Faglitteratur

Derfor virker psykoterapi

Det er de kortvarige, følelsesdybe møder mellem klient og terapeut, der skaber forandringen i et psykoterapeutisk forløb, mener psykologen Daniel Stern.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

Det er næppe nogen overdrivelse, at Daniel Sterns bog om 'Spædbarnets interpersonelle univers' fra 1985 (opdateret dansk udgave på Reitzels Forlag, 2000) er en af de seneste årtiers væsentligste bøger om udviklingspsykologi.

Den har påvirket og givet anledning til diskussion i store dele af psykologien, herunder den kliniske psykologi.

Afgrænsning og samspil
Med sin seneste udgivelse 'Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv' forsøger Stern at videreudvikle og anvende nogle af sine oprindelige ideer til at forstå, hvad det er, der virker i psykoterapi.

Samtidig åbner en række af hans overvejelser for en forståelse af, hvordan mennesker generelt forandres psykologisk.

Desuden behandles spørgsmål som, hvordan vi på det psykologiske plan kan forstå samspillet imellem vores fortidige, nutidige og fremtidige liv. Og hvorledes vi kan begribe afgrænsningen af - og det vedvarende samspil imellem - enkelte menneskers psykiske liv.

Intersubjektivt perspektiv
Her repræsenterer Stern, hvad han selv kalder et intersubjektivt perspektiv, som betyder, at vi ikke kan betragte »vores sind som uafhængige, separate og isolerede«.

»Vi lever omgivet af andres intentioner, følelser og tanker, der interagerer med vores egne, således at det begynder at opløses, hvad der er vores, og hvad der tilhører andre«.

Mere generelt betyder dette, at tyngdepunktet i forståelsen af den menneskelige psykologi forskydes fra, hvad der udspiller sig inde i det enkelte individ, til samspillet imellem mennesker.

Mellemmenneskelig kontakt
Bogens fokus er, som titlen antyder, de 'nuværende øjeblikke' (engelsk: 'present moments') eller ganske kortvarige hændelser, der ifølge Stern har afgørende betydning for, hvordan man oplever sig selv og verden omkring sig.

Det er øjeblikke, som er særligt ladet med betydning og - uden at man selv er bevidst om det - bliver omdrejningspunkt for, hvordan man opfatter både sin egen historie og alle efterfølgende oplevelser.

Med udgangspunkt i fænomenologien argumenteres for, at forandring i psykoterapi udløses af 'forandringsøjeblikke', hvor klient og terapeut - måske blot i nogle få sekunder - etablerer et dybtgående følelsesmæssigt møde og deler en fælles oplevelse.

Stern mener, at psykoterapiens kerne er en række nuværende øjeblikke eller følelsesmæssigt dybtgående oplevelser i samspillet imellem klient og terapeut. Og behandlingens drivkraft er parternes ønske om mellemmenneskelig kontakt og udvidelse af den gensidige forståelse.

'Den funktionelle fortid'
Ethvert intenst nuværende øjeblik løsner op for - og rummer mulighed for forandring af - de hidtidige balancer i klient-terapeut-relationen og deres hidtidige fælles forståelse af deres relation.

Mødet imellem klient og terapeut - og forandringerne i deres forståelse af hinanden og deres indbyrdes relation - udløser samtidig forandringer i klientens selvforståelse og forståelse af andre mennesker og i, hvad Stern kalder klientens 'funktionelle fortid'.

Groft sagt henviser 'den funktionelle fortid' til den udgave eller oplevelse af fortiden, som har indflydelse på, hvordan klienten fungerer psykologisk i dag.

Nybrydende tanker om menneskesindet
I sin forståelse af de virksomme faktorer i psykoterapi bygger Stern videre på en lang tradition for at betragte dette, at klienten opnår nye og følelsesmæssigt intense erfaringer i samspillet med terapeuten, som afgørende for udbyttet af behandlingen.

Han går imidlertid langt videre, når han hævder, at det kortvarige følelsesmæssige møde hinsides sproget er langt vigtigere end de lange seje træk, hvor parterne på det mere bevidste plan forsøger at forstå hinanden og skabe mening ved hjælp af sproget. Her begynder Sterns teoribygning at slå revner. Men det er samtidig her, man finder hans mest originale bidrag.

'Det nuværende øjeblik' er langtfra nogen lettilgængelig bog, og dele af den har karakter af udkast til forståelse af ganske komplicerede elementer i den menneskelige psykologi og i mellemmenneskelige samspil. Hertil rummer den en ikke helt overbevisende kritik af ældre psykologiske teorier, der af forfatteren benyttes som bekvemme modbilleder til hans egen teori.

Umiddelbart henvender bogen sig til en relativt snæver kreds af fagfolk, men den rummer en lang række nybrydende tanker om menneskesindet, der også vil være interessante for en bredere kreds.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce