0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Fars pige

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg havde engang en moster, der led af migræne. Evig og altid. (...) Sådan var det i 32 år. Fra 1960 til 1992. Fra hun var 27 til hun var 59. Eller i alle de år hun var gift«. Så kontant indleder Hanne-Vibeke Holst sin fremragende - og selvbiografiske debatbog om dansk kvindeliv.

Hendes bog går vinkelret ind på feminismedebatten, sådan som den ellers ser ud i Danmark for øjeblikket, hvor puritanismen lurer på såvel Lone Nørgaard som Jette Hansen, enten der nu er tale om diskret eller åbenlys puritanisme. Begge debattører har tendens til at springe manden over. Både hans penis og venskab kan åbenbart så let som ingenting undværes.

Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er ikke puritaner og står for en helt anden feminisme, hvor ikke bare mosteren, men også manden er tænkt med fra start. Hendes bog er en odyssé af de sjældne langt ind i mandeland.

Omsider har vi fået den ultimative og længe ønskede historie fra fars pige. For i gamle dage kunne hun bare forføje sig, hvis hun drømte om at skyde med salonriffel eller trampe i orglet henne i kirken. Først det tyvende århundredes opbrud i arbejdsmarkedet har gjort det muligt for fars piger at gå langt ind på mændenes områder.

Alle de strategier en kvinde kan bruge, når hun vil i kontakt med drenge og mænd, i barndom, teenageår og det voksne liv, er skrevet ud med pinagtig sanddruhed. Hanne-Vibeke Holst er nærmest uhyggeligt modig. Personligt ville jeg aldrig gå så langt og fortælle, hvordan jeg bevidst/ubevidst har solgt ud af mig selv, for at få fars og mændenes bekræftelse. Jeg ville blive bleg af rædsel bare ved tanken.

Men det er netop denne pinagtige, nøgne selverkendelse hendes debatbog lever på. Holst kan være selvoptaget, men hun har også viljen til at krænge selvoptagetheden af sig og skære helt ind til benet. Hendes bog er nøjagtig så ubesmykket, som man kan ønske sig.

Fars pige lever åbenbart udspændt mellem overspændte seksuelle fantasier, samtidig med at det netop er i mødet med mændene, at hun bliver modnet og disciplineret (ikke mindst arbejdsmæssigt). Et centralt sted siger hun, at det blev besluttet i puberteten, at hun var speciel og specielt tiltrækkende, sikkert på grund af sin »noget flertydige udstråling af angst, arrogance og nysgerrighed«.


Hanne-Vibeke Holst har skrevet sin hidtil mest rå og upolerede bog, komponeret som en tilsyneladende rolig, kronologisk fortælling, der rækker fra barndom, til 40-årigt voksent kvindeliv. Og den historie, bliver så afbrudt af seks intermezzoer, der skærer sig ind i historien, enten som en skurrende eftertanke, eller en pludselig dybdeboring i en anden kvindes liv, som slet ikke deler levevilkår eller synspunkter med Hanne-Vibeke Holst selv. Det giver bogen en langsom og voldsomt drejende dynamik, hvor hun vrider sin fremstilling ind i en stadig ny form.

Bogen starter lidt svagt, med et portræt af mormoren, som er frodigt - men også sukkersødt (Hanne-Vibeke Holst er alt for indsovset i familiens mytologisering af matriarken, Fru Politimester Høybye). Men så går der skred i sagerne og Hanne-Vibeke Holst smider al forsigtighed over bord, da hun når til portrættet af sin far.

Hvis fru Høybye er sovset ind i andagt, så er portrættet af hendes far, forfatteren Knud Holst uandægtigt, respektløst, kulegravende, men også styret af en voldsom indtrængende kærlighed, en hyperfølsomhed over for denne mands svagheder og styrker. I det hele taget er hendes portrætter af mænd, fædre, kærester noget mere intense og dynamiske, fordi hun har mere i klemme her.

Om hendes far får vi at vide, at han blev født som nørd ovre i Jylland: »Han var en udpræget nørd, som strejfede, tænkte, tegnede og skrev og købte Ovid og Homer i et antikvariat i Aalborg for sine første spinkede og sparede penge. Født intellektuel, uden at nogen i omgivelserne vidste, hvad det var«.

Der er et væld af den slags konkrete, nære, præcise iagttagelser i Hanne-Vibeke Holsts debatbog, der samtidig rummer mange møder med mændene, på forskellige niveauer. Det er nyheden i hendes bog, at hun kvalificerer mødet med manden. Bogen rummer i sagens natur også mange gode møder med kvinderne (ikke mindst med seje Ulla).

Holst kortlægger, hvordan kvinder i øjeblikket har det med deres resignation, vrede og kampvilje, men det er det kontante møde med mændene, som er et særsyn i dansk debatlitteratur. Hanne-Vibeke Holst baner vejen for en dialog og fælles kønskamp. Hun har leveret den vigtigste debatbog om feminisme og dansk kvindeidentitet, vi har fået i 90erne.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.