0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rask Potter nr. 6

J.K. Rowling lader det ondes terror løbe over England i den sjette Harry Potter bog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Klokken slog midnat på det gamle rådhusur. Køen var lang og mørk og voksede minut for minut i forbløffende grad.

Den summede forventningsfuldt foran Politikens Boghandel og langt ned ad Vester Voldgade.

Men timen var endnu ikke inde.

Tres minutter skulle der gå, før vi fik udløsningen på »mesterstykket i mystikkens markedsføring«, som de kaldte det i TV-avisen.

Altså den helt nye Harry Potter.

Forklædt som barn
I ventetiden kunne man betragte et tv-hold filme nogle store voksne kvinder med kapper, skoleslips og farvet sort hår.

Damerne fra den danske Harry Potter Forening, som allerede havde været i nyhederne både på DR 1 og TV 2 tidligere den selv samme fredag aften.

Begge steder havde de sagt nøjagtig det samme: at Harry Potter bøgerne er specielle, fordi de udgør en hel verden, man kan gå ind i med alle detaljer beskrevet.

Ikke nogen epokegørende begrundelse for at være fortryllet af Harry.

Det samme kan man ærlig talt sige om så mange andre romaner.

Mega interesse
Men det er godt nok ikke ret mange andre bøger, der sælger så mange eksemplarer som dem om drengen med det lynformede ar i panden.

Så interessen er mega, forventningerne monster, når man omsider står med den lidt over 600 sider tykke bog i hånden.

Knap to år har det taget siden den forrige.

I godt selskab
Og her har jeg så siddet ganske alene hele natten og en stor del af dagen på mit kontor, dybt inde i en baggård ved Rådhuspladsen og læst og læst og læst, kun stimuleret af te, bananer og økologisk vingummi (dem der ligner colaflasker).

Vagten gik sine runder. En idiot rumlede rundt med nogle skraldekasser lige forbi mine vinduer, da jeg tog mig en lur ved ottetiden.

Men ellers har det været som at befinde sig på en mørk og ensom borg, kun med Harry og vennerne til selskab.

Ikke noget dårligt selskab vil mange mene. De har ret.

Sørgeligt dødsfald
Og nu skal jeg sige, hvad jeg mener om 'Harry Potter and the Half-Blood Prince'.

Men det bliver ærlig talt noget af en æggedans, for hellere vil jeg hoppe på tungen hele vejen til Rom end røbe andet end det mest nødvendige af handlingen.

Ej heller vil jeg selvfølgelig fortælle, hvem der dør. Men nogen dør.

Det er ganske vist, og det er meget frygteligt og sørgeligt og betyder en hel del for Harrys indstilling til kampen mod det onde.

For jeg røber vel ikke for meget ved at sige, at det begribeligvis ikke er Harry, som dør, og at det onde stadig eksisterer ved romanens slutning?

Vi mangler trods alt stadig et bind, og hvad skulle den handle om, hvis ikke om Harry Potter og kampen mod ondskaben.

Rowlings profetiske evner
Hvilken rolle halvblodsprinsen vil spille i fremtiden, kan man kun gætte på. Denne persons identitet er en kæmpeoverraskelse. Så siger jeg ikke mere ...

Til gengæld går det nok an at røbe, at J.K. Rowling selv må have (sørgeligt) profetiske evner. Et af temaerne i 'Harry Potter and the Half-Blood Prince' er terror.

Ikke præcis som i vor verden, men den skræk og rædsel lord Voldemort slipper løs med sine skare af zombielignende væsener er stor og kræver mange ofre. Ikke kun i den magiske verden, men også i mugglernes verden.

Sikkerhed og overvågning sættes i alarmberedskab. Alligevel sker der ting, som ikke burde ske.

Da den forrige roman om Føniksordenen sluttede, var det i en meget mørk tone. Harry havde mistet sin eneste nære voksne, sin gudfar, og en stor del af sit livsmod. Til gengæld havde han omsider fået forklaringen på den forbindelse, der er mellem ham, det smertende ar i hans pande og lord Voldemort.

Rektor Dumbledore havde tøvet alt for længe med at røbe profetien. Ud fra den bedste mening, men som vi har set, er Dumbledores trolddomskraft stor, men hans menneskekundskaber er ikke på samme niveau.

Venskab og loyalitet
Tonen i 'Harry Potter and the Half-Blood Prince' er langt lysere i begyndelsen. Vi træder lige ind i Downing Street 10 i et ret løssluppent kapitel, hvor man får et indblik i, hvor svært det er at være leder af et land, hvis man har et billede på sit kontor, som taler til en, og som man ikke kan fjerne.

For ikke at nævne en kamin, der med jævne mellemrum udspyr et meget forvirret væsen, som påstår, han er magiminister, og som fortæller en de mest forrykte historier.

Som desværre passer en hel del med skrækkelige ting, som sker i ens land, broer der uforklarligt styrter sammen, en iskold tåge, der helt forkert breder sig i juli og andre ubehageligheder, som oppositionen ikke er for fine til at bruge mod en.

Men almindelige dødeliges skæbne kommer nu ikke til at fylde meget i den sjette Harry Potter. Det meste er trolddom af den dunkle slags, om end Rowling igen disker op med muntre historier fra en skole, som mange sikkert ville give deres højre arm for at få lov at gå på.

Hvis al undervisning bare var halvt så interessant. Og hvis bare der ikke var nogen Draco Malfoy og det skumle slæng. Men det er der i allerhøjeste grad og endog mange onde bestier.

Men også gode venner som Ronald Weasley og Hermione Granger og nyere venner som Neville Longbottom og Luna Lovegood. Et meget stærkt tema i Harry Potter bøgerne er venskab og l