Gyldendals flotte nye Platon-udgivelse endte med en slags tillægsbind, ’Værk og virkning’, som udkom i juni i år og mestendels bestod af et filologisk fætter-kusine-træf med gammel vin på nye flasker. Et at de få interessante bidrag var filologen og filhelleneren Ivar Gjørups ’Platons Athen. Den første by’.
Denne charmerende slentretur igennem byen omkring Akropolis, som Platon kan have oplevet den, kan betragtes som en aperitif til Gjørups grande oeuvre, ’Platons gåde’. Et stort og skelsættende værk, som med sofistisk elan og i elegant sprog vil vriste Platon ud af hænder, som enten ikke vil ham det godt eller tolker ham forkert.
Eller begge dele. Hans bog kan betragtes som en lang og evigt forelsket advokats forsvarstale for en filosof, der er blevet misforstået meget tidligt, kanske allerede fra hans filosofis fødsel.
For det første er det for Gjørup en misforståelse og en myte, at Platon var så antidemokratisk, som eftertiden har gjort ham til. I 10 kapitler, hvor han gennemgår dennes værker både filologisk fortolkende og realistisk nøgternt i samtidens Athen, lykkes det (næsten) forfatteren at gøre grækeren til en gæv og oplyst jysk højskolemand, som mener, at lyset bestemt ikke kun er for de lærde.
Platons demokratikritik kunne Gjørup med ideologisk medvind sågar og desværre alt for aktuelt sætte op i relief af Donald Trumps valgsejr. Ligesom mange nu taler om demokratiets selvmord eller det, som ligner, er sikkert følelsen, den unge Platon føler ved henrettelsen af Sokrates i 399 før vor tidsregning, den samme.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
