afhjælpe mere nød for de samme penge dér, hvor de nødlidende er.

Og for det tredje: Hjalte Tin foreslår i ramme alvor, at »den professionelle nødhjælp skal være mere modig i sit samarbejde med den væbnede magt om beskyttelse af de nødlidende«. Det er ifølge forfatteren og forskeren »en illusion« at tro, at man kan pumpe ressourcer ind i et lovløst område, uden at de stærke vil kræve beskyttelsespenge, om den stærke så har titel af præsident eller teenagemilits.

Hér ser han Kosova som en milepæl for nødhjælp, fordi der rejste sig et folkekrav om en massiv humanitær indsats og om politisk handling i form af militær bragt i anvendelse. Dét er ifølge Hjalte Tin opskriften på effektiv hjælp. Hans pointe er »den simple, at militær magt kan afslutte krige og dermed afværge en ny nød«. Hvis vi vil afhjælpe mere nød, kræver det mere beskyttelse, og det kræver mere mod til at bruge magt.


Hvis flere forskere skrev som Hjalte Tin, ville dansk udviklingsforskning sælge flere bøger end skønlitteraturen. Hans store sanselige værk er oven i købet præcist og rigt illustreret med Per Folkvers og Nina Rasmussens fotografier. Ligesom Hjalte Tin fortolker de ivrigt mennesker og skæbner. Stor bog, provokerende bog, også en stridbar bog - på en overordentlig venlig måde.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere