0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Evigt unge Antigone

Ny oversættelse af Sofokles' tragedie rydder op i de patetiske udråb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Antigone er sikkert Sofokles' bedste tragedie.

Engang, nemlig i hele 1800-tallet, var den mere elsket end grækerens i dag mere berømte stykke om tyrannen Ødipus.

Rørende og medrivende
Især i Tyskland var det sørgespillet om Antigone, som blev opført og dyrket af så forskellige forfattere som Hölderlin og Hegel, Goethe og Schiller.

Ja, helt op til Bertolt Brecht, som skabte sin egen udgave af den unge pige, som hellere vil begrave sin udstødte brors lig end giftes med sin forlovede og leve lykkeligt.

Thi sådan er kort handlingen i dramaet. Rørende og medrivende, men også mere kompliceret i sin tematik end nogen anden græsk tragedie.

Kvindelig Jesus
Det er slet ikke sikkert, at det er Antigone, som har hovedrollen i skæbnespillet, snarere hendes modstander, onkel og svigerfar, den stædige Kreon, som i hvert fald har flere replikker end hun! Og selv om sympatiske skolelærere og teaterinstruktører gerne ser Antigone som forsvarer af familiens værdier over for statens love, er dette i hvert fald langt ude i den arkaiske skov.

Tværtimod, hun bryder de vigtigste familielove for en antik og adelig kvinde ved at nægte at få børn og obsternasigt ikke underlægge sig familiens mandlige overhoved, kong Kreon. Mens han til gengæld forsøger at opretholde lov og orden som ikke skelner mellem slægtninge og medborgere, være retfærdig og få det hele til at glide.

Franskmanden Jean Anouilhs udgave fra Anden Verdenskrig har - trods sin popularisering af temaet til et effektfuldt for eller imod modstandsbevægelse eller samarbejdspolitik - faktisk fat i denne lange og nu og da oversete ende: at Antigone burde gifte sig og sætte børn i verden, og at Kreon bare er sin tids Bertel Haarder, en intelligent mand i et grimt job.

Bodil Due har godt fat i disse aspekter ved Antigone i sit fine lille forord til sin mands Otto Steen Dues nye og spændende oversættelse af tragedien. Hun trækker fortræffeligt på Walter Benjamin-eleven og litteraturprofessoren George Steiners bog, 'Antigones', en afhandling om denne mytiske kvinde, som nogen har kaldt for en hellenistisk Jeanne d'Arc, andre endog for en kvindelig Jesus med sit eget græske Golgata.

Ingen helte og skurke
Denne tolkning har præget ældre oversættelser, og derfor blev der krydret stærkt med ak og ve, gid og gisp, ja gamle danske ønske- og bydemåder til at sætte patos i vejret og gøre tragedien mere tragisk, end godt og græsk er. Due har ryddet op og gjort Antigone til en mere manisk, men også no nonsense-girl og skruet ned for den flæbende grækerinde, som sukker og vrisser sig hele vejen i døden.

Kreon, som gamle Karl Marx tolkede som en tragisk kritiker af de nye tider i Perikles' demokratisk-borgerlige Athen, får lov at stå mere melankolsk og mandigt frem, vitterlig en stakkel, som snor sig ind i sin egen grumme skæbne.

Thi som Bodil Due skriver i sit forord, så er der ingen helte og skurke i Sofokles' genistreg. Kun en klagesang om, at det er synd for menneskene, som i grunden vil det godt, men kløjes i det, så guderne må sig forbarme. Hvilket de selv hos Sofokles desværre sjældent gør!

Til gengæld kan læseren trøste sig med Peter Brandes' guddommeligt smukke fotografier af græske korestatuer, de ynde- og gådefulde marmorpiger på Akropolis.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu