Der er to Dylan’er, der hædres i Lea Marie Løppenthins nye bog og lader til at have haft en vis indflydelse på manuskriptet. I den dramatiske del (bogen består af et græsk drama, en kort dannelsesroman og et brev) citeres digteren Dylan Thomas for en frydefuld metafor, en opfordring til den elskede om at smide natsokker og sengetrøje væk: »I will warm the sheets like an electric toaster, I will lie by your side like the Sunday roast«. I romandelen citeres i sin fulde længde Bob Dylans syrede ballade om Frankie Lee og Judas Priest.
Hvis metaforerne i Løppenthins drama har en sprudlende originalitet à la Dylan Thomas, så synes forløbet lige så syret som i Bob Dylans ballade. Man kunne måske ligefrem hævde, at hvis Bob Dylan havde skrevet et græsk drama og fået Dylan Thomas til at levere metaforerne, så ville det være blevet til noget i denne stil.
En tredje citeret reference er Nirvana og Kurt Cobain, som drengen Andy synger i barndomsromandelen. For at ramme Nirvana-tonen må han »synge sløvt og aggressivt på samme tid, s’erne er næsten væk, faktisk, alle konsonanterne er sløve knive i hans mund«. Sløvt og aggressivt på én gang, det kan man også sige om Løppenthins på én gang henkastede og skarptskårne drama. I spændingen mellem sløvt og skarpt, fjollerier og alvor, amerikansk sitcom og græsk tragedie slår humoren gnister.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
