0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Muhammed indtager markedet

Europa risikerer at blive hægtet af, når islamiske fundamentalister opdager markedsøkonomiens glæder. Ideologisk ligger muslimske lande nemlig tættere på USA, end de europæiske velfærdsstater gør, påpeger en ny fransk debatbog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den islamiske TV-imam Amr Khaled. - Foto: AP

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kan De huske Samuel Huntingtons berømte tese fra begyndelsen af 1990'erne om 'the clash of civilisations'?

Om hvordan fremtidige konflikter og brydninger vil opstå på baggrund af kulturelle forskelle mellem det kristne Vesten og den muslimske verden, der strækker sig fra Balkan, via Mellemøsten og videre til Asien?

Hvad hvis Huntingtons dommedagsteorier er blevet overhalet af virkeligheden, og vi blot ikke har opdaget det, fordi realiteterne overskygges af affæren med Jyllands-Postens kontroversielle Muhammedtegninger og frygten for yderligere attentater fra fundamentalistiske terrorgrupper som al-Qaeda?

Attentater, der synes at bekræfte tesen, men som i virkeligheden begås af et bagstræberisk mindretal i fjerne afkroge af den muslimske verden?

Postulater
Hvad hvis den virkelige kløft i realiteten befandt sig mellem USA og Europa, mellem det nyreligiøse ultraliberalistiske amerikanske minimalstatssamfund og de verdslige europæiske velfærdsstater, der stadig trækkes med alt for høje skattesatser og tunge statsapparaters træge og bureaukratiske omfordeling af samfundets goder?

Og hvad hvis kombinationen af islamisk fundamentalisme, en gryende liberalisme og muslimsk smag for business og forretningsmæssig succes smeltede sammen og bød sig til som en mere egnet partner for USA end et besværligt Europa, hvis politiske, moralske og seksuelle frisind støder flere amerikanere, end det tiltrækker?

Sådan lyder i hvert fald postulatet i 'L'islam de marché' (markedsislam) - en ny fransk debatbog, affattet af den velansete islamekspert Patrick Haenni.

Væk med det bureaukratiske fedt
I sit koncise, men særdeles interessante værk, forsøger Patrick Haenni at påvise, hvordan der for tiden finder en mindre islamisk revolution sted internt i de muslimske lande.

En række nye yngre tv-imamer (i stil med de amerikanske tv-prædikanter) plæderer for en ny personlighedskult inden for islam - et opgør med de traditionelt gumpetunge centraladministrationer, der findes i mange islamiske lande, til fordel for en smidigere udgave, baseret på en fuldstændig fri markedsøkonomi, en stærk religion og rige forretningsmænds altruisme.

Fra prædikanten Fethullah Gülen i Tyrkiet, via Amr Khaled i Egypten til Abdullah Gymnastiar, alias Aa Gym, i Indonesien: alle prædiker de forretningsmæssig succes og personlig berigelse som en nærmest religiøs nødvendighed eller pligt, skriver Patrick Haenni.

»Deres mål er at fjerne det bureaukratiske fedt og reaktivere den traditionelle muslimske velgørenhed«.

Besnærende teori
Belægget for denne islamiske nyliberalisme finder fortalerne hos ingen ringere end profeten Muhammed, der - som man vil erindre - var en særdeles velhavende købmand. Derfor må det logisk set være nærmest kættersk ikke at tjene penge nok eller at være fattig. Kun ved at berige sig og være succesfuld, bliver man i stand til at gøre gode gerninger, hvorved man nærmer sig Gud.

Det er i virkeligheden en islamisk variant af det, amerikanske økonomer og sociologer kalder new traditionalism, hvor man anbringer de moderne økonomier i et traditionelt religiøst system.

Det bedste eksempel er ifølge Patrick Haenni ørkenlandet Dubai; en særdeles succesrig bystat i De Forenede Arabiske Emirater, der på rekordtid synes at have haft held til at stable en levedygtig blanding på benene af et shariastyret islamisk samfund og en kosmopolitisk metropol. Et sted, hvor den amerikanske drøm møder den arabiske, om man vil.

Og selv om det kan forekomme overraskende, kan disse nyliberale islamiske strømninger ifølge Patrick Haenni vise sig at være en oplagt strategisk partner for det nyreligiøse og ultraliberale Amerika.

Teorien lyder besnærende.

Ud på et sidespor
Men spørgsmålet er imidlertid, om ikke Patrick Haenni rent talmæssigt overvurderer disse nye islamiske strømninger. Om ikke fænomenet kun berører en beskeden urban elite, mens langt de fleste muslimer tilhører fattige landområder, hvor analfabetismen og traditionel levevis giver den gængse religiøse fundamentalisme lettere vækstbetingelser?

Muligvis, medgiver forfatteren selv.

Men ikke desto mindre har såvel det amerikanske udenrigsministerium, som præsidentens sikkerhedsråd og repræsentanter fra den amerikanske kongres i den senere tid skruet op for mødefrekvensen med ultrareligiøse islamiske organisationer.

Så måske må europæerne belave sig på i fremtiden at blive kørt ud på et sidespor.