0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Seks hjerter: Judith Hermanns sætninger er som en kærlighedsgave

Gennem en skøn prosas fintslebne linse får Judith Hermann det prekære, ordinære og triste til at lyse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

noveller. Man skal ikke forvente nogen enkle kausalforklaringer i Judith Hermanns noveller. Arkivfoto: Martin Lehmann

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Elena står foran Rose i køen i markedshallen, Rose genkender hende for sent«.

Så enkelt og dramatisk kan Judith Hermann lægge rammen ud for en novelle, hvor de få minutter i kø ved kassen bliver en sliske til en fortidsåbenbaring. Mens varebåndet ruller, gør Roses erindring det også: »Rose og Elena havde intet til fælles ud over det blik, som Page Shakusky havde sendt dem«.

Novellen starter selv med at sende Elena sådan et blik: »Hvor var Elena dog smuk!«. Men det var dengang. Nu, ved kassen i markedshallen, er hun »en trist kæmpe. En tungsindig, forhekset kæmpe«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce