Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TOPMØDE. Anker Jørgensen og Poul Schlüter, fhv. og regerende statsminister, er blevet tørstige under valgkampen op til valget i januar 1984.   Foto: Erik Jepsen/Scanpix

TOPMØDE. Anker Jørgensen og Poul Schlüter, fhv. og regerende statsminister, er blevet tørstige under valgkampen op til valget i januar 1984. Foto: Erik Jepsen/Scanpix

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fremragende historieskrivning fra Poul Villaume

Om en turbulent periode i Danmarks historie - Poul Villaume skaber overblik og sammenhæng.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den reviderede udgave af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie er nu afsluttet med et helt nyskrevet bind om tiden 1970-1985.

Det var femten år med store forandringer. I 1972 blev Danmark medlem af de europæiske fællesskaber, EF. I 1973 kom jordskredsvalget og Fremskridtspartiets indmarch i dansk politik.

Det var årene med vilde strejker, miljøbevægelser og aktivistiske studenter. Det var dengang, ØD var på dagsordenen, mens det i den offentlige debat føg med udtryk som »den økonomiske afgrund« og »den sociale massegrav«. Det var halvandet årti, hvor det i perioder syntes umuligt at styre dansk økonomi.

Polariseret debat
Professor Poul Villaume fra Københavns Universitet har påtaget sig den vanskelige opgave at skabe overblik over disse kaotiske år. Og det er lykkedes over al måde. Det er en velskrevet og velstruktureret fremstilling, der ikke alene fortæller, hvad der skete, men også giver bud på, hvorfor det skete.

Den ustabile parlamentariske situation forklares med, at det politiske system nærmest kæntrede. Den politiske debat var i væsentlig grad domineret af venstrefløjen; konsekvensen var, at både Socialdemokratiet og de borgerlige partier troede, at midten i dansk politik lå længere til venstre, end det faktisk var tilfældet.

Det politiske system blev skævvredet og trukket til venstre, således at der opstod et stort hul til højre, som blev udfyldt af Glistrups Fremskridtsparti. Dermed var der skabt en parlamentarisk situation, hvor yderligtgående partier både til højre og venstre havde gjort væsentlig større indhug på den politiske midte, end man havde oplevet det i 1930'erne. Og det var ikke kun i Folketinget, at midten var sat under pres. Den politiske og især kulturelle debat var tilsvarende polariseret.

Kulturel forsinkelse
Men 1970'erne var også Anker Jørgensens årti. Få danske statsministre er blevet mere kritiseret. Man har beskyldt ham for økonomisk inkompetence, for politisk rådvildhed og for at give efter for venstrefløjen.

Villaume vurderer, at Anker sagligt næppe var nogen overbevisende og indsigtsfuld leder, og at han bl.a. på grund af pres fra fagbevægelse og venstrefløj var for længe om at reagere på de økonomiske krisetegn.

Anker erkendte selv senere, at man på grund af, hvad han betegnede som en vis »kulturel forsinkelse« i både parti og fagbevægelse havde været for længe om at erkende nødvendigheden af et kursskifte i den økonomiske politik.

Den søgende Anker
På den anden side var det i høj grad Anker Jørgensens fortjeneste, at Socialdemokratiet og dermed midten i dansk politik genvandt sin styrke i løbet af 1970'erne. Hans troværdighed i vælgerbefolkningen var en væsentlig årsag til, at landet slap nogenlunde uskadt gennem 1970'ernes politiske polarisering.

Naturligvis medvirkede også andre faktorer til Socialdemokratiets genrejsning. Villaume peger på, at partiet fik tilgang af mange offentligt ansatte, der følte sig tilsvinet af Fremskridtspartiets hadske kampagne mod påståede skrankepaver og papirnussere.

Anker var ikke en stærk leder i den forstand, at han havde urokkelige synspunkter og kompromisløst fulgte en bestemt linje. Tværtimod var han søgende og derfor påvirkelig, hvilket medvirkede til, at han blev beskyldt for eftergivenhed over for venstrefløjen. Meget præcist understreger Villaume, at Anker var påvirket af venstrefløjens bedste argumenter og frastødt af dens dårligste.

Udenrigspolitikken
Påvirkeligheden kom også til udtryk i udenrigspolitikken, ikke mindst i spørgsmålet om moderniseringen af NATO's raketforsvar var det tydeligt, at Anker Jørgensen var influeret af og i nogen grad enig med kritikerne af raketprogrammet. Dybets set var det to forskellige former for rationalitet, der stod over for hinanden.

På den ene side traditionel politisk og militær afskrækkelseslogik, på den anden det synspunkt, at våbenkapløbet i sig selv var den største trussel. Når Anker Jørgensen offentligt tog afstand fra våbenkapløbet, samtidig med at han tog fredsbevægelserne i forsvar, var det ikke indenrigspolitisk taktik for at tækkes venstrefløjen. Det var overbevisning.

Hermed var han slået ind på en kurs, der var et angreb på NATO's overordnede strategi, hvilket bragte ham i modsætning til både NATO's politisk-militære establishment og den borgerlige opposition samt de såkaldte kustoder i hans eget parti, bl.a. fhv. udenrigsminister K.B. Andersen og det mangeårige folketingsmedlem Robert Pedersen.

Den politiske virkeligheds kompleksitet
Usikkerheden omkring Danmarks udenrigspolitiske kurs fortsatte, selv om Anker Jørgensen indenrigspolitisk var kørt fast og i 1982 havde overladt magten til Poul Schlüters firkløverregering.

Det alternative udenrigspolitiske flertal i Folketinget påtvang Schlüter-regeringen de såkaldte fodnoter. Fodnoterne vakte vrede i regeringen, ikke mindst hos udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Men regeringen accepterede fodnoterne, et tydeligt signal om, at man prioriterede indenrigspolitisk arbejdsro over udenrigspolitikken.

Fodnotepolitikken skabte bitterhed i borgerlige kredse, hvor der har været en tendens til at opfatte Anker Jørgensen og andre socialdemokrater som udenrigspolitiske naivister, der lod sig narre af DKP-styrede fredsbevægelser til at sælge ud af landets sikkerhedspolitiske interesser. Men der er næppe grund til at betragte Anker og hans meningsfæller som 'nyttige idioter'.

Fra arbejderbevægelsens politiske og faglige organer var Anker Jørgensen og Kjeld Olesen vant til at håndtere kommunister. Det var i væsentlig grad fra amerikanske militære og politiske analytikere, at det alternative flertal hentede sin argumentation. Villaume gør sig ikke til dommer, men det er tydeligt, at han har stor forståelse for traditionel udenrigspolitisk realisme.

Samtidig understreger han den politiske virkeligheds kompleksitet. I en vis forstand var 1970'erne og 80'erne hinandens spejlbilleder: 70'erne var præget af indenrigspolitisk polarisering og international afspænding. I 80'erne var der større konsensus omkring indenrigspolitikken, ikke mindst økonomien. Til gengæld blev udenrigspolitikken 1980'ernes politiske valplads. Ikke kun af taktiske grunde; der var tale om klare meningsforskelle.

Den hidtil bedste fremstilling
Villaumes fremstilling er traditionel i den forstand, at den er styret af politiske problemstillinger. Det betyder ikke, at han negligerer de kulturelle og mentale aspekter af samfundsudviklingen. Pornografiens frigivelse, sportens kommercialisering, mediebilledets forandring, det er alt sammen med, men fænomenerne registreres konsekvent først i det øjeblik, de påvirker det politiske forløb. Dermed bliver der sammenhæng i tingene.

Villaumes bind er i overvejende grad altså politisk historieskrivning, og som sådan fremragende. Med dette udgangspunkt præsterer Villaume den hidtil bedste fremstilling af en turbulent periode.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at også det afsluttende bind, 'Danmark i Tal' ved Hans Chr. Johansen, foreligger i en opdateret version. Her er et væld af statistiske oplysninger, der sætter udviklingen i perspektiv.

Her kan man hente viden om udviklingen i skattetryk, befolkningsudviklingen, brugen af landets areal, den demografiske udvikling, økonomiske nøgletal vedrørende handel og beskæftigelse, selv krig og fred i de enkelte århundreder bliver der lavet statistik på. Tal er ofte en underholdende form for oplysning. Men bindet er først og fremmest et uundværligt opslagsværk. Her er samlet konkret viden, som man ikke finder noget andet sted.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden