Kikkert. C.W. Eckersbergs maleri er ret utraditionel i sin synsvinkel. En mulighed er, at Eckersberg anvendte en af tidens optiske medier: en kikkert til hjælp i den kunstneriske proces.
Foto: SMK

Kikkert. C.W. Eckersbergs maleri er ret utraditionel i sin synsvinkel. En mulighed er, at Eckersberg anvendte en af tidens optiske medier: en kikkert til hjælp i den kunstneriske proces.

Faglitteratur

Smuk bog viser nye sider af guldalderen

Karina Lykke Grand korrigerer vores måde at se og udstille guldalderen på.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

Selv om guldalderkunsten ikke blot var ét langt billedalbum over poleret idyl, er det fortsat en udbredt forestilling, at epoken begrænser sig til at videreformidle en harmonisk førindustriel og førrealistisk æra, uberørt af den teknologiske udvikling og turismens iscenesatte natur- og kulturseværdigheder.

LÆS OGSÅ

Gennem et udvalg af guldalderkunstneres skitser, malerier og rejsedagbøger demonstrerer ph.d. og adjunkt Karina Lykke Grand imidlertid, hvor selektivt guldaldermotiver af isolerede italienske kulturattraktioners og romantiske naturscenariers dominans er blevet iscenesat på bekostning af den mere samfundsinkluderende og realistiske bredde, som tidens kunstnere også rummede:

Guldalderens realisme
»Kunstens rolle var (og er) selvsagt ikke at agere samtidsrapportør, men mange af guldalderens kunstnere kunne ikke lade være med at skildre - og ikke mindst skrive om - det nye og mærkelige, de oplevede på deres rejser både i det fjerne og i Danmark. Og i disse ufiltrerede glimt kom guldalderkunstnerne til at antage realismens formsprog, som ellers først for alvor dyrkes og anerkendes i en senere tid«.

At f.eks. den voksende turisme, som blev lettet af jernbanen og dampskibene, prægede guldalderkunstnere og deres oplevelser, fremgår sjældent af de ophængte værkudvalgs helhedsindtryk, hvor en idylliserende trend fortsat er overrepræsenteret.

LÆS OGSÅ

Museer og udstillinger følger lidt for meget én agendas dominans snarere end at afspejle guldalderens forskellige strenge, påpeger Lykke Grand.

I bogen 'Guldalderens verden' (1996), der er udgivet i samarbejde med Golden Days in Copenhagen, beskæres eksempelvis omslagsmotivet af Jørgen Roeds 'Afskedsscene på Toldboden', så et ventende dampskib er forsvundet, og da Den Hirschsprungske Samling udgav skitser og tegninger af J. Th. Lundbye til udstillingen 'Tegninger og huletanker', kontekstualiseredes en lokomotivtegning af et rejsedagbogsuddrag med en negativ holdning til jernbanen, der imidlertid fortegner, at kunstneren i virkeligheden er generelt positivt indstillet.



Et andet syn på fortiden
Det er blot enkelte af Lykke Grands eksempler på den selektive ramme om guldalderkunsten, der lidt for ofte støvsuger den for elementer af teknologisk fremskridt for bl.a. at fastholde indtrykket af den rejsende kunstner i 'autenticiteten's harmoni.

Men denne adskillelse af det teknologiske og det naturlige, som kunstnerne måtte følge i deres store værker, fordi det var dét, datidens dominerende kunstsyn dikterede (og som kunstkøbere efterspurgte), betød ikke en entydig dvælen ved det uberørte landskab og den uspolerede by.

De kendte værker inkluderede ganske vist sjældent nymodens rejseformer og turistmenageriets bekvemmeligheder (skønt den slags i virkeligheden ofte omgav de afbildede udsigtspunkter og attraktioner), men i et helhedsindtryk er de langtfra fraværende.

LÆS OGSÅ

Ikke blot er der de diskrete detaljer som f.eks. dampskibene i baggrunden på motiver fra Møn af P.C. Skovgaard og Louis Gurlitt, men mindre værker, som i højere grad er solgt til private end til museer, viser også, hvordan kunstnere forholder sig mere realistisk til 'udviklingen' og indoptager den i det kunstneriske blik på tiden.

'Dansk guldalder - rejsebilleder' er en smuk bog med en relevant billedside, der justerer og korrigerer elementer af vores iscenesatte guldalder med forskningsmæssig overbevisning og et fint formidlingstalent.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce