Ekstremister for Vorherre

Nogle af Ariel Sharons værste modstandere er de jødiske fundamentalister i Israel.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

Hvem vil dræbe Ariel Sharon? Lad os se; Hamas, Islamisk Jihad, al-Aqsa-martyrernes Brigade, al-Qaeda, PFLP, dele (eller det meste) af PLO, Syrien, Iran, Libyen ... pyha, listen er lang.

Men vent med at tørre sveden af panden, for listen kan mageligt udvides med nogle hundrede israelere. Jøder, vel at mærke!

Navnene får vi ikke, for dem vil den israelske efterretningstjeneste af gode grunde ikke hoste op med. Hvad de derimod gerne ville bringe til torvs, og gjorde i relativ ubemærkethed for tre uger siden ved dets chef Avi Dichter, er, at i hvert fald 200 personer med tilknytning til de mest radikale bosættergrupper nærer et intenst ønske om at afslutte Sharons gang på her på Jorden, og i særlig grad hans - med deres øjne - destruktive gang i Det Hellige Land.

Som bekendt er det ikke første gang, at ekstremistiske jødiske undergrundsbevægelser går med sådanne planer. I november 1995 blev Yitzhak Rabin myrdet af en ung bosætter som hævn for ministerpræsidentens påståede forræderi imod det jødiske folk i kølvandet på Oslo-fredsprocessen.

Lukkede jødiske samfund
I en meget stærkt opdateret, læseværdig, men også politiserende bog om jødisk fundamentalisme sætter forfatterne Israel Shahak (død 2003) og Norton Mezvinsky fokus på den talmudisk baserede ortodokse lære om jøders gudgivne overlegenhed over ikke-jøder.

Det er artige sager, de fremdrager i deres læsning af flere hundrede års hellige skrifter, og deres bog er spækket med eksempler på hashidiske rabbinere, som befaler denne eller hin jøde slået ihjel for enten at udgøre en direkte fare for andre jøder eller for at have solgt sin sjæl til de 'sataniske kræfter', som kan være alt fra andre trosretninger til den moderne vestlige sekularisme.

Analysen trækker tråde fra de mest lukkede religiøse jødiske samfund i Østeuropa i det 17. og 18. århundrede og fører dem frem til vores dage. Intet har ifølge forfatterne ændret sig i tankegangen hos de fundamentalistiske jøder. Tværtimod, den er om muligt blevet endnu mere radikaliseret og uforsonlig i forsøget på at afværge den moderne verdens fristelser.

Og i et land, der befinder sig i en dødelig konflikt, er den livsanskuelse, der ligger til grund, at det jødiske dna er fuldkomment ved siden af det mangelfulde arabiske, en sikker opskrift på fortsat ballade. Havde de religiøse kræfter så blot fristet en randeksistens, men bogens gennemgående pointe er, at fundamentalisterne med deres blanding af mysticisme, raceteorier, chauvinisme over for seksuelle minoriteter, foragt for naturvidenskab og i bund og grund demokrati-skeptiske indstilling i stigende grad har vundet indpas i Israel i de senere år.

Stirret sig blinde
Det land, der oprindelig byggede på socialdemokratiske værdier, er ifølge forfatterne langsomt, men sikkert ved at blive bortført af reaktionære religiøse kræfter, der hævder de talmudiske loves forrang.

Gennem en række mindre partier som Shas og Gush Emunim har de vundet politisk indflydelse, som i væsentlig grad har påvirket indflydelsesrige kredse inden for Likud. Der er ikke blevet højere til loftet i Israel af, at de højere magter har fået mere at skulle have sagt.

Bogen har mange interessante observationer om jødisk religion, men man savner en mere præcis vurdering af, hvor udbredt den religiøse fundamentalisme i grunden er i Israel. Et er, at den er i vækst, noget andet er omfanget. Det virker, som om forfatterne har stirret sig så tilpas blinde på deres emne, at de ikke i tilstrækkelig grad kan løfte blikket og se, at de ikke-religiøse kredse trods alt fortsat er langt i overtal. Gud ske tak og lov!

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce