0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelse: Under censur kan vi bruge vores penne som tandstikkere

Så foreligger historien om Danmarks 300 år lange kamp for trykkefriheden. Tidligere tiders censur er afløst af selvcensur, skriverforfatterne Mchangama og Stjernfelt i et storslået forsøg på at løsrive kampen for det frie ord fra værdidebatten mellem højre og venstre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sokrates blev aldrig træt af at snakke med sine medborgere i det demokratiske Athen, bebrejde dem deres fordomme og bekymre sig om deres velfærd. Han skyede ingen, end ikke slaver. Og han tilhørte langtfra eliten.

Alligevel dømte hans landsmænd ham til døden i år 399 før Kristus, selv om den fattige mand havde håbet at blive bespist på rådhuset. Let er det ikke at gøre mængden tilfreds.

Dette blot for at understrege, at vi i 2.500 år har vidst, at ytringsfrihed ikke er gratis. Det fremgår også af det storværk, der udkommer i dag, juristen Jacob Mchangama og filosofiprofessor Frederik Stjernfelts ’MEN – Ytringsfrihedens historie i Danmark’.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce