Faglitteratur

Der var engang en bondehørm

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

For seks år siden udsendte etnologen og historikeren Palle Ove Christiansen en massiv disputats om kulturelt særpræg og kulturforskelle mellem herskab, bønder og andre beboere på det midtsjællandske gods Giesegaard fra midten af 1700-tallet til slutningen af 1900-tallet.

Det var en typisk strukturel analyse af forandringerne og livsformerne med udgangspunkt i sociale og økonomiske vilkår. Det betød ikke, at personerne var fraværende, men de fremstod nærmest som repræsentanter for bestemte strømninger og tendenser.

Bogen var uden tvivl den til dato grundigste analyse af udviklingen i et lokalsamfund. Men det var et værk for specialister. Den almindeligt interesserede læser blev analyseret 30 meter ned under jordens overflade.

Palle Ove Christiansen er nu vendt tilbage til Giesegaard. Emnet er for så vidt det samme. Kulturelt særpræg og kulturelle forskelle, sammenhængen mellem dagligliv og mentalitet. Men indfaldsvinklen er en anden. Strukturanalyserne er lagt til side; udgangspunktet er de enkelte personer.

Samtidig er perspektivet forkortet. Det er Giesegaard i 1700-tallet, stavnsbåndet, oplysningens og reformernes tid.

Den vigtigste forskel ligger dog i selve fremstillingsformen. Palle Ove Christiansen er vendt tilbage til den traditionelle fortællende kulturhistorie. Og han kan virkelig fortælle. Han kan skildre en bondestue med den indeklemte hørm, så det sætter sig i næsen.

Fremskridtsvenlige borgermænd kunne ikke forstå, at bonden ikke åbnede for den friske luft. Men lukkede man indeklemtheden ud, forsvandt også varmen. Og dog var bondens huse utvivlsomt bedre at opholde sig i end 100-150 år tidligere, ikke mindst takket være jernovne og murede skorstene.


Ikke mindst kan Christiansen få sine personer til at leve. Der er den vege greve Frederik Christian Schack, der ikke kunne få økonomien til at hænge sammen, og som mentalt aldrig kom ud af sin entreprenante bedstemoders skygge. Med undren iagttog bønderne hans livsstil.

Det var ikke let at forstå, at greven var fattig og måtte spare, når han købte silkestoffer og billeder med nøgne mennesker. Set fra et bondesynspunkt var han uøkonomisk og ødslede sine penge bort. De forstod ikke, at han var nødt til at låne til terminerne og samtidig af hensyn til sin anseelse hos standsfæller og ved hoffet måtte opretholde en bestemt standard med hensyn til tøj, vin og rejser.

Og så er der forvalteren Søren Klestrup, iagttageren, oplysningens mand og fornuftens talerør, der ræsonnerer over, hvorfor landbosamfundet ikke fungerer. Årsagen finder han dels i det ubestemte hoveri, dels i den fatalisme, der beherskede mange bønder.

Gården var nødvendig for at overleve, men ikke nødvendigvis meningen med tilværelsen. Kunne man hoppe over, hvor gærdet var lavt, skulle man gøre det. Dybest set var fatalisterne bange for at tage det ansvar for livet, som var frihedens forudsætning. I modsætning hertil havde Klestrup selv taget ansvaret for sit liv og kommet i vejret socialt.


Det var Poul Henningsen, der engang konstaterede, at fordi mennesker lever i samme tid, behøver de ikke at være samtidige. Just det kan sættes som overskrift på Palle Ove Christiansens lille bog om menneskene omkring 1700-tallets Giesegaard.

Der var de fatalistiske bønder, der levede fra dag til dag, i håbet om at verden var uforanderlig, at alt måtte blive det samme. Og så var der 'lykkemagerne', stræberne, Klestrup og de fremskridtsvenlige bønder, der drømte om at forme egen fremtid og i forandringerne så et middel til at realisere drømmene.

Palle Ove Christiansen har med sin bog knyttet an til en lang tradition for kulturhistorisk fortælling, der rummer navne som Hugo Matthiessen og P.V. Glob. Ikke mindst Matthiessen skrev under påvirkning af samtidens skønlitteratur en form for kulturhistoriske 'udviklingsromaner'.

Det er ikke udviklingsperspektivet, der er det centrale hos Christiansen. For ham er det afgørende, hvordan personerne positionerer sig over for hinanden. Resultatet er blevet en 'overflødig' bog, ikke i nutidig forstand, men i ordets gamle betydning, en bog med overflod, en bog, der har meget at give.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce