Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FRYGTLØS. Seks uger før sin død blev Roberto Bolaño hyldet som sin generations vigtigste forfatter. Her ved skrivebordet i sit spanske hjem, sommeren 1998. Foto: Anna Oswaldo Cruz
Foto: ANNA OSWALDO CRUZ

FRYGTLØS. Seks uger før sin død blev Roberto Bolaño hyldet som sin generations vigtigste forfatter. Her ved skrivebordet i sit spanske hjem, sommeren 1998. Foto: Anna Oswaldo Cruz

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Portræt af forfatteren bag den vigtigste roman siden årtusindskiftet

Den chilenske forfatter Roberto Bolaño døde, inden '2666' udkom, men i øjeblikket vokser Bolaños navn med eksplosiv hast.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da den chilenske forfatter Roberto Bolaño kun 50 år gammel mærkede sin tid rinde ud, besluttede han blot få dage før sin død, at hans uafsluttede mammutværk, '2666', skulle splittes op og udgives som fem selvstændige bøger.

På den måde, mente han, ville hans kone og to børn få mest ud af det. Men i tilfældet Roberto Bolaño må man prise sig lykkelig over, at arvingerne og ikke forfatteren fik sin vilje. De insisterede nemlig på, at ' 2666' var ét værk og skulle udgives som sådan.

Roberto Bolaño døde i sommeren 2003, mens han gik og ventede på en ny lever. Vente gjorde han nu ikke. Han skrev. At skrive var nemlig, mente han, det eneste i verden, som er det stik modsatte af at vente. Siden Bolaños død er hans ry som forfatter vokset med eksplosiv hast.

Ikke mindst takket være ' 2666', der ikke kun i mine øjne er en af de mest nytænkende, ambitiøse og spændende romaner, det nye årtusind har fostret. En roman, der som en postmoderne ' Moby Dick' har samme fornemmelse for sin samtids underliggende tematik, som Thomas Pynchons store romaner ' V' og ' Gravity's Rainbow' havde i 1970' erne. '2666' er en ny tids bestie.

Fem bøger skal læses samlet Han beskriver indirekte ambitionen i '2666':

»Nu hvor selv de mest lærde apotekere er bange for at tage livtag med de store, uperfekte kaskadeværker, bøger, som flammende finder vej i det ukendte... de har ingen interesse i den sande kamp, hvor de store mestre kæmper med noget, dette noget, som gør os alle rædselsslagne, dette noget, som kuer os og ægger os til dåd, midt i blod og dødelige sår og stank«.

'2666' er skrevet med den efterlyste dødsforagt. Men hvis Bolaño havde fået sin vilje, havde gennemslagskraften slet ikke været den samme.

Ganske vist består ' 2666' af fem ' bøger', der kan læses hver for sig, men den fælles betydning opstår, når man læser dem samlet, og trådene griber ind i hinanden, danner mønstre, og bøgernes indbyrdes gnidningsmodstand bliver elektrisk.

Romaner som en slags korværker
Bolaños specialitet var at skrive romaner som en slags korværker. En flerstemmig teknik, han brugte i de fleste af sine bøger, men ved en kraftanstrengelse fik til at kulminere i noget uhyre inciterende i sit posthume hovedværk.

Hvor Melville i ' Moby Dick' greb sin tids fascination af rejser og videnskab, og Thomas Pynchon i 1970' erne tunede ind på paranoia og konspirationsteorier som ungdomskulturens sande uægte barn, tog Bolaño i ' 2666' afsæt i sin samtids altdominerende fortælleform, kriminalromanen.

Kan krimien have litterære kvaliteter? Ja, det er der efterhånden mange eksempler på. Kan krimien også forvandles til virkelig gådefuld litteratur? Ja, for det sker hos Bolaño , der i øvrigt erklærede, at hans livs uopfyldte ambition var at blive morddetektiv. Det sætter sit makabre præg på ' 2666'.

At opdage Bolaño
'2666' er en kleppert på 898 tætskrevne sider. Så man skal have god tid til at læse. Hvilket var lige præcis, hvad jeg havde, da jeg for nylig havde orlov fra avisen. Man kan bruge de tre måneder på at rejse Jorden rundt, gå som ' føl' på en berømt avis, ombygge sit sommerhus eller måske skrive en roman.

Jeg besluttede mig i stedet for at sætte mig ned og læse dem. Langsom læsning. Læste Dante og Thomas Manns ' Josef og hans brødre'. Jeg kom ikke på skiferie i Alperne, men jeg for vild i sneen på ' Trolddomsbjerget' i selskab med Hans Castorp og kom til Afrika og Amerika med Célines alter ego Bardamu.

Når det gik hurtigt, var det i selskab med Virginia Woolf eller Josef Roths ' Radetzkymarch'. Jeg følte mig efterhånden godt og grundigt sneet inde i den frodige kulturelle undergangsstemning omkring Første Verdenskrig. Men jeg havde også en hemmelig ambition.

Brutal og meningsløs verden
Tænk, hvis jeg kunne opdage en absolut moderne forfatter, som både på den ene og den anden måde kunne hamle op med fortidens kæmper! Jeg havde et stykke tid haft et godt øje til Roberto Bolaño. Haft hans to tykke bøger ' Los detectives salvajes' (' The Savage Detectives') fra 1998 og ' 2666', der udkom på spansk i 2005 og på engelsk i 2008, liggende på bordet.

Et par gange havde jeg taget spage tilløb til at gå i gang med ' The Savage Detectives', men efter lange arbejdsdage løb jeg hurtigt sur i en murstensroman, hvor fortællerstemmen udskiftes på snart sagt hver anden side.

Et halvt hundrede fortællerstemmer bliver ' interviewet' på skift i en historie om to unge poeter, der i Mexico City som håbløst heroiske digter-Don Quixoter kæmper for poesiens ret i en brutal og meningsløs verden.

»et kærlighedsbrev til min generation«
Men i orloven fik jeg hul på bylden. Nu ved jeg, at ' The Savage Detectives' ikke kun er anstrengende læsning, men i eskalerende grad fascinerende, efterhånden som fragmenterne fortæller historien om en obskur latinamerikansk gruppe af poetiske brushoveder kaldet De Indbildte Realister. En af gruppens to ledere er en ung chilensk digter med efternavnet Belano.

Et alter ego for Bolaño . Selv betegnede han ' Los detectives salvajes' som »et kærlighedsbrev til min generation«. Det viser sig, at ' The Savage Detectives' faktisk har en del tilfælles med ' 2666'. Bolaños bøger griber på uforudsigelige måder ind i hinanden.

Figurer, lokaliteter og temaer går igen. Ikke mindst fordi selvbiografiske detaljer fra Bolaños liv havde det med at finde vej ind i hans fiktioner, der på mange planer er frugtbart inspireret af den argentinske forfatter Borges.

Foruroligende fortællekunst
I virkelighedens Mexico var Bolaño sammen med Mario Santiago ikke frontfigur i De Indbildte Realister, men grundlægger af den dadaistiske digtergruppe Infrarealisterne.

Man kan næsten stykke en skyggebiografi sammen ved at opregne digtere, revolutionære, nattevagter på campingpladser, misbrugere, bohemer, provokatører og seksuelle løsgængere i Bolaños romaner og noveller.

Men det er i ' 2666', hans særlige fragmentariske og foruroligende fortællekunst fortættes i en roman, der trods størrelse og ambitionsniveau faktisk med en flittigt brugt kliché er ' spændende som en kriminalroman'. Men sær, splittet og regulært skrækindjagende. En beskrivelse af en verden bestående af lige dele løse ender og forbryderiskhed.

'2666'
'2666' er en krimi, hvor forbrydelsen er altomfattende. Det sammenbrud i traditioner og moralske normer, som den globaliserede, kapitalistiske verden har som sin verdensomspændende skyggeside.

Indtil den dag i dag er hundredvis af kvindemord i den mexicanske by Ciudad Juarez stadig uopklarede. Bolaño tager dette epidemiske massemord og lader det udspille sig i den fiktive mexicanske storby, Santa Teresa. Langt de fleste af ofrene er unge, smukke arbejderkvinder eller prostituerede.

Kvinder, som er blevet brugt som råstof, slagtet og smidt væk. Over 300 sider redegør Bolaño klinisk i detaljer for det ene ligfund efter det andet. Det er noget af det mest uhyggelige, jeg har læst. Bestialske forbrydelser, som ikke leder til nogen opklaring. Krimi uden forløsning eller smart spændingskurve.

Endeløs horror. En anden af de fem historier peger tilbage på kz-lejrene. Er det, hvad Apokalypsen er? Den moralske afgrund, når først man begynder at behandle andre mennesker som et råstof, en ligegyldig omkostning ved produktion af sæbe, parykker eller seksuel tilfredsstillelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men romanen har mange andre retninger. En gruppe kritikere er som litterære detektiver på sporet af den gådefulde forfatter Benno von Archimboldi. Som i ' The Savage Detectives' løber sporene sammen i det nordlige Mexicos narkoinficerede ørkenlandskab. ' 2666' er et portræt af en verden, som er ved at synke i grus indefra.

En kosmisk, moralsk, social og politisk disintegration symboliseret af den endeløse parade af bestialske kvindemord.

På jagt efter en forfatter
Men hvem var han så, denne Roberto Bolaño ? Jeg gik på jagt i læsepauserne. Et usædvanlig omtumlet digterliv tonede frem. Roberto Bolaño blev født i Chile i 1953. Hans far var lastbilchauffør, bokser og lærer. Da Roberto var 15, flyttede familien til Mexico City, hvor han droppede ud af skolen.

Han blev poet og politisk provo. Dadaist og trotskist. Da Allende kom til magten, flyttede Bolaño -familien i 1973 tilbage til Chile. Lige i tide til at opleve det blodige kup og Allendes død. Roberto Bolaño blev arresteret og anklaget for terrorisme.

Han undslap tortur og død, fordi fangevogterne viste sig at være gamle skolekammerater, der otte dage efter hans arrestation lod ham løbe. Roberto Bolaño flakkede frem og tilbage mellem Chile, Mexico, Frankrig og Spanien.

Levede sammen med guerillaer
I El Salvador levede han sammen med guerillaer, og i Mexico City blev han som provokatør et frygtet ansigt i det litterære miljø. I 1977 endte Bolaño i Spanien, hvor den vagabonderende digter efter nogen tid bosatte sig først i Barcelona og senere lidt længere oppe ad kysten i badebyen Blanes.

Meget af tiden hutlede han sig igennem med småjob som opvasker og nattevagt på en campingplads. På tryk dukkede han første gang op i 1979 som en af 11 unge latinamerikanske digtere præsenteret i en mexicansk antologi.

Bolaño debuterede i 1984, men var i begyndelsen af fyrrerne, da han for alvor begyndte at skrive romaner. En beslutning, han traf, fordi han var blevet familiefar og bedre end de fleste vidste, at med digte kunne man ikke forsørge en familie.

Ryet vokser
Hans søn blev født i 1990, og så begyndte den nybagte far ellers at skrive løs. De eksperimenterende romaner og noveller kom i en lind strøm og blev voldsomt rost. Mange af dem med et kraftigt politisk islæt, selvom det politiske ikke lige var til at sætte i bås.

Han blev et etableret navn i ung spansktalende litteratur og en hurtigt voksende litterær stjerne hjemme i Chile. Selv om han samtidig var upopulær, fordi han kritiserede latinamerikanske forfatteres traditionelle tilknytning til magtapparaterne og tillod sig at give en nationalheltinde som Isabel Allende på puklen.

Han tog den chilenske fjendtlighed med sindsro. Bolaño sagde, at han betragtede sin kone og sine to børn som sit eneste hjemland.

Sin generations vigtigste forfatter
Seks uger før sin død blev han af latinamerikanske kolleger i Sevilla hyldet som sin generations vigtigste forfatter. Denne vurdering af den i særklasse frygtløse prosaist er nu ved at brede sig uden for den spansktalende verden.

Typisk for ' envejskommunikationen' mellem den angelsaksiske litteratur og resten verden var kun en enkelt af hans bøger oversat til engelsk, da han døde. Til gengæld er de siden udgivelsen af ' The Savage Detectives' i 2007 kommet som skidt fra en spædekalv.

Som om der ikke var nok at indhente, fandt man til overflod sidste år blandt hans efterladte papirer ikke blot romaner, der aldrig havde været trykt, men også, hvad der ser ud til at være et indtil da ukendt sjette afsnit af '2666'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mere mesterværk end camouflage

Bolaño er endnu ikke blevet oversat til dansk. Når det sker, håber jeg, det bliver '2666'. Så det ikke går, som det er gået store nulevende forfattere som Thomas Pynchon og Cormac McCarthy.

At man begynder med at oversætte mindre bøger og måske aldrig når frem til det helt centrale værk i forfatterskabet. Hos Pynchon ' Gravity's Rainbow'. Hos McCarthy ' Blood Meridian'.

»Ethvert værk, som ikke er et mesterværk, er på en måde en del af en enorm camouflage«, står der et sted hos Bolaño . '2666' er endnu frisk fra fad, men vil også på den lange bane vise sig som mere mesterværk end camouflage.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden