0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I nordlys og modvind

Einar Már Gudmundsson er bedst kendt som romanforfatter, men digteren er også et bekendtskab værd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politik og natur er de to modpoler i Einar Már Gudmundssons digtning.

Hvis man fastholder det grundsynspunkt, er der godt nyt at hente i dette udvalg af islændingens digte.

Først digtede han om politik, så digtede han om den islandske natur, men bedst er han, når de to udkigsposter til verdensbillederne i 1990'erne smelter sammen med ny konsekvens.

Nordisk Råds Litteraturpris
Den 50-årige Gudmundsson modtog i 1995 Nordisk Råds Litteraturpris for romanen 'Universets engle'.

Takket være den bedrift og den såkaldte 'Reykjavik-trilogi ('Ridderne af den runde trappe', 'Vingeslag i tagrenden' og 'Regndråbernes epilog') vil Gudmundsson nok være flest bekendt i rollen som romanforfatter.

Udvidet antal
Men digteren af samme navn er bestemt værd at stifte nærmere bekendtskab med.

Det er der rig lejlighed til i et udvalg, der ikke blot samler de to tidligere udvalg 'Frankensteins kup'(1981) og 'Orkanens øje' (1996), men har udvidet antallet af digte betragteligt.

Om det nu også altid er en fordel, kommer man til gengæld ind imellem i tvivl om.

Velgørende opgør
Gudmundsson er altid vedkommende og fuld af saft og storm, men toner også så rent flag, at digtene i perioder falder meget ens ud.

At læse så stort et udvalg bliver med andre ord i visse stræk en noget monoton affære. Nemmere bliver det ikke af, at Gudmundsson er en digter til tiden snarere end en tidløs digter.

Det gælder i særdeleshed digtene fra de to 1980-samlinger 'Er der nogen til stede i jakkesæt fra Korona?' og 'Bybudet er ensomt', der er stærkt præget af et opgør med den marxisme, han tidligere havde bekendt sig til. »kun én ting er sikker:/ frankenstein tog magten til sidst« opsummerer ganske net indholdet. Hvis man tilsætter en flaske vodka. Det var på flere måder tømmermandsår, forstår man.

Selv om stoffet ikke just kan kaldes aktuelt, er der ikke desto mindre tale om et velgørende opgør. For omfangsrigt repræsenteret i samlingen, men klart i mælet. Uden klynk, uden kryben eller bodfærdig slåen sig for brystet.

Traditionel naturlyrik
Det er ikke den islandske stil og slet ikke Einar Már Gudmundssons, når han 15 år senere i 'Pigen du elskede...' klogt sammenligner kærligheden til revolutionen med kærligheden til en pige, man engang elskede afgrundsdybt.

Men hvor man mange år efter ikke helt kan genkalde sig årsagen til de voldsomme følelser. »Og dog, hvis magnetismen der drog dig mod hende/ ikke mere findes i dit hjerte.../for pigen du elskede engang/ er ikke pigen du elskede,/ men længslen, den søgen der drog afsted med dig«.

Er den ideologiske overbygning kollapset under sin egen vægt af varm luft, fastholder digteren sit skarpe blik for de økonomiske magthaveres gøgl og skiftende udklædning og noterer sig fortsat tørt, hvem der betaler gildet.

Dog er 'Klipper i havet' fra 1991 først og fremmest en knytten an til landets traditionelle naturlyrik. Smukt, men også her noget ensformigt.

Kampråb fra nord
Den bedste nyhed er som allerede antydet, at digtene fra den foreløbig seneste samling 'I orkanens øje'(1995) rummer nogle af forfatterskabets bedste. Uden at have fået sløvet æggen samles de tidligere modpoler i et modent fællestræk.

At læse Einar Már Gudmundssons digte er som at få smækket et vindue op på vid gab og mærke islændighedens friske luft strømme ind. Udenfor er den stormægtige islandske naturs elementarpartikler - havet, klipperne, spritten, fuglene, fiskene, vinden, menneskene, regnen og så en hel del mere regn.

Udenfor er rastløshed i Reykjavik, stejlhed i holdningen og sagahelte, der dundrer på hoveddøren, hvis hjernen ved en fejltagelse har fået lukket af for den historiske bevidsthed og landets stærke selvfortælling. På en god dag møder man både Egil Skallagrimsson og Rimbaud.

Læst i afmålte doser er det herlig kraftig læsning, dette 'Kampråb fra nord', hvor »Vi flår skindet af mørket / og skærer hovedet af elendigheden«.