0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Succesdrengen, der kom ud i kulden

Feltet mellem politik, diplomati og efterretninger er farligt. I den kolde krigs værste år bevægede norske Arne Treholt sig dagligt i det og endte som spion med en fængselsdom på 20 år. I en ny og medrivende bog indrømmer han sine fejl - men har samtidig svært ved at se det forkerte i at være 'privatpraktiserende udenrigsminister' i et miljø blandt realister og hårde hunde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

20. januar 1984 sidst på eftermiddagen brød kontorchef Arne Treholts verden sammen, og kun et døgn senere gik Norge amok. Radioen afbrød en reportage fra et stævne i langrend og fortalte i en særudsendelse, at politiet dagen før havde arresteret en kontorchef i udenrigsministeriet.

Kontorchefen var mistænkt for spionage til fordel for Sovjetunionen, og rygterne svirrede blandt politikere og mediefolk i Oslo. På avisen Arbeiderbladet diskuterede en gruppe journalister sagen, og en af dem prøvede at ringe til deres tidligere kollega, Arne Treholt. Han måtte vide besked.

Men Treholt tog ikke telefonen. På det tidspunkt havde han været igennem timelange afhøringer, hvor han først nægtede ethvert kendskab til spionagen. Men han gav sig definitivt, da efterforskerne smed et billede på bordet. Det viste Treholt, tidligere ambassaderåd i FN og viceminister, højt profileret socialdemokrat, ven med statsministre og nu centralt placeret i udenrigstjenesten, i selskab med to kendte russiske diplomater i Wien.

20 års fængsel
Den ene var Gennadij Titov, der tidligere havde arbejdet i Oslo og nu var udstationeret i Wien, hvor han ifølge vestlige efterretningstjenester var en central person i det sovjetiske hemmelige politi, KGB's, vidtforgrenede netværk.

Arne Treholt var afsløret, og kun et år efter faldt dommen efter en dramatisk retssag og isolationsfængsling: 20 års fængsel.

Dommen var ualmindelig hård og præget af koldkrigsklimaet i begyndelsen af firserne, indrømmede den norske rigsadvokat Tor-Aksel Busch i fredags i anledning af udgivelsen af 'Gråzoner' - og flere uafhængige eksperter stillede også både under og efter retssagen spørgsmålstegn ved centrale dele af bevismaterialet.

I Danmark indgav juraprofessor Ole Krarup en klage over sagen til Den Europæiske Menneskerettighedskommission, og Arne Treholt mener selv, at de norske og internationale protester mod retssagens afvikling og afsoningen bidrog til, at han blev benådet efter godt otte år.

Reelt blev straffen langt hårdere, skriver Arne Treholt i sine erindringer med titlen 'Gråzoner', der udkom i går i Danmark og Norge. I Norge er udgivelsen en sensation. Debatten kører i medierne, og forlaget er overbevist om, at det store oplag bliver revet væk.

Historien om den kolde krig
Treholts første bog om sagen, 'Alene', blev en stor salgssucces. Den var, siger han selv i flere interview i norsk presse, båret af vrede og bitterhed, men nu er han afklaret.

Fremgår det så af den store bog, som forlaget Tiderne Skifter nu sender på gaden i Danmark?

Det er en fascinerende og rystende bog, som det er svært at lægge fra sig. For ud over beretningen om en menneskeskæbne er den også historien om den kolde krig og Treholts - og mange andres - forsøg på at bryde ud af den permanente konfrontation mellem øst og vest.

Hermed bliver bogen også mere end Treholts historie, og de veloplagte skildringer af diskussionerne i Arbeiderpartiet i disse år minder om de tilsvarende opgør om fodnotepolitikken blandt de danske socialdemokrater.

Men bogen er også et stort partsindlæg fra en mand, der på næsten 500 sider prøver at retfærdiggøre sin letsindige aktivitet som 'privatpraktiserende udenrigsminister'. Det hele endte i rene ulovligheder - selv om Treholt forsøger at bagatellisere dem - og alt gik galt.

Både for ham selv og menneskene omkring ham.

Hustruen, journalisten Kari Storækre, forlod ham og offentliggjorde få dage før retten trådte sammen en bog om sagen, der blev flittigt brugt af anklagemyndigheden. I 16 år var Treholt uden kontakt med sønnen Thorstein.

Hans politiske guru og nære ven, den tidligere handelsminister Jens Evensen, gjorde alt for at dække sig selv. Treholt forstår dem, men man mærker bitterheden, og det er tydeligt, at han også giver sig selv stribevis af formildende omstændigheder, når det gælder selve spionagesagen.

Kun familien med faderen, den tidligere socialdemokratiske minister Thorstein Treholt i spidsen, og nogle enkelte venner holdt fast.

»Hvad der end måtte være hændt, berører det ikke vores forhold. Jeg har altid holdt så utroligt meget af dig og gør det lige så meget nu«, lød det fra Thorstein Treholt, da han kort efter arrestationen besøgte sin søn i fængslet.
Arne Treholt virkerhudløs ærlig i skildringen af sine egne reaktioner på arrestationen, afhøringerne og retssagen, hvor han var under et umenneskeligt pres.

Treholt var skyldig