Faglitteratur

Jul og hele pibetøjet

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

»Julen er en Ting, som folk i de elleve Maaneder af Aaret ikke skænker en Tanke eller højest er enige om, er en meget besværlig Ting, men som den tolvte rejser sig som en Kæmpe, som det er umuligt at diskutere med eller om«.

Sådan skrev Emma Gad, et af sin tids mest klartskuende og intelligente hoveder, i 1918, og jeg tror, at hver og en, som har blot en smule ansvar for, at familiens jul forløber nøjagtig, som den plejer, vil nikke genkendende hertil.

Julen, en kæmpe, en fordringsfuld kæmpe, som man alligevel ikke vil sætte på porten, for den hører med. Vi har altid haft den i en eller anden form, hvad enten den var en solhvervsfest eller en fest for at fejre Jesu fødsel. Det sidste tænker kun de færreste på, når de betragter bunken af brugt, krøllet gavepapir, som skal bæres ud efter juleaftens pakkeorgie.

Hvordan julen har været førhen, får man temmelig indgående besked om i Carsten Lingrens bog 'Årets fester', der har den for Pia Kjærsgaard antageligt provokerende undertitel 'i det multikulturelle Danmark'. For et sådant er Danmark, så derfor får læseren en koldsindig opregning af, hvor mange 'fremmede' der er i Danmark, og tallet kan ikke siges at være skræmmende: 7,8 pct. af den samlede befolkning udgør de meget omtalte 'fremmede'.


Gennemgangen af afsnittet 'Årets multikulturelle fest- og helligdage' indledes med et afsnit om jødiske fester og helligdage. Her oplyses om sabbatten, Rosh Hashanah, Yom Kippur, Sukkot - løvhyttefesten - Chanukka, Purim, Pesach osv. Foruden oplysninger om hvorfor festen afholdes, finder man små beretninger om, hvordan festen/højtiden er blevet fejret i forskellige familier.

Efter afsnittet om de jødiske fester følger et afsnit om muslimske fester og helligdage, og også her er der tale om kontant og reel oplysning, så nu er der ingen undskyldning for ikke at vide, hvad ramadanen indebærer eller Hajd, valfarten til Mekka, den enhver troende muslim bør foretage en gang i sit liv, hvis han da har råd og er ved godt helbred.

Der gøres pædagogisk rede for forskellen mellem de monoistiske religioner: kristendommen, jødedommen og islam og hinduismen med dennes utal af guder, der hver har deres egne egenskaber. Bogen afsluttes med et afsnit om buddhistiske fester og helligdage.

Carsten Lingren medtager også de to amerikanske fester, som er blevet indført i Danmark gennem de senere år, Valentinsdag 14. februar og Haloween 31. oktober, begge hjulpet godt på vej af reklameindustri og detailhandel. Dette medgiver han, men han finder dog, at det er godt, at traditionerne dels fornys, dels at der kommer nye til.


Hovedkapitlet handler om julen, om dens traditioner og hele pibetøjet, og selv om man måske troede, man vidste, hvorfra de forskellige juledelskikke kommer, så viste det sig, at det vidste anmelderen ikke. Så der bliver hældt god og nyttig viden på gennem Carsten Lingrens rolige, fornuftige og solide gennemgang af den festtrang, de fleste af os har i os, og som har udmøntet sig i et sæt af vaner, Emma Gads ubønhørlige julekæmpe kræver af os, og som vi udmønter i hjemmebagte småkager, ditto leverpostej, rullepølse, konfekt og alt det andet, vi synes hører julen til.

Få fuld adgang i 3 måneder for 299 kr

Eller prøv én måned for 1 kr.

Se tilbud

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce