0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Surreelle krige

Udmærket lille udvalg af René Chars lyrik ser dagens glitrende lys.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det skulle have været så godt. Planerne på Brøndums Forlag nede i Nansensgade var strålende:

Posthumt skulle der udgives et stort og fyldigt dobbeltsproget udvalg af franske René Chars (1907-1988) lyrik, en betydelig og egenartet skikkelse i nyere fransk poesi.

Undergrund og overgrund
En digter, hvis værk strakte sig fra den tidlige surrealisme (Char var venner med Paul Éluard og André Breton) til bruddet med surrealismen efter den spanske borgerkrig og Anden Verdenskrig, hvorefter en markant vending mod det politiske indtrådte, men nu i en stærkt personlig legering af surreale og hermetiske og politiske træk.

Nogle vil jo frygtelig gerne adskille de ting:

Man er enten undergrund og dyrker form eller overgrund og interesseret i verden - men Char er et blandt mange eksempler på, hvor fjoget og overfladisk den slags streger i sandet er.

Projektets forhindringer
Oprindelig skulle Char have været oversat af nu afdøde Einar Tassing og ligeledes hedengangne Uffe Harder og Ebbe Traberg, men Tassings død og andre årsager gjorde ulykkeligvis, at projektet måtte skrinlægges.

Indtil forlægger Erik Helger fra det lille forlag Tomos stødte ind i Tassings datter Elisabeth - resultatet blev det nu foreliggende udvalg af Tassings oversættelser, nemlig 17 digte og 18 aforismer, forsynet med en forside af Elisabeth Tassing, en fin lille akvarel.

Sprød og ordknap
Digtene og aforismerne stammer fortrinsvis fra slutningen af 40'erne til midten af 70'erne, altså den modne og selvstændige del af Chars værk - og de er mestendels gode, sprøde og interessante.

I traditionen fra Baudelaire og talrige andre er aforismerne ordknappe og tørre, f.eks. »En digter gør sig bemærket ved den mængde ubetydelige sider, han ikke skriver«, og »Man kan ikke begynde på et digt uden at være en smule i vildrede med sig selv og verden, uden at føle et gran af uskyld ved de første ord«.

Andre aforismer snerper hen mod det patetiske, f.eks. »Jeg er digteren, jeg fører den udtørrede brønd med mig, som du fra det fjerne - o min elskede - fylder op«.

Skrigende mørke
Digtene er generelt udrustet med et centrallyrisk jeg og veksler mellem det surrealt gådefulde, det politiske element og så en mere anråbende åre, der vedrører kærligheden eller Digterens kvababbelser.

Et godt eksempel på det surreale er 'Tyren' fra 1962: »Det er aldrig nat når du dør,/ Indkredset af mørke der skriger,/ Sol med to ens spidser./ Kærligheds vilddyr, sandhed i kården;/ Par der dolker sig, mageløst blandt alle«.

Jeg bekender blankt, at jeg foretrækker de surreale digte, hvorimod de mere inderligt-patetiske anråbelser af digteren og kærligheden og kvinden i nogen grad lader mig kold - men det skal da ikke rokke ved, at alt tyder på, at Tassings oversættelser er gode, og at det er glædeligt, at de nu kommer for dagen i stedet for blot at henligge i en mørk skuffe, ligesom ingen vel kan ærgre sig over, at der nu kommer mere til, efter at Ebbe Traberg sidste gang i 1959 fordanskede Char.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu