0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Ny Espedal-bog er mesterligt koncentreret og med en dæmpet selvironi, som gør godt

Endnu et fint stykke selvbiografisk fiktion af den norske minimalist.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Selvbiografi? Børnene er væk, deres mor borte og Tomas Espedals elskede er gået med en anden.Der er kun far tilbage.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvordan skal man leve uden kærlighed? Det spørgsmål bærer hele denne bog. Mange svar bliver forsøgt, kun ét holder: Hvis man vil leve uden kærlighed, må man elske.

Tomas Espedal begynder sit tohundrede sider lange prosadigt med en rejse til Petrarca, digteren fra 1300-tallet, som forædlede den gamle myte om Tristan og Isolde, der elskede højest, når de ikke kunne få hinanden. Petrarca så Laura første gang, da hun var 13. Han elskede hende på afstand fra dette øjeblik til længe efter hendes død.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce